Hjemmet 1933.01.31

ER RR, ORNE —— EET E ER REE NER BERNER ARRERRRRRRE!&!CC— 3 RR RR

HJEMMET

NR. 5 — 36. AARG. +» TIRSDAG DEN 31. JANUAR 14933 + KR. 3.90 KVARTALET

in »Brasiliens Kejser vilde være Skolelærer” — Fortællinger — Filmssider i Farver — Humor.

XL lunes sa

Tarmforstoppelser
ophører
for bestandig.

Uheldige Følger af moderne Afmag=
ringskure ophæves ad vegetarisk Vej,
Seks sjældne Naturprodukter fra
seks forskellige Lande anvendes til
Fremstillingen af Dr. Brandreths
” Piller — et lægevidenskabeligt Pro-
dukt, der faar Tarmforstoppelser
til at ophøre paa naturlig Maade,
Derfor kan De bruge dem hele Li-
vet lgennem — om nødvendigt hver
Aften, De er vegetabilske og uska-
delige —- de virker mildt, men
usvigelig sikkert og bringer Dem
ikke i Vane med at tage Afførings-
midler, Dr, Brandreth's Piller vir-
ker kun i Tyktarmen og
derfor ikke Fordøjelsen, Fans paa
alle Apoteker, Kr, 1.25 pr. Æske,
General-Repræsentant Pharmacal
Trading Co. Ltd., Rosenvængets
Allé 15, København ø.

FEE ERR ES

Jouventine de dunon

2 Kr, 50 Øre pr. Flaske,
Centro", Kattesundet 14. København K.

forstyrrer

Ondet Mellem Deres

Tæer Kan
Være Alvorligt

De første Symptomer paa en meget
alvorlig Fodlidelse finder man mellem
Tæerne. Huden bliver fugtig, sprækker
og skaller af, eller den er bleg, for-
trykket, kløende og betændt, ofte med
ilde Lugt. Disse Symptomer tyder paa
”Athlete's Foot”, som skyldes en Snyl-
ter: Tinca Trinchophyton.

For hurtigt at blive af med Ondet,
køber man en Pakke Rodelle Saltrater.
Held saa meget deraf i Vandet, at den
frigjorte Ilt giver dette samme Udse-
ende som frisk Mælk. Saasnart De har
sat Deres Fødder i dette Bad, angriber
og dræber Ilten Snylteren ; Ilten træn-
ger dybt ned i Porerne og blødgør
haard Hud og Ligtorne, saa at De kan
fjerne disse smertefrit med Rod, og
det hele. Ømhed, Hævelse, Frostknu-
der og Knyster forsvinder og mangen
Gang kan De efter et eneste Saltratbad
bruge Skotøj, der er et helt Nummer
under det sædvanlige.

Faas i alle Schous, Schreiber & Carl
Petersens, Blaagaards og Tatols Ud-
salg, samt paa ethvert Apotek, i alle
Materialhandeler, Parfumerier og
Sæbehuse.

CARI

É

og sag en

SBERG

MANDFOLK
e
CARLSBERG

NORDENS STØRSTE
BAJERSKØLBRYGGERI

Gør som jeg
og Tusinde

brug OATINE hver Dag, Morgen og Aften. Der fin-
des ingen mere velgørende Creme for Huden — intet
sikrere Beskyttelsesmiddel mod Vinterens bidende
Blæst og tærende Taage! OATINE er nemlig rensende
og nærende paa samme Tid. Cremen trænger dybt ind
iPorerne og giver Huden den friske, ferskenbløde Teint,
der virker saa flatterende. Brug OATINE CREME om
Natten og OATINE SNOW om Dagen som Under-
lag for OATINE PUDDER. OATINE er ualminde-
lig drøj i Brugen — derfor billig!

Forlang udtrykkelig Oatine og tilbagevis alle Efterligninger.

Aatrine

ERE TE RR MR SNO SS SAS ASE SS SØS SED ERE er re ESKE En
THE OATINE COMPANY - KØBENHAVN - PARIS - LONDON

andre A

OATINE OG OATINE SNOW
i Krukker å Kr, 2,50 og 5.00 (3 Gange
mere Indhold) samt 1 Tuber å Kr.
2,50 og til Haandtaskebrug å Kr, 1,25

OTTE TTTTTELELEETT al

SNS SS ESSENSEN msn hann sse hennes

OATINE TOILETSÆBE

i 1 Brugen ualmindelig drøj. — Faasi 3 :
: Størrelser å Kr, 2,00, 1.50 og 75 Øre i
i 3

DOATINE PUDDER:
i er usynligt paa Huden og fint par- i
i fumeret, — I Luksuspakning å Kr. Q
: 1,50 og 3,50, i Æsker å Kr, 2,50 i
t samt som fast Pudder åÅ Kr, 2,00 :

mn

e INDHOLDSFORTEGNELSE e

31.JANUAR 1933

ODOL-Tandpasta

— anvendt. daglig —
forhindrer hæslige Misfarvninger
af Tænderne og daarlig Aande.

å z; Side Side
Forsidebillede, al Charlotte Becker 1 Gennem Ilden, af C. Fraser-Sim-
Artikler: son, illustr. af Vibeke Mencke …. 18
: , iz r ,
Brasiliens Keld Gila En Gullaschfrøken, Roman for Ung- D: Scholls Badesalt
1 Jeer Yde være Skole- dommen, af Helene Hørlyck, ill. UA j (overiltet)
ærer, af Chr. Ditlev Reventlow 5 af Ingeborg Hyldahl 27 FRE Fødde
Som Moden er, og som den vil Eg AaBOSE Sne alene lig.
blive, af Sofia Christensen... 29. . Humor: Feer Sek Resa
Hvorfor Makkers Kort straks mel- Vinde. vinde Nød [FH YH Økanomisk
ALFRED BENZON's des helt ud, af O. 7. Eskildsen 31 FK SN BE SEES SS ag, je
piseolie er fremstillet É ET Er EET FEE ENE ET SE E. Verd f Q
af udsøgte Raastoffer, Afsluttede Fortællinger: En Begivenhed i Selskabslivet, af autoritet paa Føde FES
raffineret til den yder- ESSEN ETESER i Geo MacMi. id dernes (Om sååde tilbyder nu Oxygen
ste Grad af Renhed Janie, af Doris Ibbotson, ill. af Vi- eo MacManus: 22 20 00000 or så 20 me 21 adesalt (overiltet)
og Fuldkommenhed. beke Mencke…… mu uk ue 8 »Hjemmet"s Humor … …… 0 … … 25 Hil. Fdddcene, få ØJEB klerk et ÆRE
ALFRED BENZON's Slange-Gift, af Frank King, ill. af af Dr. Scholl's Badesalt, On re
Navn paa Etiketten er 8! g 2 & ger dybt ind i Hudens Polen E kg
don sikreste "CaranG Alfred Olsen 123 44.00, 5 reden 0 Forskelligt: BESES ge forhisker - K]-Smerte VIDTED
Øg at De faar en Vare Bedstemors Stol, af Kristjan Bure —————————— hvinde: Kom det Pade ek eger
al az ma Cvalitet. .: ig 2 ørende merter i z d.
al>anerkendt Kvahtet ifl. af Harald Jordan 507 6 Spørgsmaal og Svar .………………… 4 SE relet pårfamerek.” Fadr Opera.
MatonaiserorSalkte Hr. og Fru Hansen, af Inger Ved Desdet2s!, 2203 om mys aen ve rn 2
Verden i Tekst og Billeder. 12 og 13

ALFR Bentzon, ill. af Alfred If .… .….. 24 3
ED BENZON Fluens Hævn, af Marguerite Co- Fra Filmens Verden ……… …. 22 og 23 GRAV ES
Ungdommens Side.……… - iz 5726

SPISEOLIE mert, ill. af Anker Kjerulf .. ... 28 24420 gå
! Pyntelige Eftermiddagskjoler …. … … 30 AMBASSADEUR
er SSR Romaner: ; FE ;
S; [raserede »Hjemmet'"'s Haandarbejder. ..… … 31 H dB d Vi
Lokkeduen, af Alice Ross Colver, Hvad skal vi have til Middag? … 32 KLÆDOT GOLLKTLTLA
illustreret af H. Thelander ………… 14 Vinderne i Børnenes Juleopgave …. 34 2 Kr. Pr. FL.
Prøv en Flaske!
MELLEM OS OG LÆSERNE Med sin fyldige Smag og fine
Bouket er "Graves Ambassa-
ra Spaniens Gesandt her i Danmark agtige Paastand beviser kun hans deur”degode HjemsVin.Ken-
dere foretrækker denne vid-

manglende Kendskab til Forfatterens

har vi modtaget følgende Brev: 2
underlige Hvidvin, der er et

. litterære Arbejder. Vi lg del Vi
1Ilerr Redaktør! Disse Linier skrives for at undgaa Sagn eg ER TR ig Sel

7 . 66 . Øg . . 8 an ær! 1g.
Ps Deres Ugeblad »I[jemmet" har Jeg enhwer fejlagtig Opfattelse af den span- Graves Ambassadeur”;ogsaå
haft Lejlighed til at læse en Artikel ske Forfatters Bog. paa Deres Bord — den bere-
»Danmark set fra Spanien", skrevet Bled Højagtelse der Dem en virkelig Nydelse.

Bor De i Provinsen, kan De
faa "Graves Ambassadeur”
portofrit tilsendt i ethvert
Kvantum, dersom Deres

Købmand ikke fører den.

Ginés Vidal.

af Jørgen Rannden. Denne omtaler en
Spansk Minister.

Bog af den spanske Forfatter Juan
Perez Zuniga med Titlen ,,Carne Con-

en unge Forfatter, Niels Anesen, har

. gelada%, hvis humoristiske Mening er
Henrik Ø blevet misforstaaet af Artikelskriveren, til næste Nummer af ,, Hjemmet" skre-
som fastholder, at den omtalte Bog er vet en Spidsartikel om et Besøg, han un-
alvorlig ment og ikke er en satirisk el- der sin Rejse til Canada og de Forenede

UJ
er altid rask ler hwmoristisk Skildring. Stater aflagde hos Indianerne i det nord-

LORENTZ SÅP PETERSEN
Kgl. Hof Vinhandel
St. Kongensgade 66 + Telefon 373 få

Henrik er nu 3?/, Aar, og i de sid- For at undgaa forvrængede Forestil- vestlige Saskatchewan.
ste 17/, Aar har han ikke ligget 2 linger og i Sandhedens Interesse føler H. I. WENGEL & CO.
Dage i Sengen. I den Tid har han jeg mig forpligtet til at meddele Dem, eck Fischer har til næste Nummer BREDGADE 28 . TELEFON 7366
nemlig hver Dag faaet et Tilskud af at Forfatteren Juan Perez Zuniga er LI skrevet en Fortælling, som er sikker
de nødvendige Vitaminer gennem en humoristisk Skribent, kendt i Spa- paa at vække Interesse: , Manden med
BIOSAN. É nien for sit Lune, og han har aldrig Arret", Den handler om en Redaktør og
Vidchskaben har forlængst «bevise skrevet noget alvorligt; i sine Værker den Mand, han afslørede som Forbryder.
Mn dkr or Bor er iforsøner han Ofte at. latter kugsreef eee .
og udvikle sig, trænger i særlig høj skellige af. Livets Sider, i Spanien, ude- i Er Fortællinger er: ,En anden Da-
Grad dertil. Giv dem Spinatin, det lukkende med det Formaal at under- mes Kuffert", der baade rummer Aly-
er saa nemt at tage, og det inde- holde sine Læsere. stik og Kærlighed; ,,Monicas Fortid", som Bl
holder netop de Vitaminer og Mine- Ingen, der tænker lidt nærmere der- handler om to unge Ægtefolk, der skilles en use
ralsalte, der er nødvendige for Bør- over, kan forestille sig, at nævnte Bog og finder hinanden igen; samt den yderst farvet
nenes Vækst og for at gøre dem er alvorlig ment, og Hr. Ranndens fejl- ironiske ,,Kontinent-Ekspressen", x af d

2 en e

modstandsdygtige. Tillige indehol-

der det Jern i en Form, der let 'z
optages i Legemet. »Hjemmet's Erhvervskort — en Nyhed! nyeste Modefarver

SPINATIN har samme Sammen- E då É å
sætning som BIOSAN, og Tablet- jemmet" har udgivet et Danmarks- aaledes opnaar man den Fordel, at man me Heitmann S
terne er koncentreret saa stærkt, at $ kort, der ér noget helt nyt i den baade ser hele Landet for sig i store
de kan gøres ganske smaa og der- -— Retning. Selvfølgelig er det forsynet med Træk og samtidig paa ct Øjeblik kan gøre » bd
for er lette at tage. alle de geografiske Navne og Amtsgræn- sig klar i Enkeltheder, hvilke Erhverv der Imp ice e
Giv Barnet I å 2 SPINATIN-Tab- ser og lignende, men ved Siden af er det øv særegne for hver enkelt Egn og By. Kor-
letter til hvert Maaltid og glæd Dem et Erhvervskort, der viser, hvad vi produ- tet er 74X100 cm. Det er lakeret, for- Faas hos alle
over Barnets Appetit, det vokser cerer og fabrikerer herhjemme. stærket med Lærredshjørner og monteret = -
og trives. Maven holdes i Orden, of eds Te ik Mt Farve - og Materialhandlere;
paa sortlakerede Træstokke og med Strop. forl dt -
og Barnet faar et Fond af Mod- Kv É i å men forlang udtrykkelig
; en hvordan kan det gøres paa et Kort,
standskraft, der gavner hele Livet. , ; i :
AS | fag: Materialister vil man spørge. Jo, det er gjort paa i sender dette Kort til alle Landets Heitmann's

Faas; paa JAPOECKET: Og ) den fikse og praktiske Maade, at Billed- Skoler, men maaske ogsaa en Del af
BIOSANE:EETs signaturer, der viser og nævner de forskel- vore Læsere kunde have Lyst til at anskaf- Sim licette

letter... Kr. 2.50 lige Varer og Produkter, er indarbejdet fe ,,Hjemmet"s Erhvervskort. Kortets Pris

paa selve Kortet, saa man straks kan se, er Kr. 4.50 pr. Stk., men vi tilbyder vore

r.Glas med
€a. 200 r””SPINATIN hvad dér fremstilles hvert enkelt Sted. Læsere det for Kr. 2.50 pr. Stk, + Porto.

Absolut den bedsteer

lett. Kr.2.50 i
—… Schwelzer

ea EEN En ED RE Magasinets Nor-

UDGIVET AF EGMONT H. PETERSENS FOND SN mal -Toiletsæbe.

GUTENBERGHUS -— KØBENHAVN K. Run kretekerne Tor er:

1000 Kroner Ansvarhavende Redaktør: Roger Nielsen. Ansvarlig for Udgiverne: Ole Sundø:

re GADEN EGE Bidrag til ,, Hjemmet" adresseres til Redaktionen og maa være maskin- sn
lige Anvisninger paa at skrive almindelige skrevne samt bilagt Returporto. Hjemmet" behandler alle Manuskripter BAHNCKES
Rg Klee D pebreve Free med Omhu, men paatager sig intet Ansvar for dem. Alt Stof i , Hjemmet”,

uldm g i : Tekst saavel som Billeder, er erhvervet med Eneret for Skandinavien. US

Fuldmagter, Ansøgninger, Testamenter, Skø-
der; Klager, Breve og Andragender. til p
Meer eee ko mod Forbud: Dette Blad maa ikke udlejes i erhvervsmæssigt Øjemed.
1 Kr. i Frimærker. Bogforlaget »Mi-
nerva'', København V.-,

den gode gamle Kvalitet

Jernbanehotellet, København.
Hyggeligt Familiehotel. Billigste Priser,

Close)

vaskeægte Farve

Det eneste Middel, der
giver Øjerivipper og Bryn
et naturligt. og fint Ud-

seende, samt fremhæver
Charmen.

Een Pakning tilstræk-
kelig til 6 Maaneders
Brug. Pris Kr. 4,25.

Ciloréal

A.W. GALLE A/S' Eftf. — København.

Merkur Foto-Aftryk
Sprøjt

FRUGTTRÆERNE

De bedste Resultater
og den største Sikker-
hed for et stort og fint
Udbytte af Deres
Frugthave, faar De ved
at vintersprøjte med:

CARBOKRIMP

Kaalund "sag

| W. Berge og H. W. Lanier; I

Perlefiskeren. Paa Even-
tyr i Sydhavet.
Beretningen om en Svensker,
som -har flere Oplevelser at
fortælle om, end alle Ind-
byggerne i hans Fødeby til-
sammen. Rigt illustreret. Kr.
6.75, indb. Kr. 11.75,

GYLDENDAL |]

fg

det sikre Middel
mod -Skæl og Haaraffald

»Hjemmet-'s Billet-Kupon Nr;5
Gyldig fra 31—1 til 7—2 1933

7 5.2. VV

e SPØRGSMAAL OG SVAR. &

Spørgsmaal, der ønskes besvaret i »Hjemmet",
maa adresseres til ,,Hjemmet"'s Redaktion. Selv
om Spørgeren ikke vil have sit Navn i Bladet,
men kun et Mærke, maa han til Redaktionen op»
give Navn og Adresse — ellers gaar Brevet i
Papirkurven uden at blive besvaret. Vi maa an=
mode Spørgerne om at have Taalmodighed og

Spørgsmaal :

En ugentlig Ilolder af Bladet. Hvad cv der
at gøre ved en meget uren og fedtet An-
sigtshud? 159% cm høj og spinkelt bygget,
Vægt ? Hvilket" Middel er ufarligt at bruge
til Fjernelse af cen stærk Haarvækst paa
Armene?

Svar:

For det første skal De helst undgaa alle
fede Spiser, navnlig en Ting som Ganuse-
fedt kan hos mange Mennesker straks frem-
kalde Filipenser. De maa sørge for at hol-
de Deres Mave i fuldkommen Orden. Køb
paa Apoteket en Svovlrysteblanding, som De

Morgen og Aften guider Huden ind med.

Brug ikke cen for fed Cråme og vask Dem
Morgen og Aften i ganske almindelig Sæbe.
Det betyder meget, at De om Aftenen, før
De gaar til Ro, renser Deres Hud godt
ved for Eksempel med en Tot Vat med lidt
Cråme paa at gnide den grundigt af. Her-

efter anvendes Svovlrysteblandingen. — De
bør veje ca. 51,4 kg. — Med Hensyn til

Midler, der kan fjerne generende Haarvækst,
maa vi henvise til Annoncespalterne. S. S$S.

Spørgsmaal :

Bob. Da jeg gned nogle Vorter med en
Lapisstift, kom jeg til at guide udenfor,
hvorved Huden blev sort. Raad udbedes.
Svar:

Friske Lapispletter kan fjernes ved, at
man fugter dem først med Jodspiritus og
derefter med Ammoniak. Gamle Lapispletter
fjernes derimod kun ved Slid. De kan prøve
at gnide Pletterne forsigtigt med Pimpsten.
Hjælper dette ikke, maa De lade Tiden
slide dem bort. S. 8.

Spørgsmaal :

En Holder, Saa snart jeg bliver svedt,
begynder en irriterende Kløe over hele Krop-
pen, navnlig er det slemt i Hovedbunden.
Raad udbedes. Hvorledes kan mit Haar bli-
ve mere blødt og smidigt? Kan ,,Hjemmet"
ikke hver Uge bringe en Krydsordsopgave?

Svar:

Bad, saa hyppigt det er Dem muligt, og
vask Haaret mindst hver fjortende Dag. De
kan udmærket benytte Sæbe og Børste til
Hovedbunden. Anvendelse af Brillantine vil
sikkert hjælpe paa Haaret. — Vi har tid-

31. JANUAR 1933

ikke vente Svar i først udkommende Nummer
af Bladet. Vi modtager mange Spørgsmaal, og
det tager ofte lang Tid at skaffe nøjagtige Svar.
Disse aftrykkes i Bladet i den Rækkefølge, i
hvilken de fremskaffes. Samtidig meddeler vi, at
indviklede juridiske samt alle medicinske Spørgs«
maal ikke bliver besvaret.

ligere bragt Krydsordsopgaver, men holdt
op, da de ikke syntes at vække særlig stor
Interesse blandt vore Læsere. S. Sø

Spørgsmaal :

Ditterne. 18 Aar, 158 cm høj, og 22 Aar,
samme Højde, Vægt? Kan man spise Æbler
mellem Maaltiderne, uden at det virker fe-
dende. Er Appelsiner afmagrende?

Svar:

Vægten bør være ca. 50,4 kg og 52,8 kg. —
Ja, Adbler feder ikke, Appelsiner virker kun
afmagrende, naar de erstatter et Maaltid.

SE
Spørgsmaal:

En ubenævnt. De bedes venligst give
mig et Raad mod fedtet Haar. 17 Aar, 152
cm høj, Vægt?

Svar:

Mod fedtet Hovedbund er Svovlrysteblan-
ding — som kan faas i Haandkøb paa Apo-
teket — et glimrende Middel. Men anvender

De Svovlrysteblanding til Hovedbunden, maa
De vaske Haaret ret ofte, da der ellers læg-
ger sig et synligt Svovlpulver i Haaret. Er
det Dem ubekvemt at vaske Haaret saa ofte,
kan De af en lille Linnedklud lave Dem en
Pose, hvori De kommer almindelig Risstivel-
se, som De selv pulveriserer. Giv Haaret
en Omgang Pudder hermed, naar det er fed-
tet, og red det derefter godt ud igen: Dette
er dog ikke et helbredende Middel som Svovl-
rysteblandingen. — Vægten bør være ca.
46,9 kg. Sig

E. H., Rødovre. Den tilsendte Del af en
Planterod var ødelagt af en Larve, men Ma-
terialet var saa ringe, at Plantens Art ikke
med Sikkerhed kunde bestemmes. Det er nød-
vendigt at give nærmere Oplysninger for at
kunne faa et vejledende Svar. R.

Nerium, En Nerium skal i Sommertiden
have saa megen Sol som muligt og rigelig
Vanding og helst Gødningsvand eller opløst
Kunstgødning een Gang om Ugen. I Vinter-
tiden skål Planten helst staa lyst og køligt,
men dog frostfrit og skal vandes noget
mindre end i Sommertiden. En mørk Plads
i stærk Kakkelovnsvarme er ødelæggende for
Planten.

Abonnementshæfterne til Det ny Teater.

Vi gør opmærksom paa, at de gamle
Abonnementshæfter fra Sæson. 1931—32
snart ikke længere kan bruges. Der er
ikke mange af disse Hæfter tilbage hos
Publikum, men de, der er; maa benyttes
inden 1. April i Aar. Efter 1. April gæl-
der kun Abonnementshæfter, hvorpaa er
trykt Sæson 1932—33.

Disse Kuponhæfter til Det ny Teater inde-
holder 12 Kuponer, der hver giver Ret til
Køb af en Billet til ca. halv Pris. Hæfterne
koster 1 Kr. + 20 Øre i Skat og faas i
Billetbutikken, Landemærket 24, mens Bil-
letter kan købes baade her og ved Teatrets
Billetkontor,. Priserne er følgende:

Ordin. Abonn,-
PrisKr. PrisKr.

Gulvet: Orkesterplads: ……... 5,00 2,65
Orkesterloge 1... . 5.00 2,65
Parket Å 2. 4,25 2.05
Parket B . 3.25 1.65
2. Parket …… Bø 2.50. 1.45

Balkon : Fremmedloge … 4,45 2.35
Pladsloge 1. og 2. Række … 4.45 2,05
Logernes, 1. Række... … 4.45 2,05
Pladsloge %., 4. og 5. Række 3.60 1.65
Logernes 2, Række 00. 3.60 1.45
Logernes-3. og 4. Række. 2,50 1.45

1. Etage: Fremmedlogg .…. 3.00 1.45

Pladsloge og Logernes 1. Rk. 3.00 1.45
Pladsloge 2., 3. og 4. Række Ø
samt Logernes 2. Række... 2.00 1.45

g: til Casino, Folketeatret og Fønix-
Er ler »Hjemmet"s Billetbutik bil-
lige Billetter. Til Casino foregaar Billetsal-
get fra Kl, 10—11% og 12—5, til Folke-
featret fra 10—121, og 1—5 og til Fønix-
teatret fra 10—35.

DET KGL. TEATER
nHjemmet”'s Billet-Kupon Nr. 5

Gyldig fra31—1 til 7—2 1933

Endelig kan der til Det kgl. Teater op-
naas 10 % Rabat paa Billetternes Grund-
pris (d. v. s. Billetprisen minus Skat og
Garderobe), naar man Forestillingsdagen
mellem 4 og 5% Eftermiddag henvender sig
ved Teatrets Billetkontor eller i ,,Hjem-
met"s Billetbutik og medbringer de særlige
Kuponer til dette Teater (nederst paa den-
ne Side). Hver Kupon giver Ret til Køb
af een Billet. Denne Ordning gælder baade
for Gamle og Nye Scene.

I øvrigt kan Billetter til det kgl. Teater
købes i ,,Hjemmet"s, Billetbutik til de sæd-
vanlige Priser plus det almindelige Tillæg af
20 Øre pr. Billet.

»Hjemmet'"'s Sykursus.

Et nyt Skræddersyningskursus begynder
Mandag d. 13. Februar og strækker sig over
5 Uger med 2 Timers Undervisning 2 Gange
pr. Uge, Mandag og Torsdag, altsaa i alt 20
Timer. Undervisningen finder Sted om Da-
gen fra Kl. 10—12 og 12—2 og om Aftenen
fra Kl, 6—8 og 8—10, Den omfatter Klip-
ning, Prøvning, Syning m. m. ”Tilrejsende
Abonnenter vil kunne komme fire Timer
hver af de paagældende Dage. Damerne
maa selv medbringe Stof, enten nyt eller
noget, der maa sys om. Betalingen erlæg-
ges ved Indmeldelsen, der sker i Hallen,
Gutenberghus, Landemærket 26, daglig mel-
lem 8% og 4%.

Prisen for et Kursus er 4 Kroner.

Abonnementskvitteringen maa præsenteres
ved Indmeldelsen.

DET KGL. TEATER

nHjemmet”'s Billet-Kupon Nr. 5
Gyldig fra 31—1 til 7—2 1933

Hi (…(|[W[|[|[ FEER

Ø >

2 LIMER ALT.
HURTIGTØRRENDE.

Skal De bruge en vir-
kelig smuk og hold-
bar Ske tager De al-
drig Fejl ved at vælge
den gode danske

ATLA 9
KVALITET

Gigt
Ischias
Rheumatisme

helbredes af de varme ra-

diumholdige Slambade ved

Badestedet Pistyan, Czeko-

slovakiet.Aabent hele Aaret.

Prospekt og Oplysninger

tilsendes fra Repræsentan-
ten for Badet

2
Potyan
Ing. jane Hansen,
Østerbrogade 2 A.

Kbh. Ø. Tlf. 12 280.

TAS

er den bedste og billigste Form
for Acetylsalisylsyre. Virker paa
samme Maade uden at have
Syrens ubehagelige Bivirkninger.

Faas paa alle Apoteker i Original-
pakning. Hver Tablet er stemplet
»Albyl Leo".

20 Tabl.… 70 Øre

Som 1 -kr 35

to, 2 35

Fremstilles af Løvens kemiske Fabrik.

i i ør: H deres ie
Jouventine 8595; 8gg Haar geres patuet;

»Centro'f, Kattesundet 14, Kbhvn. K.

PN

"hensynsløs Kamp for Li-

RT ME TE I RENEE RR

RE Re V HV ds ses

Dom Pedro II, der blev Kejser af Brasilien i
”" 1831, seks Aar gammel, og regerede til 1889,
da han blev fordrevet ved en ublodig Revolution.

EJSER af Brasilien! Selv for den lidt æl-
dre Generation lyder det som en komisk
Titel, noget fra Filmen. Men for vore
Bedsteforældre fremmanede det Billedet
af en pæn, gammel, hvidskægget Herre med milde
blaa Øjne, der i næsten tresindstyve Aar var Her-
sker over den sydlige Halvkugles største og mær-

… keligste Rige.

Blot man nævner Brasilien, sættes Fantasien i
Bevægelse. Aarhundreder af Udnyttelse har ikke
formaaet mere end at skrabe Overfladen af de uen-
delige Rigdomme i dette Land, der er seksten Gange
saa stort som Frankrig. Alene af alle Jordens Egne
rummer Brasilien endnu Omraader, større end eu-
ropæiske Lande, hvor ingen hvid Mand har sat
sin Fod, og hvis Floder paa Landkortet er afsat
som usikre Prikker.

I intet andet Land er Modsætningsforholdene
saa grelle. Alle Tidsaldre rummes inden for Brasi-
liens Grænser i Dag — fra de nøgne Indianere i
Skovene med Stenalde-
rens primitive Redskaber,
over Rytterfolket paa
Højsletterne med Revol-
ver paa Lænden og Kni-
ven løst i Skeden, til By-
erne med Skyskrabere og
alle det tyvende Aarhun-
dredes nyeste tekniske
Bekvemmeligheder.

Og intet Sted har Na-
turen været mere gav-
mild end her. - Trå-
pernes Plante- og Dyre-"
verden udfolder sig i
en fantastisk Frodighed
og i en evig forbitret,

vet. Træer og , Planter
filtrer sig i hverandre,
kvæler hverandre i deres
tavse morderiske Karfp
mod Lyset og Luften, og
blandt Dyrene som blandt
Menneskene gælder ikke
blot den stærkeres, men
ogsaa den snedigeres Ret.
"For et Hundrede Aar
sidén var Civilisation i
Brasilien kun "en" Bræm-

For 100 Aar siden var Brasilien kun civiliseret langs Kysten

rasiliens

ejser

vilde BENN Må Må psg

Chr. Ditlev Reventlow fortæller i nedenstaaende
Artikel om Dom Pedro II, der i næsten 60 Aar
var Brasiliens Kejser, en ejegod og velmenende
Mand, som paa alle Maader fremskyndede Lan-
dets Udvikling, indtil Brasilianerne blev kede af
saa megen Godhed og Bravhed og afsatte ham.

me langs Kysten. Paa Rio de Janeiros Gader saas
de sidste Parisermoder, men faa Skridt derfra
traadte man ind i Junglens Urverden. Pariser-
moderne er i Dag sivet dybere ind i Landet, men
der vil nok hengaa eet Aarhundrede til, før de
naar ind til alle Skovenes Stenalderfolk.

" Brasilien var oprindelig en portugisisk Koloni;
men i Begyndelsen af forrige Aarhundrede jog Spa-
nierne Kong Johan IV ud af Portugal og tværs
over Havet til Rio de Janeiro, hvor han blev mod-
taget med Begejstring af Kolonisterne. Da han
nogle Aar senere kunde vende tilbage til sin Trone,
efterlod han Sønnen-som Regent. Portugal blev me-
get fortørnet over dette og forlangte ham øjeblik-
kelig afsat, men hos Brasilianerne var der vaagnet
en stærk Selvstændighedsfølelse, saa i Stedet for
at rette sig efter Moderlandet løsrev de sig helt
og dannede det brasilianske Kejserrige med Re-
genten som Kejser.

Kejser Pedro I regerede i nogle Aar under ide-

. Resten af Landet var Junglens Urverden.

lige politiske Forstyrrelser i Landet, og han har
næppe været særlig ked af det, da Faderen, Kong.
Johan IV, døde i 1831, saa han kunde rejse til
Lissabon og gøre Krav paa Tronen. Brasilianerne
forklarede ham da i utvetydige Vendinger, at han
ikke behøvede at komme tilbage, da de nu kun
vilde have en Kejser, som var en ægte Brasileiro,
d. v. s-født og opdraget i Landet. Dette Krav op-
fyldte Pedro I's Søn, der var seks Åar ved
Faderens Afrejse, og han blev derfor højtidelig
udraabt til Kejser med nogle Formyndere til at re-
gere for sig under sin Mindreaarighed.

Dom Pedro II, eller Dom Pedro II d'Alcantara
Jean- Charles - Leopold-Salvador-Bibiano-Francois-
Xavier de Paul-Michael-Gabriel-Raphael Gonzaga,
var et fremmeligt Barn med en ganske usædvanlig
Videbegærlighed, som ikke forlod ham, til han tre-
sindstyve Aar senere lukkede sine Øjne. Han fik
en omhyggelig Opdragelse af fremragende Lærere
og var den helt ideelle Skoleelev. Da han var
syv—otte Aar, maatte
man ligefrem med Magt
forhindre ham i at staa
op midt om Natten og
kaste sig over Studierne.

Ds politiske Riv-
ninger og Revo-

lutionsforsøg fortsattes
i hans Drengeaar, og da
det: stod Regentskabet
klart, at det eneste, som-
faktisk holdt sammen
paa Landet, var Kejse-
rens spæde Person og
Respekten for hans
konstitutionelle Værdig-
hed, erklærede man ham
ved en . Parlamentsbe-
slutning for myndig, da
han var 15 Aar gammel.
Det var i 1840, og Aaret
efter blev han kronet
under stor Pragtudfol-
delse og megen. Begej-
string. To Aar senere
igen fandt man. en Kone
til ham, en Datter- af
Kong. Frants I af Begge
Sicilier, og han: var i

SEE 8 RE 1 le NEM RE 1 RR] y —= ”

Et usædvanligt Vy over Rio de Janciro, Brasiliens
I[ovedstad og Verdens skønnest beliggende, By.

Han skrev lærde Afhandlinger om Havebrug,
Astronomi, Filologi, Botanik, Kunst, Litteratur og
meget andet, oversatte franske, engelske og italien-
ske Digte til Portugisisk og stod i stadig Korre-
spondance med Videnskabernes store Navne over-
alt i Verden. Han mangedoblede Skolernes Antal
og oprettede alle saadanne videnskabelige Institu-
tioner, som man dengang mente hørte med til en
civiliseret Stat. Han brugte for en stor Del sine
egne Midler til disse Formaal, og da man enfang
vilde rejse en kostbar Statue af ham, bad han om,
at der maatte blive oprettet en Skole for Pengene
i Stedet for.

Men den store Begivenhed, der kom til at
præge hans Regeringsaar, blev Slaveriets Af-
skaffelse. .

For Brasilien var Ophævelsen af Slaveriet en
virkelig dybtgaaende Omvæltning, idet Landets
Produktivitet udelukkende var baseret paa Slave-
arbejde. Af de 5 Millioner, der udgjorde Landets
Befolkning i 1840, var kun en Trediedel frie, me-
dens de to Trediedele var Negerslaver.

Negrene indførtes i en stadig Strøm fra Vest-
afrika og forhandledes ligesom Kvæg paa Marke-
der og Auktioner samt ved Bekendtgørelser i Avi-
serne. Men deres Levevilkaar var i Almindelighed
ikke uudholdelige. Ejerne af de store Fazendas

— Plantager — der hver raadede over Hundreder ”

af Slaver, sørgede næsten altid godt for dem, selv
om det ikke var ud fra anden Betragtning end

Virkeligheden gift med
hende flere Maaneder,
før han nogen Sinde hav-
de set hende, idet hun i
Neapel formelt blev viet
til hans udsendte Sted-
fortræder, inden hun drog
af paa et brasiliansk
Krigsskib.

e første Aar af Dom

Pedros Regering gik
med at skabe Ro i Lan-
det, og det lykkedes for-
bavsende godt i Betragt-
uing af den for Brasilia-
serne ganske usædvanlige
Mildhed, hvormed han
optraadte. Dødsstraffen
blev saa godt som aldrig
anvendt under hans Re-
gime, og politiske For-
.brydelser straffede - han
i Reglen med en yderst
skaansom Indespærring,
ja, han serverede endog
de mere fremragende
Oprørsførere overdaadig Mad fra sit eget Bord.
" Men Dom Pedros Regeringstid kom alligevel til
at koste Landet en Mængde Menneskeliv i to Kri-
ge. Den første var mod Argentinas Diktator Rosas
i 1851—52 og endte med Diktatorens Flugt; den
anden, der blev'langt alvorligere og mere langvarig,
førtes sammen med Argentina og Uruguay mod den
paraguayanske Diktator Lopez II. Ø

Denne Krig, der tidligere har været skildret her
i ,,Hjemmet”, varede i syv Aar, fra 1864 til 1870,
og endte først, da der bogstaveligt taget ikke fand-
tes een eneste vaabenfør Mand mere i Paraguay;
men da havde den ogsaa kostet Brasilien henved
40,000 døde og saarede og næsten 1 Milliard Kro-
ner. Man kan forstaa Vanskelighederne ved Krigs-
førelse i de Egne, naar man hører, at det tog den
første brasilianske Hær, der i 1864 sendtes imod
Lopez, to Aar om at naa fra Rio de Janeiro til
Krigsskuepladsen.

Men bortset fra disse'to Krige var hele Dom
Pedros Regeringstid en uafbrudt Opgangsperiode
for Landet. For Militærvæsenet interesserede han
sig ikke og heller ikke særlig for den kommercielle
Udvikling, men til Gengæld omfattede han- alle de
ædlere Sysler med sand Iver. For Skoler og viden-
skabelige Institutioner havde han en fuldkommen
Mani og udøvede selv en forbløffende, om end no-
get amatøragtig Aktivitet paa et Utal af Omraader.

Engelsk Orlogsmand standser et Slaveskib paa Vej til Sydamerika. Ved at blokere de brasilianske Havne
tvang England i 1850 Brasilien til at forbyde al Indførsel af Slaver, men først i 1888 ophævedes Slaveriet.

den, at en velnæret og fornøjet Slave arbejdede
bedre end en syg og utilfreds. De indkvarteredes
i lange, lave Bygninger, inddelt paa tværs i Rum
med tre—fire ugifte Slaver eller en Familie i hvert.
Nogle af dem fik Lov at gifte sig, men sædvanlig-
vis var Ejerne ikke begejstrede for. dette, da det
saa var vanskeligt at sælge dem enkeltvis.

gen igennem sled de for deres Herrer paa
Markerne, i Skovene eller i Minerne, men om
Søndagen havde de fri og kunde arbejde for egen
Regning. Tjente de saa lidt Penge og sparede dem
sammen, havde de Haab om ad Aare at kunne købe
sig fri; men de af dem, der havde gode Herrer,
foretrak som oftest den sikre Slavetilværelse frem-
for den adskilligt usikrere Frihed. Straffedes de,
var det sædvanligvis med Pisken, som Brasilianerne
anvendte over for dem med samme Brutalitet som
over for'deres Trækdyr. Men i det store og hele
var de ikke saa utilfredse, som man sædvanligvis
tror, og det var først under Dom Pedros liberale
Regimente, da Agitatorerne begyndte at foregøgle
Slaverne Frihedens Velsignelser, at der begyndte
at blive Røre iblandt dem. Da hørte det ikke til
Sjældenhederne, at en Slave, fortvivlet over ikke
at kunne genvinde sin Frihed, myrdede sin Herre
og derefter begik Selvmord.
Det første Skridt paa Vejen til Slaveriets Af-

Nr 5

skaffelse skete i 1850, da al Indførsel af nye Sla-
ver fra Afrika blev forbudt. Det skete ganske vist
ikke helt frivilligt, idet England i sine Forsøg paa
at 'standse Slavetransporten simpelt hen blokerede
de brasilianske Havne, saa Brasilien selv saa' sig
nødsaget til at stoppe Importen. Nogle Aar senere
frigaves alle Statens og Dom Pedros private Sla-
ver, og der blev bevilget et narligt Beløb af Statens
Penge til at frikøbe Slaver i Privateje. Fra 1850
til Midten af Halvfjerdserne frigaves alt i alt hen-
ved en Million Slaver, af hvilke de af Staten løs-
købte gennemsnitligt kostede 1500 Kroner Stykket;
men saa sent som i 1884 fandtes endnu 1%, Million
og ved den endelige Ophævelse i 1888 stadig over
1 Million i Slaveri.

edro II havde gerne fremskyndet den fuldstæn-
PÉ Ophævelse endnu mere; men hele Slave-
væsenet var, som sagt, alt for intimt knyttet til
Landets økonomiske System, og man havde desuden
den ødelæggende Krig mellem de nordamerikanske
Nord- og Sydstater som en afskrækkende Ad-
varsel mod at forhaste sig. Det skete derfor lidt
efter lidt, først ved at frigive alle Børn, født
af Slaver efter 1871, og senere ved at frigøre alle
over 65 Aar.

Medens Dom Pedro opholdt sig i Europa paa en
Rekreationsrejse, gjorde hans Datter, der var
Regent under hans Fraværelse, det afgørende
Skridt og underskrev en Lov, der i al sin Korthed
lød, som følger:

1) Alt Slaveri ophø-
rer i Brasilien fra og
med denne Lovs Be-
kendtgørelse.

2) Alle andre Love i
Strid hermed træder
samtidig ud af Kraft.

Det var den 13. Maj
1888. — —

Pedro II var af
virkelig kongelig Byrd.
Hans Fader ned-
stammede fra Husene
Braganza og Bourbon,
og hans Moder var en
Habsburger, men selv
havde han yderst lidt
af Majestæten i sit Væ-
sen. Alle, der mødte
ham, forundredes over,
hvor lidt hans Tempera-
ment svarede til hans
høje Embede. Selv sag-
de han stadig, at var
han ikke tilfældigvis
blevet Kejser, vilde han

Store Byer méd alle det tyvende Aarhundredes tek-
niske Bekvemmeligheder og lidet udforskede Landsdele
ligger ikke langt fra hverandre i Brasilien.

Nr. 5

7

helst have været Skole-
lærer. At Brasilianerne,
der dog ellers i høj Grad
ynder baade smaa og sto-
re Revolutioner, lod ham
sidde saa længe, kan
egentlig kun tilskrives
hans Bundskikkelighed og
overstrømmende Velvilje,
som afvæbnede alle.

Han var saa forskellig
fra sine Undersaatter
som vel muligt. Ikke ale-
ne var hans Mildhed no0o-
get uhørt i en Verdensdel,
hvis Herskere altid hav-
de betragtet en næsten
barbarisk Strenghed som
det eneste, Befolkningen
havde Respekt for, men
hans liberale Anskuelser
var langt mere yderlig-
gaaende, end det paa den
Tid var almindeligt i
selv de mest fremskredne
europæiske Lande. Ogsaa
af Udseende lignede han
sine Landsmænd yderst
lidt. Hans høje, slanke
Skikkelse, det blonde Haar og de blaa Øjne stak
forunderligt af ved Siden af de efterhaanden stærkt
farveblandede, smaa Brasilianere.

|eeng hos Brasiliens mandlige Befolkning
strakte sig dengang ikke -stort videre end til
Moralen. De oprindelige portugisiske Kolonister
havde været meget lidt kræsne i Valget af Kuløren
paa deres kvindelige Omgang, og Resultatet var
efterhaanden blevet en overmaade blakket Nation.
En tysk Videnskabsmand, Professor Burmeister,
der i Halvtredserne i forrige Aarhundrede berejste
Landet, fortæller, at Brasilianerne delte Landets
Kvinder i tre Kategorier: de hvide, som de giftede
sig med, Mulatterne, der var deres Elskerinder, og
Negrene, som vartede dem op. Professoren fortæller
videre, at det var almindelig Skik, naar en Bra-
silianer ønskede at have sin Elskerinde, der altid
var en farvet, i Huset hos sig nogen Tid, at han
da blot henvendte sig til' det lokale Politi, som
hentede Konen og satte hende i et Kloster. Her
forblev hun, idet Manden betalte Kostpenge for
hende, indtil han ønskede at faa hende hjem igen.
Henvendelser fra hendes Familie tog Politiet in-
tct Hensyn til, og Konen selv fandt sig roligt i
det — kun søgte hun bagefter at vise Manden dob-
belt Omhu, saa hun ikke for snart igen skulde
vandre i Kloster.

Kejser Pedro II's Søn døbes under stor Højtidelighed i Kapellet til det kejserlige

Saadan saa” Dom Pedro ud som ældre; han lignede
hverken en Brasilianer eller en Kejser, nærmest en
nordisk: Iøjskolelærer.

Tyskland og Italien.
Diplomat-Middage, Mi-
litærrevyer og lignende
traditionelle Forlystel-
ser for besøgende Po-
fentater undgik han saa
vidt muligt og opsøgte i
Stedet alle de Berømt-
heder, han kunde over-
komme. En af Datidens
største litterære Person-
ligheder, Victor Hugo,
tog imod ham i sin Dag-
ligstue og udraabte be-
gejstret: ,,De er en
Sønnesøn af Marcus
Aurelius!” — Digterens
Barnebarn, den lille
Jeanne, kom ind i Stu-
en og kyssede Kejseren.

»Véd du, at du kysser
en Majestæt?” spurgte
Victor Hugo hende.

»Der er kun een
Majestæt her, min lille
Ven — ham dér,” sag-
de Kejseren og- pegede
paa den store Digter.

Victor Hugo fulgte
ham til Døren. ,,Jeg følger Deres Majestæt til
Grænsen af mit Kejserrige,” sagde han, idet han
tog Afsked.

»Victor Hugos Kejserrige er hele Verden,” sva-
rede Dom Pedro aandfuldt.

Det var særlig de franske Institutioner, han søg-
te at efterligne i sit Hjemland, og hans Ferierej-
ser blev sædvanligvis en hæsblæsende Jagen igen-
nem alt, hvad der fandtes af kulturelle Seværdig-
heder. Opholdt han sig blot en Formiddag i Paris,
kunde han naa at studere den botaniske Have, la
Morgue, Universitetet, Observatoriet og flere Syge-
huse, og hvert Sted stillede. han flere Spørgsmaal,
end nogen anden normalt vilde være kommet med
paa en Uge. Skulde hans Hjerne blot have rum-
met en Hundrededel af Svarene paa de Spørgs-
maal, han stillede i Løbet af et Aar, vilde den
være sprængt i en meget ung Alder.

Palads i Rio de Janeiro.

an var rastløs som en Fugl, der flyver fra

Gren til Gren. Og hans umættelige Videbegær-
lighed blev snart berømt; da. man opdagede,
at han sjældent gav sig Tid til at grunde over
Svarene, tog man dem heller ikke altid saa nøje.
Det fortælles, at kan en Dag paa sin sædvanlige
raske Maade kom farende ind til den berømte
Øjenlæge Professor Liebreich. Han hilste paa Pro-
fessoren og spurgte

Da Negrene samtidig
foretrak ode indianske
Kvinder, kom Nationen

meget hurtigt til at be-
staa af alle Afskygnin-
ger af hvidt, rødt og
sort. I Racespørgsmaal
er Brasilianerne det mest
demokratiske af alle Jor-
dens "Folkeslag, men
Vanskeligheden ved at
holde de forskellige Nu-
ancer og Blandinger ude
fra hverandre er ogsaa
uoverkommelig. I de se-
nere Aar har en stærk
japansk Indvandring
yderligere kompliceret
Farveskalaen.

I Europa var alle libe-
rale Aander meget be-
gejstrede for Dom Pedro,
der stod for dem som
Indbegrebet af den mo-
derne oplyste Fyrste. Han
aflagde i sine senere Re-

geringsaar flere langvari-
ge Besøg i Frankrig,

Indfødte i Brasiliens Urskove, som maaske vil være civiliserede, naar der er hengaaet eet Aarhundrede til.

saa: ,,Er det godt at
faa Vand i Øjnene?”
»Ja, aldeles fortrinligt,
”" Deres Majestæt,” svare-
de Professor Liebreich
og tilføjede: »for
Fisk.”

Det kunde ikke ven-
tes, at Dom Pedros vi-
denskabelige Indstilling
skulde finde nogen For-
staaelse hos Brasilianer-
ne. De kunde godt lide
ham, fordi han var saa
velvillig og lydhør over
for deres Klager, og
utvivlsomt har de ogsaa
været lidt stolte af alle
de lærde Anstalter, han
oprettede, selv om det
sædvanligvis var Udlæn-
dinge, som maatte hol-
de dem i Gang. Naar
han vendte tilbage fra

N
==

Syd KÆESSA
Tinne JE | sine — Udenlandsrejser,
EN SR modtog — Brasilianerne
or En aksen = ham med stormende Ju-
bel. (Forts. Side 33).

» .

< —

nogen bestemt Dag i Aaret, og at Primulaer

og Paaskeliljer kan være falske Profeter. Men
det gjorde heller ikke noget, for Janie havde sine
egne bestemte Meninger om den Ting. Foraaret be-
gyndte for hende den Dag, da hun blev sendt ned
til Coolharbour for at lukke op for Sommerhuset,
efter at hele Familien, fra Onkel Walter og Tante
Alice til Kusinerne, var blevet enige om, at der
snart vilde blive Brug for det.

Fem Aar iTræk var Janie nu sluppet bort fra det
graa Hus i Beaconsfield for at nyde den ene, fuld-
endt vidunderlige Dag, da hun var sin egen Herre.
Det var underligt, at Coolharbour var saa langt
behageligere, naar der næsten ingen Mennesker var.
Det var maaske ogsaa underligt, at hun foretrak
det lille Hus paa Randen af Klippen uden den
kære Onkel Walter, den venlige Tante Alice og
Kusinerne. Men for hende var det den eneste Dag
i hele Aaret, da hun virkelig var sig selv.

Coolharbour var et henrivende Sted, hvis man
blot kunde fylde det med de Mennesker, man holdt
mest af. Sommerhuset vilde være et Drømmeslot,
om det bare havde været ens eget. Og de smaa
Stier, Skovene og Klitterne var som et Eventyr-
land, hvis blot man havde Tid til at strejfe rundt
i dem. Men det var saa helt anderledes, naar Fa-
milien Heath først kom- derned med deres Golfkøl-
ler og Radioapparater, Tennisketsjere og Gram-
mofoncex Strandpyjamas og alt det øvrige.

Saa blev Sommerhuset øjeblikkelig en tro Kopi
af Familiens graa Villa i Beaconsfield.

Janies Fader og Moder var døde med faa Maane-
ders Mellemrum i Paris mellem Venner, der var lige
saa fattige og ubekymrede som de selv. Janie gik i
Skole dengang, og det var Onkel Walter, der be-
talte hendes Undervisning; han havde netop lige
tilgivet sin yngste Søster, at hun havde kastet sig
bort til en Kunstner.

| anie vidste godt, at Foraaret ikke begyndte paa

En Historie om Foraargfornemmelser
og ung Kærlighed i den

mørke Vinter.

Nr 5

Det var syv Aar siden, og Janie var snart fem
og tyve. Hun vidste godt, hvor umaadelig taknem-
melig hun burde være sin Familie. Hvis den ikke
havde taget sig af hende, vilde hun nu have været
nødt til selv at tjene sit Brød. Hun saa” i Aanden,
hvordan hun maatte løbe efter Omnihbusser, klapre
paa Skrivemaskine, spise Wienerbrød og Mælk til
Frokost og ho paa et Damehotel, hvorfra hun kun
kunde slippe væk til Havet paa sin fjorten Dages
Ferie, medens hun nu kunde komme der hver Uge,
naar Vejret var godt. i

Det var alt i alt et stort Held for Janie, at hun
var blevet optaget i sin Families Hjem, hvor hun
blev behandlet ganske som en Datter — eller næ-
sten som en Datter.

He tilbragte naturligvis ikke Tiden med at dri-
ve; det vilde have været en Skam. Hun havde,
lige fra hun forlod Skolen, været Tante Alices
højre Haand, og Onkel Walter gav hende rigtig
pæne Lommepenge. Delia gav hende altid sine Kjo-
ler, før de var alt for slidte, og Janie var saa dyg-
tig til at sy, at Delias Baldragt fra sidste Aar i
hendes Hænder næsten kunde forvandles til det sid-
ste Skrig fra Paris. ; É i
Af Kusinerne var Delia een og tyve og smuk;
Mina var knap tyve og Sportskvinde; og Beryl var
en Trold paa atten. Det var søde Piger; men i

” Forhold til dem følte Janie sig nærmest som en

gammel Tante. Nogle syntes, at hendes musefarve-
de Haar var smukt; men det gjorde Janie ikke.
Andre kunde godt lide hendes Øjne, der hverken
var graa eller blaa, og hendes Opstoppernæse; men
Janie og hendes Spejl mente, at hun ikke var no-
gen Skønhed — og aldrig vilde blive det.

Janie havde ikke for Vane at rødme, sukke og se

t t
Sommeren syntes kun a
tære til for deres Skyld,
men saa var de tre Kusiner
kommet drivende.

drømmende ud, naar hun tænkte paa
Coolharbour. Hun havde heller ikke gjort
det før, men i Aar —

»Det er jo det rene Nonsens,” sagde
Janie meget fornuftigt til sig selv. ,,Der-
som han i det hele taget gik hen og for-
elskede sig i en af os, vilde det naturligvis blive
enten Delia eller Mina eller maaske Beryl.”

Men aldrig hende selv. Det var latterligt at tro,
at Colin Matthews nogen Sinde vilde ofre hende en
Tanke. Han havde ganske vist været utrolig venlig
den ene Eftermiddag, da de sad i Skyggen af
»Smuglerens Klippe" og saa” de lette Sommerskyer
drive hen over den lyseblaa Himmel. Da havde han
talt, og hun havde lyttet. ”

Hans Fader vilde have ham ind i sin Forretning;
men det var dumt, for Colin brød sig kun om at
skrive Bøger. Han var kommet til Coolharbour for
at finde Fred og blive inspireret. Hans Fader kaldte
det Tidsspilde; hvad syntes Frk. Cotter? Men før
Eftermiddagen var forbi, kaldte de hinanden ved
Fornavn, og han havde klappet hendes Haand, og
hendes Hoved havde rørt ved hans Skulder.

Sommeren syntes kun at være til for deres Skyld,
og Janie fandt, at Livet var lutter blaa Himmel,
glimtende Hav og varmt, gyldent Solskin.

Men saa var Delia kommet drivende i en Strand-"
pyjamas, der lignede et Drømmesyn; Mina havde
inviteret ham til Kricket paa Stranden, og Beryl
med sine Krøller og Smilehuller havde leet og holdt
Sjov med ham. Janie havde tabt ham til de tre
smukke Kusiner, og det var jo kun, lvad man
kunde vente.

Bedrøvet var hun gaaet ind og havde smut
Smørrebrød til Teen, Men endnu saa lang Tid efter
lo hun ved sig selv, naar hun tænkte paa, at Colin

Nr. Fa

ved Ballet paa Kroen samme Aften havde opgivet
tre. Danse, fordi han var gaaet ud for at faa fat
i hende, og det vidste de andre ikke noget cm. De
havde siddet paa Stranden i Maaneskin, og hån
havde givet hende et Farvelkys, fordi han skulde
rejse næste Dag.

Naar hun knugede sine Hænder i Henrykkelse
ved Tanken derom, var hun næsten — men ikke
helt — saa smuk som Delia.

»Han sagde, at han vilde opsøge mig næste-Aar,”"
hviskede Janie med straalende Øjne. ,,Og det er i
Aar; der kan ikke være længe til Foraaret. Hvor
jeg dog længes efter at komme ned til Sommer-
huset, plukke Primulaer og lytte til Lærken. Men
fremfor alt glæder jeg mig til at kunne se mile-
vidt ud over det blaa Hav, der strækker sig lige
til Verdens Ende.” Y

»Han sagde — skønt det har han naturligvis
glemt, Badebekendtskaber varer ikke. Men hvis han
er der i Aar —" Janie rødmede og saa” ud, som
var hun tyve. ,,Men det er han ikke. Folk som
Colin Matthews falder ikke i stakkels Janies Lod;
det er kun en vanvittig Drøm, man helst maa se at
glemme. Men blot Tiden dog alligevel vilde gaa lidt
hurtigt.”

Det var endnu Vinter, da Lynet ramte hende, og
hun fik at vide, at der ikke vilde blive
noget Foraar for hende i 1932. Delia
drøftede det ganske koldt og ligegyldigt.
»Det Hus var meget godt, da vi var Børn
og legede fjollede Lege paa Stranden;
men det er ikke smart nok nu. Vi er vok-
set fra Coolharbour. Jeg for mit Vedkom-
mende bryder mig i hvert Fald ikke om
at komme der mere.”

Janie stirrede paa hende med aaben
Mund; hun kunde ikke forstaa Mennesker
som Delia. S:

»Jeg har overtalt Fader til at tage os
paa en længere Tur med en af de store
Turistdampore i Sommer,” vedblev Delia, /
venten til de kanariske Øer i Juni eller År
maaske rundt i Østersøen i August. Det ff
er kun Mina og mig. Beryl skal paa Fod-
tur med nogle Skolekammerater, og Mo-
der vil gerne ned til Harrogate for at faa
sine daarlige Ben kureret. Du véd, hvor
hun har døjet med dem. Du rejser saa 54,
med hende, Janie; det kan blive en be-
hagelig Forandring for dig.”

Janie nikkede med skælvende Læber.
Jo, Tak, det var en dejlig Forandring —
at gaa ved Siden af Tante Alices Rulle- 5
stol, at bo paa et Hotel, fuldt af syge Men- ….
nesker, og tilbringe Aftenerne i en over-
fyldt Dagligstue sammen med en Flok
gamle Damer, der havde glemt, hvad det
vil sige at være ung. N

»Men Sommerhuset?” sagde Janie ængsteligt.

»Det opgiver vi,” faldt Mina ind. ,,Fader siger,
at han ikke har Raad til at holde det mere. Fol-
kene paa Bondegaarden skal sælge det for os. Der
er stor Efterspørgsel efter Huse dernede, saa det
kommer vi nok af med og Møblerne ”ogsaa. Og
jeg er glad ved at blive af med det; det var blevet
saa lurvet efterhaanden, at man ikke kunde være
bekendt at bede nogen derned.” Hun lo og stak
Hagen i Vejret; men da hun vendte sig, var Stuen

tom.

ppe hos sig selv-havde Janie begravet sit Ån-

sigt i Puden og græd taabelige, barnagtige
Taarer, der aldeles ikke passede sig for en Pige paa
fem og tyve.

Intet Coolharbour! Intet Sommerhus! Intet For-
aar! Ikke Anelse af Chance for igen at træffe
Colin. Det var naturligvis lige meget, for han havde
nok glemt hende igen, og ingen tager et Kys i
Maaneskin alvorligt, men —

Janie tudede, og bagefter maatte hun bortfor-
klare sine ophovnede Øjne. for Familien.

»Jeg er vist blevet forkølet.” Hun blinkede og
snøftede.

»Saå hold dig endelig væk fra os, min Pige,"
raabte Tante Alice, ,,vi har allerede naft Sygdom

-nok i Huset i Vinter.”

Onkel Walter saa” glad pan Janie og spurgte:

»Hat Pigebørnene fortalt dig om vort nye År-
rangement,. min Ven? Du 'skal ikke mere ned. og
aabne Hus i Coolharbour.”

Janie knyttede Hænderne fast under Bordet.

»Nej, Onkel Walter,” hviskede hun.

»Du sørger da vel ikke over, at du ikke mere skal
med til Coolharbour og kede dig?” raabte Mina
larmende.

r du ikke glad?” spurgte Beryl. ,,Er du ikke
ie» af at gøre det Hus i Stand, lufte Senge-
tøj, bestille Mælk, rense Petroleumsovn og gøre
alle de Ting, du nu har gjort i saa mange Aar?
Jeg troede; du vilde være henrykt over at faa en
let og behagelig Ferie sammen med Moder i Harro-
gate i Stedet."

»Undskyld,” mumlede Janie og rejste sig hurtigt,
»jeg maa op efter et nyt Lommetørklæde; min
Forkølelse lader til at blive værre.”

Hun stirrede paa den lille Tingest i sin Haand. Det
var Nøglen til Foraar og Kærlighed, til Eventyrlandet.

Tante Alice raabte gode Raad efter hende, da
hun gik. Noget med ÅAspirin og varmt Bad og
blive i Sengen næste Dag i Stedet for at tage med
til Richmond til Dolly Jamesons Bryllup. Delia
skulde være Brudepige, og hele Familien Heath var
indbudt. Janie var lige glad, om hun kom med eller
ej; hun vilde følge Tante Alices Raad og tilbringe
en lang, fredelig Dag i sin Seng.

Hun ledte i sin Skuffe efter et stort Lommetør-
klæde; for enten hun nu var forkølet eller ikke,
saa trængte hun til det. Hun rystede paa Hovedet
over den Uorden, der var i Skuffen. ,,Det er dog
forfærdeligt, saa der ser ud; jeg skulde for længe
siden have gjort den i Orden. Det maa være den
Influenzåa, der har gjort mig saa lige glad. Jeg
ender med at blive lige saa uordentlig som Beryl,
hvis jeg fortsætter paa den Maade. Hækletøjet skal
ned til mit Sytøj nedenunder; Brevene skal ri-
ves i Stykker med det samme, Fingerbøllet skal
i Kurven, og Nøglen her —"

Hun holdt inde og stod og stirrede paa den lille
Tingest i sin Haand. Det var blot en almindelig
Dørnøgle, 'og dog mere end det, Det var Nøglen til
Foraar og Kærlighed, til Eventyrlandet. Nøglen til

—

Sommerhuset, som hun ligegyldigt havde kastet ned
i Skuffen, da de kom tilbage sidst i September.
Den Nøgle, som hun altid brugte, -naar hun tog
ned og aabnede Huset ved Foraarets Begyndelse.

»Men nu faar jeg aldrig Brug for den mere,”
sagde hun sagte, ,,jeg kan lige saa godt kaste den
i Papirkurven; den er ikke til nogen Vordens
Nytte.”

Men hendes Fingre greb om dén, og hendes Øjne
blev drømmende. Pludselig smilede hun over hele
Ansigtet og saa” næsten lige saa underfundig ud
som Beryl.

»Jeg gør det,” sagde hun og trykkede Nøglen
til sit Hjerte. ,,Jeg gør det, medens de er til det
Bryllup. Jeg leger Foraar i Morgen; de skal ikke
narre mig for det i Aai. Jeg vil se Coolharbour og
Sommerhuset endnu en Gang -— sidste Gang.”

Ingen Brud kunde være mere ophidset, end Janie
var næste Morgen. Hun følte sig lidt brødebetynget,
da hun fik Morgenmaden paa Sengen og lyttede til
Tante ÅAlices Råad om varm Limonade og Kinin.
Men hun glemte det hele, da hun saa” dem køre
bort og vidste, at Vejen var aaben.

»Jeg fortæller dem det i Aften, naar jeg kom-
mer-hjem,”” tænkte Janie, »jeg er lige glad, hvad
de siger til.den Tid.”

Det var fornøjeligt at køre i Toget og vide, at
hver Drejning af Hjulene bragte Foraaret nær-
mere til hende. Det gjorde intet Indtryk paa hende,
at”hendés Rejsefæller vilde have alle Vinduerne
lukket, hostede og nøs og talte om, at der var Sne
i Luften, for ved Rejsens: Ende ventede blaa
Himmel og blaat Hav paa hende. Vin-
teren var allerede en gammel Mand
med begge Ben i Graven. I Dag var
det den første Foraarsdag.

inden blæste koldt paa Banegaar-
den i Coolharbour; det var Nord-
” østenvind, sagde Manden, der tog hen-
des Billet. Ø
Janie rystede af Kulde, og Vejen
fra Stationen syntes hende længere
end sædvanlig. Der var heller ingen
7 Foraarstegn at se, ikke en ÅAnelse af
P-2 7 grønt paa Hækkene eller Knopper,
der skulde til at udfolde sig. De eneste
Fugle, som viste sig, var Maager; de fløj med
klagende Skrig ned mellem Plovfurerne paa Mar-
kerne, der saa” uhyggelig bare ud efter sidste Sep-
tembers gyldne Høst. É
Janie rynkede Panden. Hvor var Primulaerne,
Kodriverne og Blaaklokkerne? i
Hun saa” op paa den mørke Himmel og ud over

” det blyfarvede Hav. Saa stak hun Hænderne i

Lommerne og Hagen ned i sit strikkede Hilstør-
klæde. Rundt om hende var der nøgne Træer og
øde Skove, brune Bakker og en trøstesløs, uhyre
lang Strand. Vinden klagede om Kap med Maa-
gerne, og Havfladen, der strakte sig til Verdens
Ende, brødes af hvide Skumtoppe.

Det var en stor Fejltagelse, hun havde begaaet ;
hun skulde have ventet mindst en Maaned. med at
komme herned. Der var ikke det mindste Spor af
Foraar. Det var Vinter — mørk, øde, trist Vinter!

Aa! Hvor var det koldt! Janies Tænder klap-
rede, og hun bestemte sig til at gaa ind i Bonde-
gaarden og faa sig et Glas varm Mælk, før hun gik
hen til Sommerhuset.

Bondekonen var glad ved at se Janie igen. Som-
merhuset var ikke solgt endnu; men der var Un-
derhandlinger i Gang med en Familie”Newnham,
som plejede at bo i den rædsomme Bungalow lidt
længere nede ad Stranden til.

Janie rynkede Panden, for hun huskede den Fa-
milie og kunde ikke fordrage den. Det var lar-
mende Ménnesker med en Flok uopdragne Børn.
De vilde ødelægge det kære, lille Hus paa Klippen.

Konen var glad ved at have nogen at snakke
med; det havde været saadan en rolig Vinter. ,,Den
Malerinde, der ellers havde været her hver Vinter
i de sidste ti Aar, kom slet ikke i Aar,” fortalte
hun Janie. ,,Hun har vel ikke Raad, det Skind.
Men nu har jeg et Par rare Mennesker her, en
syg Herre og hans Søn, de bliver vist lige til.
Pinse." (Fortsættes Side 33.)

TO

Ibjermmet

Slange-(hift

Frank King har atter skrevet en sindrig Detektiv- 4 AG

novelle, hvori Paul Grendon a Sslører

ir Alfred Trelyatt lagde
S Aftenavisen fra sig og

saw” sig tankefuldt om
i sit veloplyste, elegante År-
bejdsværelse.. Han havde
holdt sig godt trods sine fem
og tres Aar, Haaret var gan-
ske vist hvidnet, men det var
tykt. Ansigtstrækkene var
strenge, tydede paa en stærk
Karakter og ct ligevægtigt
Sind.

Han var cen Mand, der
havde drevet det vidt. Fra
Faderen havde han arvet
Barontitlen og en anselig
Formue til at forgylde -den
med, men han var tillige en ;
dygtig Mand, der ved ihær-
digt Arbejde havde kæmpet
sig frem til den ansete Post,
han nu beklædte paa det
praktiske Livs Omraade.
Skønt han ikke havde behø-
vet at skabe sig en Levevej,
havde han kastet sig over
Juraen: og havde nu i en
Aarrække været en af Eng-
lands mest respekterede og
frygtede Dommere.

Men selv en Dommer, der
er Baron og Millionær,
kan have sine Bekymringer. Sir
med rynkede Bryn over de skarpe blaa Øjne og
trommede med Fingrene paa Stolens Armlæn. Han
fortsatte med det saa længe, at det blev bemærket
af Broderen, som ellers var optaget a- at finde
ud af, hvad der var i Vejen med Radioappa-
'ratet.

Walter Trelyatt var ti Aar yngre end Sir Al-
fred og en ganske anden Type. De var kun Halv-
brødre. Walter var Søn af andet Ægteskab, og
som Følge deraf havde han ikke faaet saa fordel-
agtig en Start i Livet som Sir Alfred. Han havde
maattet renoncere paa Titlen og det meste af For-
muen. Han havde faktisk kun en ret "beskeden
Indtægt at leve af. I det Ydre var Walter saa
forskellig fra Halvbroderen som vel muligt. Han
var ikke blond som denne, men mørk, ikke kraftig
og vel ved Magt, men lille og senet. Dertil kom
et hvileløst Temperament i Modsætning til Sir
Alfreds tunge og massive Ro. Han havde et prak-
tisk Haandelag og holdt mere af at tumle med me-
kaniske Problemer end med de abstrakte, som var
hans Halvbroder, Dommerens Domæne. Det eneste,
de i Grunden havde tilfælles, var, at de begge
var Ungkarle.

»Hvad er det, du sidder og blee over, Ål-
fred?” spurgte Walter.

»Naah — jeg vil ikke sige, jeg ligefrem grubler.”
Dommer Trelyatt var altid meget kones i sin Ud-
tryksmaade. ,,Jeg spekulerer blot…

»Paa hvad?”

Paa, om Sorte Garrows straks vil forsøge paa
at gøre Alvor af sin Trusel.”

»Sorte Garrows?'"

Alfred sad

den skyldige.

»Lige.meget, hvor
længe han skulde
vente, skulde jeg kom-
me til at bøde med Livet
fox den Dom,jeg havde afsagt.”

»Ja, ham maa du dågsagtens kunne erindre.”
»Næh —'"

»Det er sandt! Nej, selvfølgelig. Dengang var
du jo et eller andet Sted oppe ad Amazon-Floden.
Jo, Sorte Garrows er en Forbryder, som-jeg for
et Aars Tid siden idømte femten Aars Strafarbej-
de. Han blev fuldkommen desperat, da Dommen
blev forkyndt,.og han svor paa, at "det nok skulde
lykkes ham at bryde ud. Da han blev ført ud af
Retssalen, tog han Vorherre til Vidne paa, at han
agtede at slaa mig ihjel ved først givne Lejlighed.
Lige meget, hvor længe han skulde vente, skulde
jeg komme til at bøde med Livet for den Dom, jeg
havde afsagt.”

u skulde heller ikke være saa striks over for

de sølle Djævle, Alfred. Femten Aar —!'
»Det var ikke mere, end han fortjente.” Sir Al-
fred rynkede misbilligende Panden ad Halvbrode-
rens tankeløse Kritik. ,,Han var en ualmindelig
ondartet Forbryder med en Fortid, der svarede
nøjagtigt til hans Øgenavn. I det Tilfælde, jeg
havde med at gøre, havde han pisket ubarmhjer-
tigt løs paa en gammel Dame, som nægtede at
aabne det Pengeskab, hvor hun gemte sine Smyk-
ker.”

»Det lyder jo rigtignok, som han havde fortjent,
hvad han fik,” indrømmede Walter. ,,Men hvor-
for er du pludselig kommet til at spekulere paa
hans Trusler?”

» Takket være det, der staar her!” Dommer Tre-
lyatt løftede Avisen og kastede den paa Bordet
igen. ,,Sorte Garrows ér i Morges undveget fra
Portland Tugthus.'f

»Ja, FRÅ! Og han er ikke blevet fanget?”

»Nej.

ror du, han vil gøre Alvor af sin Trusel?”

»

»Det er jeg aldeles sikker paa. Jeg véd bare
ikke, hvornaar han vil gøre Forsøget.”

Du ta'r det meget roligt, maa jeg sige.” Wal-
ter Trelyatt forlod Radioapparatet og gik over
mod sin Halvbroder. ,,Er det virkelig -dit Alvor,
Alfred? Du er vel tit blevet truet paa den Maade?”

"Det er jeg ganske vist. Men Sorte Garrows — .
med.ham er det nu en anden Sag. Han er en ren
Djævel og ganske desperat. Læs engang Referatet
her om hans Flugt. Han har paa en eller anden
Maade faaet fat i en Revolver og med koldt Blod
skudt to Opsynsmænd ned, som kom ham i Vejen.”

»Han synes at være en ubehagelig Herre,” he-
mærkede Walter, da han havde læst om den dri-
stige Flugt, som Avisen refererede under en mæg-
tig Overskrift. ,,Og det lader til, at man ikke har
noget Spor af ham. Hvad har du i Sinde at gøre?”

»Hvad er der at gøre?”

»Du kan i hvert Fald anmode Politiet om Be-
skyttelse. Jeg tror nu- ikke, at Fyren har den
Dristighed …'

Der blev banket paa Døren, og Hushovmesteren
Wilkins traadte ind med et Brev paa en Bakke.

»Det blev lige kastet ind i Brevkassen for et
Øjeblik siden, Sir Alfred,” forklarede han. ,,Der
ssaar Haster paa, derfor tillod jeg mig at for-
styrre Herren.”

Dommeren saa” med et Udtryk af Ubehag paa
Konvolutten, der var snavset og bar hans Navn,
skrevet med Blyant, men uden tilføjet Adresse.
Han skar Konvolutten op og tog et lige saa snav-
set Stykke Papir ud. Han kastede et Blik paa det
og rakte det saa til sin Halvbroder.

»Tak, Wilkins,” sagde han til Hushovmesteren,
»det er udmærket.”

Walter Trelyatt sagde ikke noget, førend Hus-
hovmesteren havde forladt Værelset. Saa udbrød
han:

»Han er her i London!"

»Det lader til det.”

Brevet var kort og ikke til at misforstaa. Det
lød: Dommer Trelyatt — Di har vel lest Aviserne
iaften. Di kand vendte 'og se mig I morgen. B.G.

Nr. 5

Hjemmet

II

»Mage til Frækhed,” mumlede Walter og ryn-
kede Panden. ,,Det er selvfølgelig for at skræmme
dig.”

»Han er en vanvittig hævngerrig Natur,” sva-
rede Sir Alfred. ,,Han er af den Slags, der gerne
sætter Livet paa Spil for at naa deres Hensigt.'"

»Men du kan da ikke sidde stille her og vente
paa, at han skal .komme og myrde dig! Du maa
øjeblikkelig underrette Politiet."

»Ja,ff sagde Dommeren, ,,det maa jeg vel hel-
lere,”” '

Han rakte ud efter Telefonen og forlangte Scot-
land Yard. ,

|

Cr Dransfield fra Scotland Yard steg

sammen med sin unge Ven, Privatopdageren
Paul Grendon, ind i en af Politiets Biler og opgav
Dommer Trelyatts Adresse til Chaufføren.

»Hvad er der saa paa Færde, Jim?” spurgte
Paul-Grendon, mens dé kørte af Sted. ,,Du ser saa
betænkelig ud.”

Overinspektøren nikkede alvorlig. ,, I Forgaars
Aftes,” svarede han, ,,blev jeg ringet op af Dom-
mer STrelyatt. Han
havde lige modtaget
et Truselsbrev fra
Sorte Garrows, som
brød ud af Tugthuset
i Forgaars. Jeg send-
te straks nogle af
mine Folk hjem til
ham, men i Gaar For-
middags, da Domme-
ren kom gaaende hjem
fra en Spadseretur
sammen med sin Bror
og fulgt i kort Af-
stand af en Opdager,
kom der et Automobil
susende, idet de vilde
skraa over Gaden. Hr.
Walter Trelyatt red-
dede sig i sidste Øje-
blik ved at springe til
Side og forsøgte at
trække sin Bror med
sig, men Dommeren
naaede ikke at komme
af Vejen og blev revet
omkuld af Vognen,
som derefter forsvandt i en forrygende Fart
omkring det næste Gadehjørne. Der kan ikke
være Tvivl om, at Paakaørselen var tilsigtet,
og at det var Sorte Garrows' Værk. Han
naaede dog ikke sin Hensigt. Dommer Tre-
lyatt slap med et Par brækkede Ribben og
ligger for Øjeblikket til Sengs i sit Hjem.”

»Og Garrows — og Vognen? spurgte
Paul Grendon.

» Vognen fandt vi senere paa Dagen holdende i
en lille Sidegade. Den var naturligvis stjaalet, og
Garrows var forsvundet. Og nu for fem Minutter
siden, lige før du kom,” fortsatte Overinspektøren,
»blev jeg ringet op af Walter Trelyatt. Han for-
talte, at der var kommet endnu et Truselsbrev fra
Sorte Garrows. Han havde selvfølgelig ikke vist
det til sin Bror, men han var meget nervøs over
det og bad mig komme med det samme.”

»Hvorfor blev Dommer Trelyatt ikke bragt til
et Hospital?” spurgte Grendon.

Dransfield rystede paa Hovedet. ,,Det er sikrere
at have ham derhjemme,” sagde han. ,,Hans Tjene-
stefolk er paalidelige, og jeg har selv engageret
en Sygeplejerske og ladet en af vore egne Politi-
læger tilse ham. Garrows er lige saa suu, som han
er hensynsløs, og det gælder om at iagttage enhver
Forsigtighedsregel.”

Bilen standsede uden for en Ejendom i Chelsea,
og de to Herrer steg ud. Paul Grendon lagde Mær-
ke til et Par Opdagere, der slentrede forbi paa
Fortovet. Bag ved Husliovmesteren, som aabnede
Døren, kikkede en tredie Opdager frem.

Dransfield- og Paul Grendon blev vist ind i
Biblioteket, hvor Walter Trelyatt ængsteligt vente-
de paa dem. ss

»Hvordan har "Dommeren det i Dag?” spurgte

Dransfield, da han havde præsenteret sin Led-
sager.

»Tak, rigtig godt. Doktoren mener, at han snart
kan fan Lov at komme op — medmindre der skul-
de støde en Lungebetændelse til."

»Det var jo godt. Hvorledes med det Brev,
De talte om?”

Walter Trelyatt tog hurtigt ct Brev, som laa
paa Skrivebordet, og rakte det til Overinspektøren.
»Det kom med Posten i Morges,''” sagde han. ,,Det
er temmelig uhyggeligt. Bantitten lader til at være
bombesikker pan, at det nok skal lykkes for ham.

Dransfield læste Brevet igennem og rakte det
derefter til Paul Grendon. Brevet lød:

I Formiddags mislyggede det for Mig, men næ-
ste gang skal det Nok gaa bedre. Di skal ikke Tro,
at Poletiet kan Jælpe dem. Jeg lader Mig med
fornøjelse Hænge, hvis at jeg kan faa dem gjordt
kol. BG.

IIan var pludselig blevet forvandlet til et desperat
Uhyre, der kæmpede for sit Liv.

Paul Grendon saa” betænkelig ud, da han gav
sin Ven Brevet tilbage.

»Du er sikker paa, at du har taget alle For-
holdsregler, Jim?” spurgte han.

»Det mener jeg.” Dransfield opregnede alle de
Sikkerhedsforanstaltninger, han havde sat i Værk.
Der var posteret Vagt baade foran og bag ved Hu-
set. De, der var indenfor, var hævet over enhver
Mistanke. Ingen fik Lov at nærme sig Dommeren
undtagen Lægen og Sygeplejersken. Om det saa var
i Køkkenet, havde Dransfield en Mand dår til at
overvaage Tilberedningen af Maden til den syge.

t Øjeblik efter kom Lægen. Paul kendte Dr.

Ferguson, der i adskillige Aar havde været
knyttet til Politiet og var en meget dygtig Læge.
Han hilste paa de tilstedeværende og spurgte straks
til Patienten. ”

»Kan jeg gaa op til ham nu?" Han vendte sig
mod Walter Trelyatt.

»Nu skal jeg lade Sygeplejersken vide, at De
er her,” sagde Walter og skyndte sig ud af Biblio-
teket.

»Aah, bed hende tage Forbindingen af,” raabte

(|

Ferguson efter ham. »Jeg vil gerne høre paa Lun-
gerne. — Han kommer sagtens over det,” tilføjede
han, henvendt til de andre, ,,naar bare han ikke
gaar hen og faar Lungebetændelse, Det er ældre
Folk, der har brækket Ribbenene, temmelig ud-
sat for.”

Et Par Minutter efter vendte Walter Trelyat ”
tilbage og meddelte, at Patienten var parat til at
modtage Lægen.

»Har De noget imod, at jeg gaar med derop,
Doktor?” spurgte Paul.

»Ikke det mindste. Men De skal ikke nævne no-
get om det andet Brev, skønt det behøver jeg selv-
følgelig ikke at sige til Dem.” Dr. Ferguson gik i
Forvejen ud af Værelset.

»Jeg tog Deres Haandtaske med derop,” sagde
Walter Trelyatt til ham, ,,sammen med de For-
bindssager, De gav Besked om i Gaar.'f .

»Det er udmærket, men jeg tror ikke, jeg faa
Brug for andet end mit Stetoskop.”f

De gik op ad Trap-
pen til Sygeværelset.
De to Opdagere traad-
te til Side og lod dem
passere.

Dommer Trelyatt be-
fandt sig efter. Om-
stændighederne nogen-
lunde, men var tyde-
ligt mærket af det
Chok, han havde faaet.

»Det glæder mig at
se Dem, Inspektør,”
sagde han méd svag
Stemme. ,,Det er saa
betryggende.”

»Jeg takker,” mum-
lede Dransfield. ,,Men
De behøver ikke at
være nervøs mere, Sir
Alfred. Vi skal nok
påsse paa Dem. Jeg
tog min Ven, Paul
Grendon, med herop.
Han er meget interes-
seret i Sagen.” ;

ægen gik i Gang
med sin Undersø-
gelse af Patienten.
Han tog sit Stetoskop op af Haand-
tasken og flyttede det rundt paa Pa-
tientens Bryst og Ryg, medens han
lyttede nøje efter, om der skulde være
noget Symptom paa den frygtelige
Lungebetændelse. 3

»Ikke en Lyd," erklærede han til
Slut og stak Stetoskopet til Side. ,,Nu
lægger vi Forbindingen paa igen, og i Overmorgen,
tænker jeg, faar De Lov at staa op."

»Det var dejligt,” sagde Sir Alfred.

Åssisteret af Sygeplejersken forbandt Dr. Fergu-
son atter den syge.

»Ligger De godt nu?”

»Ja Tak, svarede Dommeren. ,,Jeg har ingen
Smerter nu. Men jeg synes alligevel — — jeg fø-

ser mig saa — —

Allerede mens han talte, begyndte Tænderne at
klapre i Munden paa ham, saa at det kneb med at
forme Ordene. Et Øjeblik efter gik der en voldsom
Kuldegysning gennem hele hans Legeme, og hans-
Ansigt fik en uhyggelig blaalig Farve.

Dr. Ferguson stirrede forfærdet paa ham og fo'r
saa hen til sin Taske, væltede Indholdet ud af den
og fyldte i Hast en Morfinsprøjte, med hvilken han
derefter gav Patienten en Indsprøjtning i Armen.

»Jeg er bange for, at det er en Hjertelammelse !ff
stønnede han. ,,Skaf et Par Varmedunke — og en
Kop varm, stærk Kaffe." =

Bleg og forfærdet skyndte Walter Trelyatt sig
ned ad Trapperne for at give de nødvendige Or-
drer. I de næste fem Minutter var alt Uro og Op=
standelse i Sygeværelset, hvor Dr. Ferguson gjorde
sit yderste for sin Patient. Men til sidst vendte
han sig opgivende bort fra den ubevægelige Skik-
kelse. (Fortsættes Side 33).

I2

FF FRR FS ore RE FT HOT FR ey VET RER er I ry

Nr. 5

ulykkelig Kærlighed?

NET en kendt Rigmand dør i en Alder af S0 Aar
og aldrig har været gift, spørger Verden nys-

gerrigt: Hvor cr Kvinden? Thi at der har været en .

Kvinde, gaar man ud fra som givet. Saa-
dan en rig Mand kunde jo sagtens være
blevet gift, og naar han ikke er blevet
-det, saa maa det skyldes ulykkelig Kær-
lighed. Saadan hed det sig ogsaa om Sir
Thomas Lipton, den berømte engelske Te-
konge og Sejlsportsmand, der døde for
godt et Aars Tid siden, han maatte have
haft en Ungdomskærlighed, som havde
svigtet ham ; og i Løbet af en 7—3 Maa-
neder lykkedes det ogsaa ihærdige Jour-
nalister at finde den skønne ubekendte.
Ganske vist, Lipton har selv aldrig
omtalt nogen Kvinde, og naar han blev
spurgt om, hvorfor han dog aldrig havde giftet sig,
pegede han paa en af sine ,,Shamrock'er", Verdens mest
omtalte Lystyachter, og sagde, at de var hans eneste

Kærlighed.

Men efter hans Død skete det altsaa, at en ældre

Dame, Fru Catherine McLeod Stewart, i Byen Duluth

i de Forenede Stater, ved en eller anden Lejlighed kom

til at udtale sig om, at hun havde kendt Sir Thomas

Lipton i sine unge Dage. Udtalelsen viste sig at være

meget uheldig for hende selv, for hun blev straks be-

lejret af talrige paatrængende Journalister, der mang-
lede godt Stof. En af dem lykkedes det virkelig at faa

Historien, der afslørede sig som en ualmindelig

fin Beretning om Ungdomskærlighed — maaske

ikke netop, hvad Reporterne havde ventet.

Catherine var 19 Aar dengang, et kvikt og

muntert skotsk Pigebarn, hvis Fader bestyrede

et Toldsted, som de dengang fandtes paa Lande-
vejene ved Indkørselen til forskellige Byer, De
var fattige, men netop den Dag i Marts Maaned

1874 straalede Solen saa herligt fra en skyfri

Himmel paa Stokroser og Markblomster, at i

hvert Fald Catherine ikke tænkte paa andet,

end hvor herligt Livet var. Hendes Fader havde sat
hende til at holde Udkik ved Vejen og afkræve Told af
eventuelle passerende. Om Morgenen havde hun stødt
sin Fod og var netop ved at lægge en Forbinding om,
da hun hørte Hovslag paa Vejen. Hurtigt stak hun den
forbundne Fod i Sandalen og humpede ud paa Vejen
for at standse den kørende, der syntes at have stærk

Fart paa.

Catherine var en smuk ung Pige med krøllet Haar
og store brune Øj-
ne, og nu saa” hun
pludselig ind i et le-
ende Ansigt med dy-
be blaa Øjne og fi-
ne, følsomme Træk
— og blev tavs.

Det var ham, der
brød Stilheden med
Bemærkningen :

»Hvad er der i
Vejen med Deres
Fod?"

Og hun stivnede
af Værdighed og
trak Foden tilbage.
Unge » fremmede
Mænd skulde ikke
se paa en ung. Piges
Fødder og komme
med den Slags
Spørgsmaal. Hun
vilde lige til at give
ham et skarpt Svar,
da hans venlige,
medfølende Ansigt
standsede hende, og
hun fortalte ham,
hvad der var sket
med Foden.

Snart
der sig en

Catherine McLeod Stewart,
Tekongen Sir Thomas Liptons
Ungdømskærlighed.

udspandt
længere

5

orme
AE

rene NE

Sir Thomas Lipton med ,,Shamrock V", der var
hans eneste Kærlighed, sagde han.

Samtale mellem de to unge, og den endte med, at han
inviterede hende ud paa en Køretur. Men køre med en
vildfremmed turde hun dog ikke, hun afslog det — og
opdagede først, da han var borte, at hun havde glemt
at kræve ham for Toldpengene.

Det siger sig selv, at Catherine næste Dag ihærdigt
spejdede ud ad Vejen for om muligt at faa et Glimt at
se af den fremmede unge Mand og næsten ikke var til
at drive ud paa Byærinder for Moderen. Hun maatte
dog til Købmanden, og mens hun var dér, kørte den
fremmede forbi. Hun fik at vide, at det var Tommy
Lipton, allerede dengang paa Vej til at blive Stor-
købmand og beundret af alle Pigerne i Byen.

Dagen efter gjorde Tommy Lipton paa ny Holdt ved
Toldhuset og spurgte Tolderen efter den unge Pige, der
var der for to Dage siden. Han fik Lov at hilse paa
hende, og Faderen gav sin Tilladelse til, at Catherine
maatte tage med paa en Køretur samme Aften.

Som en Drøm oplevede hun denne Tur. Hun havde
pyntet sig med sit fineste Tøj. De kørte langs Ha-
vet og talte om alt muligt og om — Lystyachter — og
han sagde, at han engang vilde have den bedste Yacht
i Verden, Der kom mange Køreture som denne første,
kun om Kærlighed talte de unge aldrig — der var san
mange andre smukke Emner for dem. Men en Dag kom
den sidste Køretur. Han skulde rejse bort, og i Af-
skedens Stund forærede han hende et Billede, paa hvis
Bagside han skrev en Sætning, som hun læste med
glødende Kinder. Saa rejste han. De saas ikke mere.

Catherine McLeod blev nogle Aar efter gift med en
Ingeniør Stewart, og de flyttede til Amerikn, Gennem
Bladenes Beretninger om Liptons Bedrifter kunde hun
følge ham, men han hørte aldrig om hende, Han fik
nogle af Verdens fineste Lystyachter. Dem ofrede han
sin Kærlighed paa.

Fotografiet med den smukke Sætning paa tilintet-
gjorde hun, da Journalisterne var lige ved at overfalde
hende for at faa fat paa det. Hun vilde ikke udlevere +
sin første Kærlighed,

Hønsene røber

H;jemmebrænderne

de Forenede Stater, hvor der gøres alt for at kom-
Bag Hjemmebrænderiet til Livs, har man gjort en
Opdagelse, som betyder, at Forbudspolitiet ret nemt
kan blive klar over, hvor Hjemmebrænderier findes,
og Resultatet har været, at Hundreder af Lovovertræ-
dere er blevet nappet.

Man havde lagt Mærke til, at Hønsene i mange
Hønsegaarde, især paa ensomme Steder, saa” saa un-
derlige ud; deres Gang var saa mærkeligt dinglende,
som om de var berusede, deres Øjne skinnede matte,
og Fjerene strittede uordentligt. Ved nærmere Un-

dersøgelse viste det sig, at alle de stakkels Dyr virkelig

var stærkt berusede, og endnu sørgeligere var det at
opdage, at de var blevet lige saa typiske Alkoholister,
som Mennesker kan blive det. De var fuldstændig uin-
teresseret i alt omkring sig, og selv deres kæreste Sys-
scl, at kradse i Jorden efter Orme og Larver, var nu
uden Tiltrækning for dem; de æglæggende af dem gad
ikke mere ligge paa Rede og ophørte med at lægge Z2g.

Man blev snart klar over Aarsagen. Det viste sig,
at her var et Hjemmebrænderi, og at man fodrede
Hønsene med Affaldet fra denne Virksomhed.

Det er ret almindeligt, at Hjemmebrændere ned-
sætter sig i lidt afsides Egne, hvor de opfører nogle
Hytter og begynder at opdrætte en større Flok Høns
og Kyllinger i den dobbelte Hensigt, at Hønseriet skal
camouflere den virkelige Forretning, og at Hønsene
kan fodres med den Masse, som bliver tilbage af Kor-
net, efter at Alkoholen er trukket ud af det.

Hønsenes Lidenskab for denne farlige Føde virkede
uhyggeligt, dé kredsede hele Dagen omkring det Sted,
hvor de vidste, Massen vilde blive hældt ud til dem,
for med Drankerens fortvivlede Iver at styrte til, hver
Gang et Par Spande blev hældt ud.

Da det vilde være et ørkesløst Arbejde at under-
søge de Tusinder af private smaa Hønserier, som fin-
des, og da det jo havde været lige saa vanskeligt at
opdage, om disse foretog den strafbare Hjemmebræn-
ding, idet Apparaterne jo kunde gemmes de mest utro-
lige Steder, saa besluttede Ledelsen for Forbudspoli-
tiet, efter denne nye Opdagelse, at paalægge sine Folk
kun at have Opmærksomheden henvendt paa Hønsene,
og det kunde saaledes med Sikkerhed konstateres, om
man stod over for en lovlydig Borger eller ikke.

Et af de mystiske Hønserier i U. S. A., der kun er
maskerede Hjemmebrænderier.….

Ved De ; det?

. Hvor lang Tid er Præsident Roosevelt valgt for?

. Hvad kalder Spanierne deres Lands officielle
Sprog?

. Hvem var Ivar Benløs en Søn af?

. Hvad er det modsatte af kursorisk?

. Hvilken Kunstner er blevet kaldt ,,Karikaturens
Michelangelo"? i

.… Hvad kaldes et kastreret Hansvin?

. Hvilket Land har sidst ophævet Pengesedle
Guldindløselighed ? Se Pete

z [SS

uk ce

mer]

8. Hvor lang Forældelsesfrist er der for Lejekrav?

9. Med hvilken Roman debuterede Otto Rung?

10. Hvad hedder den største Havneby paa det euro-
pæiske Fastland?

11. Hvilken "græsk Muse repræsenterede den lyriske
Digtning?

12. Hvor blev Tordenskjold født?

ler
&

. Hvad hedder den unge Tegner, der har paabe-
gyndt en Produktion af danske Tegnefilms?
14. Hvilken Del af Planten Løvetand benyttes som
Tilsætning til Kaffe?
15. Paa hvilken Bredde ligger København?

Svarene Jindes Side 37.

eger Sr Ee————

Nr. 5

dbjemvmet

73

Banditter i EN

Der er ingen Sammenligning mellem dem,
mener den kendte Opdagelsesrejsende Roy
Chapman Andrews, og Livet ér sikrere
i Ørkenen end i en moderne Storby.

t det ikke er helt farefrit at leve i en Storby, véd
enhver, Den kendte amerikanske Opdagelsesrej-
sende Roy Chapman Andrews, som har fartet omkring
paa hele Jordkloden, anstiller paa Grundlag af sine
Oplevelser nogle Sammenligninger mellem de Farer,
der truer en i Byer og i Ørkener eller Jungler.

»I 1921, lige før jeg tog af Sted til Mongoliet for
derfra at drage gennem Gobi-Ørkenen, ønskede jeg at
faa min Livsforsikring forhøjet, Grunden dertil var
simpelt hen den, at mine økonomiske Omstændigheder
nu tillod mig at udrede en større Præmie, og havde
intet at gøre med den planlagte Ekspedition, Men til
min Forbavselse nægtede Selskabet at sætte Forsik-
ringssummen op med den Motivering, at der var en
Streg for farligt i Mongoliet. Jeg gjorde en Masse
Vrøvl, og til sidst gik Selskabet modstræbende med til
den højere Vurdering af mit Liv — mod Betaling af
en ublu aarlig Præmie. Da jeg havde forladt Kontoret
og passerede en Hjørnebygning, hvis Tag var under
Reparation, faldt en kæmpestor Istap fra Stilladset
ned foran mig med et uhyggeligt Klask. Var Isklumpen
landet paa mit Hoved, havde Forsikringsselskabet
maaske revideret sine Anskuelser om farlige Egne.

” Tre Dage efter, at jeg var vendt tilbage fra Kina, i
Oktober 1931, blev jeg i en tilsyneladende yderst frede-
lig Gade i New York Vidne til en Politibelejring af et
Hus, hvori en farlig Morder havde søgt Tilflugt. Han
fik dræbt en Detektiv og saaret et Par andre, før en
Kugle gjorde Ende paa hans Liv. En hel lille Hær hav-
de omringet Huset, et halvt Hundrede velbevæbnede
Betjente med 2 Maskingeværer, 5 Panservogne, Gas-
bomber 0. s. v. Jeg kunde knap tro det. Kun 18 Dage
før havde jeg forladt Kina med dets Krige og Bandit-
ter; det var intet mod, hvad jeg saa' her midt i det
saakaldte sikre New York. Kina oversvømmes af Ban-
ditter, men de er ikke af Chicago- eller New York-
Slagsen. De skyder ikke en i Ryggen eller mejer en

Roy Chapman Andrews, berømt amerikansk
Opdagelsesrejsende.

ned med et Maskingevær fra et hurtigtkørende Auto-
mobil; kan de faa, hvad de vil have — i Reglen læg-
ger de sig i Flokke paa fra 10 til 1000 paa Lur ved
Kamelvejene for at plyndre Karavanerne — uden at
skyde, giver de ikke Ild. Og naar de saa skyder, er det
altid forbandet daarligt. Erfaringen viser, at en Snes
kinesiske Røvere mod een velbevæbnet Udlænding giver
lige Spil. Hvis cen eller to i en Bande bliver dræbt
under de overfaldnes første Riffelsalve, stikker Resten
Halen mellem Benene.

I Oktober 1930 blev MacKenzie Young, der tidligere
havde været med i min Motorkaravane, angrebet i
Mongoliet af 37 Banditter. De affyrede 40—50 Pistol-
og Riffelskud mod ham — uden at ramme. Mac skød
kun 5 Gange, men han saarede 2 Mænd og dræbte en
Hest, Røverne tog ilsomt Flugten, den Slags Skydning
var de ikke vant til. Stakkels Mac! Efter at have
trodset utallige Farer baade under Ekspeditioner og i
Verdenskrigen mødte han Døden i 1931 i det ,, sikre”
Amerika. Paa en Biltur fra New York til California
blev han udplyndret og myrdet af et Par unge Mænd.

Under mine 23 Aars Opdagelsesrejser til Jordens

og Banditter i U.S. A.

mindst udforskede Egne har jeg kun en Snes Gange
svævet i Livsfare, Blandt andet havde jeg engang et
ret ubehageligt Møde med en Python paa Borneo. I
langsomt Tempo gik jeg foran min indfødte Dreng, Mi-
randa, hen ad en snæver Dyresti i Junglen. Pludselig
blev jeg med et voldsomt Kast slynget tilbage og hørte
Mirandas ophidsede Stemme: ,,Der hænger en stor
Slange dér, skyd den ned!" Han pegede paa en tyk
Gren, der hang ud over Stien, Sollyset faldt lige paa
et funklende Øje i et mørkt, fladt Hoved. Kvælerslan-
gens Kæmpekrop strakte sig langs hele Grenen. Jeg
traadte tilbage, tog Sigte paa Øjet og gav Ild. Pytho-
nens voldsomme Trækninger fik os til at flygte langt
bort, vi hørte Smaatræer knække ; da vi en halv Time
senere vovede at vende tilbage, laa Slangen sammen-
krummet med knust Hoved. Jeg tænker med Gru paa
den Skæbne, der sikkert vilde være overgaaet mig, om
Miranda havde været mindre aarvaagen.

20 Gange i Livsfare under 23 Aars Rejser. Det er
gænnemsnitligt mindre end een Gang om Åaret. Hvor
mange af dem, der lever i en Storby, kan sige, at de
kun befinder sig i Livsfare een Gang om Aaret? Jeg
véd i hvert Fald, at jeg mindst 50 Gange har været
ved at sige Farvel til denne Verden i de 7 Aar, jeg har
tilbragt i Storbyer. Den kolossale Trafik maa tage
Flertallet af disse Gange paa sin Kappe, men ogsaa
Kontorinventars Skrøbelighed kan bringe en i Fare.
Saaledes knækkede den høje Stol paa mit Kontor i det
amerikanske naturhistoriske Museum, mens jeg sid-
dende paa den sludrede i Telefonen. Jeg var saa nær
ved at brække Halsen, som man overhovedet kan være.

I 1928 var jeg til Stede fed en stor Middag. i
Racquet Club i Philadelphia. Samme Aften skulde jeg
afrejse til San Francisco for derfra at sejle til Kina.
Da jeg tog Afsked, sagde Direktøren for Universitets-
Museet, George Gordon, til mig: »Pas nu paa derovre !
Vi vil ikke have, at De bliver dræbt i. Kina.” ,,Jeg
klarer den nok,” lo jeg, ,,;men I Byboer skulde tage jer
mere i Agt!” Hvilken tragisk Profeti! 10 Minutter
senere var Gordon død. Han forlod Selskabet lige efter
mig, fik sin Frakke i Garderoben, gled paa Marmor-
gulvet og fik Brud paa Kraniet.

Naar Folk spørger mig, hvor der er farligst, svarer
jeg altid med Mark Twains Ord: ,,Senge er de farligste
Steder i Verden, fordi de fleste Mennesker dør i dem

En kinesisk Flod i Tyskland til Studium af Oversvømmelser.

Hvert Aar omkommer Tusinder af Mennesker i Kina, fordi Floderne gaar over
deres Bredder. Talrige lider Druknedøden, men lige saa mange dør af Sult, fordi
Afgrøderne ødelægges. Den kinesiske Regering er naturligvis opsat paa at for-
hindre disse aarlige Katastrofer og har nu stillet et tysk Ingeniørfirma den Op-
gave at finde ud af, hvad der kan gøres. Som sædvanlig studerer Tyskerne Pro-
blemet fra Grunden af. I Oberbayern har de bygget en nøjagtig Kopi af Floden
Hoang-Ho, med dens Mængder af Slam og dens lave Bredder, Her eksperimenterer
man saa og forsøger at finde en Erstatning for Flodslammet, f, Eks. Kulstøv.
Billedet foroven viser den diminutive Flod under Bygning, og til højre ses en
tysk og kinesisk Ingeniør, der er ved at undersøge Jordarter fra Kina.

I
/

»Synes du om Forandringen ?”
»Ja — i høj Grad. ;
Hun vedblev tankefuldt at betragte Dean. Du

tænkte ogsaa påa noget andet,"
vende.

spurgte Dixie,

»Ja. Jeg spekulerede en hel D
Aftes, da jeg var gaaet til Ro, og jeg kom til det
Resultat, at. dit Forslag maaske slet ikke v
ilde, Men nu er jeg ikke saa sikker
tror, det vil være fjollet af mig
hos en Læge. Hvad kan en L
Hvad kan han hjælpe?

»Nu har jeg aldrig kendt Mage. Er det Dr. Ri-
chardson, der taler saadan 2

»Det lyder maaske, lidt ukollegialt, men ik
sto mindre —"

»En Læge maa vel i mange Tilfælde bygge paa
Formodninger,« sagde hur eftertænksomt.

»Netop! svarede Dean, og en ny Tanke slog
ned i ham. ,,Ja, det er rigtigt, nu husker jeg —!"
Han vendte sig ivrigt forklarende til Dixie. »Jeg
kommer i Tanker om noget, min gamle Far altid
sagde. Han var ogsaa Læge, véd du. Han sagde,
at Læger i langt højere Grad skulde tage Naturen
og den sunde Fornuft til Hjælp og saa spare lidt
paa Medicinen.” Han rettede sig energisk. ,,Det
var navnlig Lægerne i Storbyen, han tænkte paa,
hvor Konkurrencen er saa stærk. Det kan jo
være —'""

Men her holdt han pludselig inde, som om han
var bange for, at hans egne Tanker skulde føre
ham for vidt. Alligevel formaaede han ikke at
dæmme op for dem.

I sin Studietid i New York, mens han gik til
Forelæsninger og blindt troede paa hvert et Ord,
der udgik af de lærdes Mund, havde han glemt
mangt og meget, som han nu herude i den store,
fredfyldte Natur paa ny maatte mindes. Han hu-
skede, hvordan hans Far, den beskedne Provins-
læge, tit og mangen Gang havde raadet sine Pa-
tienter ud fra ganske enkle og i Ordets sunde Be-
tydning enfoldige Betragtninger, samtidig med at
han for et Syns Skyld ordinerede dem en ganske
uskyldig Medicin i Form af Sukkervand eller den
Slags, og hvorledes Patienternes Tillid til ham i
"Forbindelse med hans eget muntre Væsen og op-
rigtige Interesse for dem havde gjort Undervær-
ker. Der var en helbrédende Kraft i alt dette.
Kunde han blot selv indordne sig under en saadan
Personlighed og først og fremmest finde en saadan
Læge, maaske der da var Haab — — —

For den travle Læge, der haster fra Patient til
Patient og skal overkomme saa meget som muligt,
kar det enkelte Menneskeliv ikke betyde saa me-
get. Naar det gaar stærkt ned ad Bakke med et
Menneskes Helbred, er den travle Læge tilbøjelig
til at miste Interessen for vedkommende. Han ha-
ster videre til det næste Tilfælde. Det er altid
Tilfældet, der interesserer ham, mere end Menne-
sket.-Men hans Far havde aldrig mistet Interessen
for nogen af sine Patienter. Vedkommendes Liv
eller Død var for ham en vigtig Sag lige til det
sidste, Saadan var det ikke paa de store Hospi-
taler. Dér tog det rutinemæssige Arbejde Over-
haand: Dean havde konsulteret flere af den Slags
travle Læger., Maaske de ogsaa havde taget fuld-
kommen rutinemæssigt paa hans Tilfælde. .

Disse Tanker -slog Rod i Deans Sind. Og de

el over Tingene i

ar saa
paa- det. Jeg
at spilde min Tid
æge fortælle mig?

ke de-

sagde hun prø- ”

Hvad der er sket hidtil:

To Aar har Lægen givet den unge hjerte-
svage Doktor Dean Richardson at leve i. Det
første Aar er fløjet af Sted; den resterende Tid
beslutter Dean at ville tilbringe ganske alene i
et lille Hus paa et ensomt Sted ved en Indsø i
Florida. Om Aftenen den Dag, han er ankommet,
forsøger en ung Pige at drukne sig i Søen, han
redder hende ind paa Land med Fare for at
bukke under. Den unge Pige, der kalder sig Dixie
Evans, fortæller, at hun søgte Døden, fordi
hun er fattig, syg og ulykkelig. For at hjælpe
hende tilbyder Dean at gifte sig med hende,
men maa love hende ikke at spørge hende ud
om hendes Fortid. Efter at være blevet viet i
en By spiser de Middag paa et Hotel, hvor de
træffer en Ven af Dean, Bob Conway, som
er ansat i Opdagelsespolitiet. Han faar Mis-
tanke om, at Dixie tilhører en berygtet For-
bryderbande, og under et Besøg, han aflægger
i Miami, bekræftes -hans Mistanke ved Udtalel-
ser af forskellige Personer, bl. a. af Dixies Bed-
stemor, Jinny, som fortæller om den unge Piges
ulykkelige Liv. Dean faar et Tilbagefald i sin
Sygdom, men Dixie opmuntrer ham og vækker
et lille Haab hos ham om, at han kan blive rask.

efterfulgtes af andre. Ingen var ufejlbarlig. Selv
de dygtigste Læger kunde, om de var aldrig saa
enige om en Ting, tage fejl. Man havde hørt om
Helbredelser, hvor alt Haab havde været udeluk-
ket. Naturen gjorde sig gældende. Naturen tog
selv Haand i Hanke med Organismen. Kunde det
tænkes, at Lægerne havde taget fejl? Eller kunde
det tænkes, at de paa et vist Tidspunkt havde haft
Ret, men at det nu var Dixie, der havde Ret? Var
det muligt, at hans Organism2 var undergaaet
en gavnlig Forandring i det Aar, han havde hvilet
sig og rejst og været fritaget for Arbejde og dag-
lige Bekymringer? Han vilde ønske, han kunde
have drøftet den Ting med sin Får. For første
Gang, siden han var Dreng, savnede han ham
pludselig. Uvilkaarligt udbrød han:

»Jeg vilde give meget for, at jeg kunde raad-
spørge min Far.”

»Fortæl mig om ham.”

»Han var Retskaffenheden selv. Mor bebrejdede
ham tit, at han var for samvittighedsfuld og ikke
forstod at tjene Penge. Hun sagde, at han forstod
ikke at svinge sig op. Men han gav hende altid det
Svar, at den Læge, der ikke var retskaffen til det
yderste over for sine Patienter, fortjente ikke at
kaldes Læge.” Han fortabte sig i Lovtaler over
Faderen, men holdt pludselig inde. Han smilede
undskyldende.

»Jeg sidder her og bliver helt begejstret. over
min egen Far. Du maa undskylde, Du —" det kom
ganske naturligt, ,,fortæl mig om din Far.”

Det var pludselig, som om noget frøs i Dixies
Blik, hun kneb Øjnene sammen og mindede ham
om hans Løfte.

»Hvilket Løfte?”

»Ikke at komme med Spørgsmaal.”

»Om Forladelse. Men —" Han tav lidt. Siden
i Gaar Aftes havde han faaet et andet Syn paa
sit Ægteskab. Han betragtede det ikke længere
som en tilfældig og forholdsvis ligegyldig Hæn-
delse. Han øjnede nu en Mulighed for, at det kunde
blive noget stedsevarende og udvikle sig til noget
helt andet, end han havde tænkt sig. Han gjorde
sig Umage for at finde de rigtige Ord. ,;Naar vi
skal se paa det, som det er, Dixie, saa er vi jo
Mand og Hustru. Jeg mener, vi er gift," rettede
han hurtigt. ,,Før eller senere skal vi to maaske for

Fortsat Roman af Alice Ross Colver

Alvor begynde Livet sammen, og det kan blive van.
skeligt nok — hvis vi ikke forstaar hinanden —…
hvis vi ikke kender noget mere til hinanden. Boh
har allerede flere Gange bragt os i en utaalelig
Situation. Ikke sandt? Du maa endelig ikke tro,
at det er Nysgerrighed fra min Side, men jeg kan
ikke gøre alt det for dig, jeg gerne vil gøre, hvis
ikke du har mere Tillid til mig.”

»Det er ikke Tillid, det skorter paa fra min
Side.”

»Hvad er det da?”

»Jeg kan ikke sige dig noget.” Hun saa” ham
lige i Øjnene. Dcan virkede saa mærkeligt paa
hende. Naar han saa” paa hende paa denne Maade,
venligt og ømt, følte hun en overvældende Trang
til at afkaste alle de Byrder, der hvilede saa knu-
gende paa hende. Den eneste Maade, hvorpaa hun
kunde modstaa ham, var, at hun gjorde sig haard.
»Du kan ikke lære mig at kende saadan, som jeg
var, Den Person eksisterer ikke mere, den er lige
saa død, som om jeg den Aften var druknet i Søen.
Du kan kun lære mig at kende, som jeg ønsker at
være — som jeg nu er paa Vej til at blive.”

»Ja, men Dixie, man kan ikke paa den Maade
skifte Ham og blive en helt anden Person. Det kan
man ikke.”

»Jeg kan det,” kom det trodsigt.

Han rystede paa Hovedet. »Det lader sig ikke
gøre — ikke paa den Maade. Man kan maaske
blive et andet Menneske, hvis man mister Hukom-
melsen, men man kan ikke med Vilje gøre sig til
en helt anden. Hvor meget du end gør dig Umage
for det, vil der altid blive noget tilbage af den
forrige Dixie. Du vil gaa omkring, som om du
spiller en Rolle. Det vil være Selvbedrag. Og en
skønne Dag vil du blive træt af Komediespillet, og
saa vil alt det gamle bryde frem. Og saa er jeg
bange for, at vi begge vil blive lige ubehageligt
overraskede,”

»Nej! Hun tog efter Vejret, og der kom atter
et skarpt ,,Nej!"

Han mærkede paa hende, at hendes gamle Uro
vaagnede i hende igen. Hun havde ikke godt af
den Slags 'Sindsbevægelser, og han skyndte sig
at sætte Punktum for Diskussionen.

»Naa, det gør. maaske heller ikke noget. Jeg
bryder mig ikke om at vide noget, som du ikke
ønsker, jeg skal vide. Og nu maa jeg vist af Sted,”
tilføjede han i en lettere Tone.

Han gjorde imidlertid ikke Mine til at rejse sig.
I Stedet for blev han siddende og drejede paa sin
Kaffekop, mens han- nu og da saa” op og kikkede
ud over Vandet eller lod sit Blik dvæle ved Dixie.
Hun havde slet ikke Følelsen af, at han lagde
Mærke til hende, endsige studerede hende, og dog
var det netop det, han gjorde. Hvor saa” hun hen-
rivende ud i sin gule Kjole paa Baggrund af det
grønne Græs og det blaa Vand. Hun var som en
skøn, en kølig Blomst, tænkte han. Der var noget
madonna-agtigt over hende. Og dog var hun jo
hverken kølig eller madonnablid. Hun var en
stormfuld Natur. Han fik pludselig en heftig
Lyst til at kysse hende. Hvad vilde hun mon sige
til det? Var det kun Nysgerrighed, der dikterede
ham dette Ønske? Eller udsprang det af andre
Følelser? Var det hendes Kølighed, der fristede
ham, samtidig med at han vidste, at hun var alt

andet end kølig? Maaske var det Ønsket om at se

i Sass >

det Glimt i hendes Øjne igen, som han havde skim-
tet den foregaaende Aften, da han bar hende fra
Storstuen ind i hendes Kammer,

Ja, det var vel nok den egentlige Grund, men det
vilde være urigtigt af ham at gøre den Slags Ting,
saa længe han ikke vidste, hvad Fremtiden vilde
bringe — eller rettere, om han i det hele taget
havde nogen Fremtid. Han vilde i Formiddag Kon-

£ sultere en Læge, og det Besøg vilde blive afgørende.
! Naar han kom tilbage til hende igen, vilde han
enten være i sin Ret til at gøre Kur til hende —
eller ikke. Netop derfor tøvede han med at tage
i ( af Sted. Han frygtede en Afgørelse. Maaske vilde eg
ver ] han endnu i Dag modtage en Dom, som tilintet-
| gjorde det spæde Haab, der var groet frem i ham,
| og anviste ham …Pligtens triste Vej i Stedet for
| x Kærlighedens rosenduftende Sti. Hvis han paa ny
7e Vvan- fik de Herrer New York-Lægers Mening bekræftet,
len — vilde han med haard Haand rive det spirende Haab
:. Bob op med Rod. Han vilde, hvor vanskeligt det end
ralelig maatte falde ham, holde sig selv stramt i Tømme
e tro, og nøjes med at være det, han hidtil havde været
> kan for hende — hendes Læge og Formynder og intet
” hvis andet. Men hvis der var en Chance — — É
Sæt, at han kunde leve! Vilde hun blive glad
min for det? Han rejste sig pludselig, og det var ham
umuligt at staa imod. Han tog med begge Hænder
om hendes Ansigt, men førend han kunde faa Tid
Kim til at bøje sig ned og kysse hende, gav hun et lille
BB Gisp fra sig, som fik ham til at fare sammen. Et
ade, g Sekund holdt han hendes Ansigt paa denne Maade
rig vendt op imod sit, saa gav han hende et alvorligt, 58
Sa ømt Smil og slap hende.
hun IX.
ard.
ve Opsporet —
es Dixie sad alene tilbage, fuldkommen fortumlet.
& & Hun vidste næppe, hvad hun skulde tro eller tænke.
a Havde det været Deans Hensigt at kysse hende? En ung Mand
Hvorfor vilde han kysse hende? Hun selv kunde oe sigi Der
É ikke glemme det Svælg, som var imellem hende og ie Ed ik
de ham, og da hun bestandig havde det for Øje, faldt ole ST gg
an det hende ikke ind, at han kunde have glemt det Hatten paa Sned. Re-
i Løbet af den sidste Maaned, der havde bevirket BD REED, Feselot ig
saa store Forandringer hos hende. Hun var irriteret OA
ze paa sig selv for det lille forskrækkede Gisp, hun == SS
ie havde givet fra sig. Hun var bange for, at-hun SR
1- havde røbet sig ved det Gisp. Hvis Dean slet ikke
il ! havde tænkt paa at kysse hende, maatte def fore- søge — vis mig, hvordan jeg skal bære mig ad. Stykker! Det er ondt Varsel. Det er det værste,
e å komme ham latterligt, at hun lod til at have ventet Jegvil-saaugerne gøre mig fortjent til Dean. Jeg der kan ske. Spis nu Deres Frokost, lille Barn.
1 det. Hun følte sig grebet af en Fornemmelse af vil saa gerne være god. Jeg vil saa gerne blive Jeg vil ikke have Skyld for, at De svinder ind til
1 Ensomhed og Tomhed og Forladthed, der slet ikke saadan — —' en Skygge, mens han er borte, bare fordi De ikke
1 stod i noget rimeligt Forhold til den ubetydelige Saaledes gik Formiddagen. Ved Tolvtiden kom spiser noget!"
. lille Hændelse.. Hvad vilde hun ikke give for, at Augusta tilbage og sørgede for Frokost. Men det »Ja, ja!” Dixie gik igen løs paa sin Frokost.
É det lille Gisp ikke var undsluppet hende — hvad. --lækre Maaltid mistede sin. Tiltrækning for Dixie, »Jeg skal, nok lade være med at svinde ind til en

vilde hun ikke give for at genopleve det Øjeblik
og saa blot vente og se, hvorfor han paa den
Maade havde taget om hendes Ansigt —!
Augusta kom for at tage af Bordet. Stadig lidt
fortumlet til Mode gik Dixie ud til sin Hængekøje
og lod atter og atter Tankerne søge tilbage til de
lykkelige Dage, hun havde tilbragt her. Eet for eet
tog hun frem fra sin Erindrings Skatkammer Min-
derne om de Øjeblikke sammen med Dean, som
rummede den største Rigdom for hende, og atter
og atter vendte hun tilbage til det dyrebare Nu,
da han havde taget hendes Ansigt mellem sine
Hænder. Dixie med -den stakkels udhungrede og
skønhedstørstende Sjæl, Dixie, der vandrede med

Hovedet i Skyerne og Blikket rettet mod Stjer- |

nerne, mens hun endnu følte Jordens Dynd hænge
ved sine Fødder, krystede. et spinkelt Haab ind til
sit Hjerte, vovede ikke at holde det for fast og
kunde dog ikke faa sig til at slippe. det.

Og som hun laa dér med sine vaagne Drømme,
saa” hun sig selv i et Syn — i forklaret Skikkelse.
Hun drømte sig god — god — god! Hvor hun dog
længtes efter at kunne kaldes god. Ren af Hjerte
og i Stand til at møde Verden med klare og frygt-
løse Øjne. Hvordan kunde man blive, god? Hvad
var det, der skilte gode Mennesker fra slette?
Vilde hun altid høre til de slette, fordi — hendes

Skygge i Dag, Augusta. Du skal ikke være bange.”
sorte Kuløjne gled bebrejdende over Dixies Taller- »Det véd man aldrig!” Augusta rejste sig for at
ken. ; tage Servicet bort. ,,Det véd man aldrig. Et Spejl,
»Lille Barn, Hr. Richardson bliver. meget vred" som gaar i Stykker — uha!
paa Dem —" begyndte hun og tog Plads i en Stol Eftermiddagen sneglede sig af Sted i een Lang-
i Nærheden af Bordet. . sommelighed. Dixie spekulerede energisk paa, hvad
»Det faar han jo slet ikke at vide, medmindre hun skulde tage sig til for at faa Tiden til at gaa.
du fortæller ham det, og det gør du ikke — gør Hun mærkede, hvor afhængig hun var blevet af
du vel?" ” ” Dean. Hun vilde tage sig en lille Lur — saa vilde
Augusta virrede langsomt med Hovedet. hun læse den Bog færdig, hun var begyndt paa —
»Alt faar han at vide. Han véd alting, den derefter vilde hun sy lidt, og saa vilde Deån komme
Mand. Han kender alting. Der er Mennesker, som hjem. Hun regnede det hele igennem atter og atter.
véd alting, uden at nogen behøver at fortælle Hun vilde sove en Times Tid, saa blev Klokken
dem det.” É tre — derefter læse — til Klokken fire —
»Hvad er det for noget underligt noget, du Men hvordan det nu var, saa kunde hun ikke
siger, Augusta!” sove. Det skyldtes maaske den Sindsbevægelse,
»Hr. Richardson véd alting af sig selv. Han ser . Dean havde fremkaldt hos hende til Morgen, eller
det i Luften, førend det er sket. Sagde han ikke det var Stilheden, som herskede rundt omkring —
til mig nu i Morges: Gusta, sagde han, pas godt en underlig .Stilhed, der ligesom varslede noget.
paa den lille Frue i Dag. Pas rigtig, godt paa Om det saa var Fuglene, var de ganske stille. Den
hende. Jeg har en Følelse af, at der vil hænde mindste Lyd virkede brutalt som et Tordenskrald.
noget.” Det-kunde ogsaa være, at det var Augustas onde
»Hvad er det for Snak!f Dixies lille Latter lød Anelser, der hindrede hende i at sove. Hun havde
lykkeligt gennem den stille, sommerlige Luft. Hem- leet ad dem, men de havde ikke desto mindre gjort
melige Ordrer til Augusta! Hemmelig Ængstelse et vist Indtryk paa hende, og det sad der endnu.
for hende. En ny Rigdom til Skatkammeret i hen- Hvoraf det nu kom, saa vendte og drejede hun sig i
des Hjerte. Hængekøjen og gjorde alt for at ignorere sin Uro,

da hun skulde spise det alene. Den gamle Augustas

Hænder knyttedes, og en foryildet Bøn formede »Det er ikke Snak. Men jeg har selv set onde der truede med at tage Overhaand. Hun saa” ustand-

sig i hendes Hjerte: ;
»Gud — hvis du er til — du véd, at jeg ikke
kunde gøre for det. Giv mig Lov til, 0, Gud, at for-

Tegn, og Varsler, før han gik. Fåldt ikke det lille seligt paa sit lille Armbaandsur og blev mere og

Spejl ud af Hænderne paa mig, da jeg støvede
af i Deres Værelse, ' og gik i tusind Millioner

mere utaalmodig over, saa langsomt Minutterne
sneglede sig hen. (Fortsættes Side 32:)

16

Aljemvmet '

Bodsfamors Sol g |

Det er Krisetider, men ogsaa herom kan, der

skrives en. følsom Fortælling.

Af Kristjan Bure.

en Stol var nu ogsaa stillet saa-
DE paa Fortovet, at det næ-

sten. var umuligt at komme
forbi.

Han gav den et arrigt Skub -ind
mod Muren; den Marskandiser fyldte
snart hele Passagen med sit Ragelse,
saa Folk blev tvunget ud i Gadens
stærke Trafik. ;Stolen fik nok et Puf,
saa haardt, at et Papskilt, der laa paa
Sædet, trimlede et godt Stykke hen ad
Fortovet, hjulende paa Kant. Da det
endelig faldt roligt ned paa Fladen,
læste han: Pris kun 150 Kr. med et
Par tykke Streger under kun.

Han tog Skiltet op for at lægge det
paa Plads igen, men tøvede, blev staa-
ende med det-i Haanden.

Det var dog umuligt, at den gamle
Lænestol kunde koste saa meget; Skil-
tet maatte høre til noget af alt det
andet, her stod.

»Jo, det er rigtigt nok, Niels Lar-
sen,” sagde Marskandiseren, der fra
sin Kælderhals havde set paa ham,
»det SKilt-skal ligge paa Stolen.”

»Ja, du giver ikke dine Gaver væk,”
sagde Niels Larsen og lagde Plakaten
fra sig paa Stolesædet. ,,Halvandet
Hundrede Krouer for den gamle Stol.
Du maa jo være tosset.”

»Ikke mere, end jeg vil give dig to
Hundrede Kroner, hvis du kan skaffe
mig Mage til den.”

Ved disse Ord lagde Niels Larsen
først rigtig Mærke til Stolen. Og saa
fo'r der pludselig et varmt Pust igennem ham. Det
var jo Mage til Stolen, de havde hjemme. Han gik
helt hen til den, ogsaa Mahogni, samme Form i
Ryggen, samme Billedskæring. Og der var de to
Løvehoveder. Dem kunde han ikke tage fejl af.
En af de faa Gange, han havde faaet alvorlig Straf
if sin Bedstemor, var det, fordi han havde tryk-
ket en Klat vaadt Ler omkring et af Løvehovederne
for at lave sig en Støbeform. Jo, det huskede han;
ogsaa det blanke Bly-Løvehoved, han fik støbt i
Lerformen. Og han huskede, hvorledes hans Bed-
stemor, Dagen efter, da han fik sin Straf, havde
vist ham, hvordan Stolen var griset til. Løvens
Øjne, Mund og Næsebor var fyldt med Rester af
indtørret, lysegraat Ler.

Nej, her kunde han ikke tage fejl. Hans Haand
gled strygende hen ad Armlænet, og hans Fingre
greb fast om den underlig tredelte Kno, dér hvor
Arm og Armstøtte mødtes. Og Forbenene, Fugle-
fødderne paa Kugler. Hans Stol var nøjagtig Mage
til denne her. Men 200 Kroner, det var ….….

»Hvad bilder du dig ind, Smed! Du tror da vel
ikke, du har Forstand paa Møbler,” sagde Mar-
skandiseren, da lian saa”, hvor grundigt Stolen blev

"undersøgt.

»Jeg har Magen til Stolen her,” sagde Niels
Larsen.

»Kom med den og lad os se den. Er det rigtigt,
saa skal Stakaterne blive talt op. De er her,” sagde
Marskandiseren og slog paa sin Brystlomme med
en strakt Pegefinger.

gar HE SEN

Niels Larsen betænkte sig lidt.

»Staar du ved din Pris?” sagde han saa.

»Hvis Stolen er Magen til denne hersens og lige
saa god, saa faar du dine tø Hundrede talt op
paa Stedet. Jeg har en god Kunde, der har set paa
den Stol flere Gange, men han vil kun købe et Par;
og han har budt mig en fin Pris.”

»Saa henter jeg Stolen,” sagde Niels Larsen og
gik. .

Marskandiseren saa” efter ham og rystede paa
Hovedet. Hvor skulde den fattige Las faa saadan
en Stol fra? Blot den glade Smed ikke var ved at
blive forstyrret i Hovedet. Men hvad, det var vel
ikke saa underligt, om det skulde ske; nu havde
han været arbejdsløs i næsten et Aar; det kunde
tage baade Humør og Forstand fra den bedste,

he Larsens Historie var som saa mange andres
i disse Tider. Da han som ung Maskinsmed
fra Landet var færdig med sin Soldatertid i Ho-
vedstaden, havde han faaet godt Arbejde, forel-
skede sig i en Pige fra sin Hjemegn, giftede sig,
satte Bo, tjente godt i de gode Tider, levede sorg-
løst og skaffede sig Venner, hvor han kom. Hele
Kvarteret kaldte ham den glade Smed. Men saa
kom Arbejdsløsheden. Dén første Tid havde de
taget med godt Humør; lidt havde de ogsaa lagt
til Side, men de sidste Maaneder havde været stren-
ge; de havde spinket og sparet, haabet og ventet ;
men det var kun blevet Skuffelse efter Skuffolse:
en fjorten Dages Tid havde han haft Arbejde sm

Nr. 5

»Ja, det er
rigtigt nok, Niels

Larsen," sagde Mar-
skandiseren, ,,det Skilt
skal ligge paa Stolen.”

Chauffør. Siden havde han søgt År-
bejde alle mulige Steder, talt med
gamle Venner, som endnu havde Be-
skæftigelse, men det blev værre og
værre. Der blev afskediget Folk alle
Vegne. Mange af hans ligestillede havde solgt af
deres Ejendele og sat paa Laanekontorer. Det hav-
de de dog hidtil undgaaet. Men i den sidste Tid
havde de ofte drøftet det. Der blev vel ingen anden
Udvej.

Men de havde begge ondt ved at skille sig af
med deres Ting. Og saa havde han ogsaa lovet sin
Bedstemor, der havde opdraget ham, at han al-
drig vilde ,,kladre" sine Sager væk. Hun havde i
sine Formaninger altid brugt den Vending. Og selv
om han dengang ikke vidste, hvad det egentlig be-
tød, saa havde han siden forstaaet, at det var at
handle sine Ting væk uden at faa noget rigtigt for
dem. »Du maa aldrig kladre dine Ting væk, bette
Niels, det maa du love mig,” havde Bedstemoderen
gentaget for ham Gang efter Gang, »det gjorde din
Fader, og det blev din Møders Ulykke.”

Og nu var han paa Vej hjem efter det smukke-
ste, han ejede, Bedstemoderens Stol, den, hun selv
havde faaet af den gamle Provstinde, og som hun
havde givet dem til deres Bryllup med en Fot-
maning om aldrig at skille sig af med den. Der
var Lykke ved den Stol, havde hun sagt.

Da Niels Larsen kom ind i sin Stue, sad hans
lille Dreng i Stolen ved Vinduet og legede.

»Kan du flytte dig lidt, lille Karl! Far skal”
bruge Stolen.”

»Du kan jo sidde i en anden," sagde Drengen,
uden at afbryde sin Leg.

»Jeg skal ikke sidde, men kan du komme ned, '
lidt raskt.”

Nr. 5

17

Hjemmet

Karl flyttede sig ikke, Men saa tog Faderen ham
i et rask Tag, løftede ham højt op over sit Hoved
og satte ham over paa en anden Stol.

Han var imidlertid ikke tilfreds 'med at blive for-
styrret i sin Leg og stak i et skingrende Vræl.

»Men hvad er det dog, I laver!” sagde Moderen,
der kom ind fra Køkkenet, da hun hørte Drengens
Graad.

»Vi slaas. Jeg har solgt Lænestolen, og nu vil
Karl ikke af med den.”

Hun saa” uforstanende paa ham.

»Jo, det er rigtigt,” fortsatte Niels Larsen. »Jeg
har solgt den til Marskandiseren henne i Gaden.”

Da hun forstod paa hans Tone, at det var Alvor,
slog hun Årmene om hans Hals.

»Niels,f sagde hun, mens store Taarer dryppede
ned fra hendes Øjne. ,,Aah, Niels, er det nu kom-
met saa vidt? Kan du ikke tage noget andet, du
væd, din Bedstemor.

»Nej, afbrød han hende, ,,Se paa ham dér, Han
trænger baade til mere Mad og mere Tøj. Og der
er ogsaa en her, der trænger. Hun er blevet saa
spidshaget den sidste Tid,” fortsatte han og strøg
hende varsomt over Kinden. ,,Græd nu ikke, lille
Smedekone. Du skal se, det gaar nok, kommer Tid,
kommer Raad.”

»Det har du sagt såa tit, Niels, og det bliver
værre og værre.”

»Det kunde jo da have været meget værre endnu.
Lad os være glade for, at; vi er raske og sunde alle
tre. Og hvad, en Stol er da kun en Stol.”

»Ja, men jeg er bange for, naar vi først begyn-
der at sælge, saa... i

»Luk nu Dørene op for mig,"
modigt.

sagde han utaal-

HE" greh den gamle Lænestol, svingede den op
og bar den med Sædet hvilende paa sit Ho-
ved, saadan som Flyttemænd bærer Stole.

»Luk nu op!” sagde han igen.

Hun aabnede stille Dørene for ham, fra Stuen
ud til Entréen, saa ud til Trappegangen.

Han bukkede sig dybt, unødigt dybt, for ikke at
slaa Stolens Ben mod Dørkarmence.

Hun blev staaende paa Trappeafsatsen, indtil
Drengen kom og tog hende i Haanden og sagde,
idet han, som Smaabørn i en vis Alder har for
Skik, betonede hvert Ord, langsomt og overdrevent
tydeligt:

»Far gik med Stolen.”

En Times Tid efter, da Niels Larsen kom tilbage,
sad hans Kone og græd stille, med Barnet sovende
roligt paa sit Skød.

»Lille Cecilie,” sagde han og kom hen til hende,
»se nu her.”

»Nej, Niels, jeg kan ikke holde det ud mere. Og
du kan heller ikke. Du var altid glad, naar du pik
til dit Arbejde, og glad, naar du kom hjem. Men
de sidste Maaneder har været forfærdelige, du kar
ikke været glad en eneste Dag. Og nu er vi be-
gyndt at sælge af vore Ting…..

»Se nu her,” afbrød han hende roligt, ,,kom nu
med Haanden og tæl saa med.” -

Han holdt Pengesedlerne skjult i sine store Hæn-
der og tog saa langsomt en Tikroneseddel og lagde
den i hendes Haand.

»Ti,” sagde han højt.

»Tyve,” fortsatte han, ,,tredive —

»Tæl nu du,” sagde han, ,,saa jeg kan se, at Mar-
skandiseren ikke har snydt mig.”

» Tredive,” fortsatte hun stille, ,,fyrre, halvtreds."

Niels Larsen tog Sedlerne langsommere og lang-
sommere. Da de naaede til Hundrede, saa” han
spændt paa hende og sagde:

Er du saa tilfreds?

Ja,” svarede hun og saa” glad paa ham. ,,Fik
du virkelig saa meget for "Stolen?

»Saa gaar vi videre,” sagde han hurtigt. ,,Hen-
drede og ti, Hundrede og tyve, Hundrede og
tredive,” talte han, idet han gjorde længere og
længere Pause for hver Seddel, han gav hende.
Da han havde den sidste Seddel i Haanden, lagde
han sim Kind ind mod-hendes Pande og hviskede
stille:

»To Hundrede. Ja, der var Lykke ved Stolen,
som Bedstemor sagde.”

«

»Lad mig lægge Karl ind,” sagde hun og rejste
sig.
»Ja, lad Hertugen sove lidt, for i Eftermiddag
skal vi en Tur paa Landet.”

Da hun kom tilbage, fortalte han hende om sin
Handel og om, hvordan Marskandiseren havde villet
gan fra sit Bud; først havde han pnastaaet, at
Stolene ikke var helt ens, saa at det ikke var samme
Slags Træ. Og han havde ikke givet sig, før han
mærkede, at Niels' Trusel om at tage Stolen med
sig hjem igen var Alvor,

Mens hun hørte paa ham, delte hun Pengene i
to Bunker, hundrede Kroner i hver, og selv om
hun fulgte hans Fortælling, kunde han dog mærke,
at hun var optaget af noget helt andet.

»Hvad tænker du paa? spurgte han saa.

»Skal vi ikke betale vore Regninger?f sagde
hun. ,, De piner mig saadan; den ene Bunke
slaar til.”

»Jo, lad os det,” sagde han. ,,0g køb saa
noget og lav os en god Madkwv. Nu vil vi
en Tur paa Landet. Men hvor skal vi hen?
Det skal være et Sted, vi aldrig har været.
Hvor vil du hen, Cecilie? Vi skal køre
med Toget, det har vi lovet Karl saa
længe.” ;å

»Aah, jeg vél saa-
mænd ikke … sagde
hun, ,,blot ud paa Lan-
det.”

Han tog sin Kone
under Armen og gik
rundt med hende paa
Gulvet.

»Vi tagér til … vi
tager til." sagde han
i Takt til deres Skridt,
»Vi tager til… vi tager til.

»Ja, hvorhen?” spurgte
hun leende. SM

»Med Futtoget…. . sagde
Karl, som kom stolprænde
inde fra Sovekammeret. ”

»Naa, sov du ikke," sågde
Faderen og tog ham" pp til
sig. ,Ja, nu skal du kåame
ud at køre. med Toget. —,

»Lad os tage ud et Sted-ad
Slangerupbanen, Niels,” sag-
de Cecilie; ;,,det er den nær-
meste Station, og jeg. har
aldrig været paa dew Egn før.”

»Ja, lad os det,” sagde hari og svin-
gede Drengen rundt paa sin Arm.
»Men kan du saa sige Slangerunfutte-
banetoget, Hertug Karl, ellers tror jeg
ikke, Konduktøren vil have dig med.”

»Slangerupfuttebanetoget,” — sagde
Drengen og saa” paa sin Fader med
store, alvorlige Øjne.

je kom de vandrende ad en Markvej, over
en stor Gaards Jorder, ned mod Stationen,
trætte af at gaa. Niels Larsen bar Drengen, ri-
dende paa sine Skuldre.

»Det har været en streng Eftermiddag for dig,
Cecilie,” sagde han, ,,;men naar vi nu kommer ned
til det Hus dér i Krogen, saa hviler vi os. Det ser
saa hyggeligt ud dernede, og der maa jo. være Læ
bag de høje Træer."

»Det har været den første ordentlige Dag i lange
Tider,” sagde hun stille.

De gik lidt i Tavshed, men saa sagde han:

»Jeg vil sige dig en Ting, jeg har tænkt paa de
sidste Maaneder, men jeg har ikke turdet. Jeg læn-
ges efter Landet. Du véd, hvor glad jeg før har
været for Byen. Men jeg-har faaet nok af den nu.
Jeg er blevet mæt. I Sommer har jeg tænkt saa
meget paa Landet. Naar jeg i de lange Dage gik og
drev i Byen, kunde jeg faa Taarer i Øjnene. Men
jeg sagde det aldrig til dig. Du er jo saa glad ved
at være i Byen.”

»Tror du?" sagde hun.

»Ja, det sagde du da altid,”

»Væd du hvorfor?”

»Nej.ff

»Fordi jeg ogsaa længtes. Men jeg vilde ikke sige
det til dig. Du havde jo nok at tænke paa endda.”

Da de naaede Dalens Bund, laa de lidt og døsede
i Læ bag en Hæk. Men san var Barnet pludselig
blevet san tørstig, at Nicls Larsen maatte ind i
Huset og hente Vand i en Sodavandsflaske, Da han
kom tilbage, fortalte han, at Huset var tomt; det
var en Smedie. Da Karl hørte det, vilde han abso-
lut ind og se ,,Fnrs Værksted”, søm han sagde.

Han greb den 2
gamle Lænestol, . N
svingede den op rs
og bar den paa N

sit Hoved.

Og de fik ikke Fred, før de rejste sig og gik med
ham.

»Vil du tro, at jeg ikke har set dig arbejde rig-
tigt, siden du var i Lære,” sagde hun til ham.
»Men dengang kendte vi jo næsten ikke hinanden.”

»Det er godt Værktøj,” sagde han, ,,0g pænt
holdt.” Han tog Haandhammeren, som laa paa
Ambolten, og vejede den i Haanden.

»Næ, hvor jeg længes efter at komme til at ar-
begde igen,” sagde han og greb et Stykke Stang-
jern, der laa paa Jorden, ,saadan rigtigt at ar-
bejde, at lave nogot, at se noget blive til mellem
Hænderne.” Og før han selv vidste af det, regnede
Slagene ned over det kolde Jern. En Gang imellem
slog han de skingrende Signalslag paa selve Am-
bolten, Tegnene til den, der skulde svinge Ferham-
meren for ham.

»Mor, se Far! raabte Drengen. ,,Hør, hvor dat
bimler,” (Fortsættes Side 35.)

I å 2

Nr. 5

Fortsat Roman af
C. Fraser-Simson:

==
7

Jennifers Taalmodighed begyndte at slippe
op. Hun rejste sig, aabnede Døren .og gik ud i
Gangen, hvor hun tilfældigt stødte paa den Fuld-
mægtig, til hvem hun havde sagt sit Navn, og som
havde vist hende ind i Forkontoret. "Hans umis-
kendelige Overraskelse over at se hende røbede ty-
deligt, at han fuldstændig havde glemt hende.

»Tror De, jeg snart kan komme ind?" spurgte
hun.

»Ja — bevares. Hvad — undskyld, men hvad var
nu Deres Navn, Frøken?”

»Akkurat det samme som for en halv Time
siden.”

Fuldmægtigen smilede. ,,Ja, undskyld, Frøken,
men jeg har glemt det.”

»Ja, ja,” sagde Jennifer, formildet ved hans
oprigtige og elskværdige Smil. ,,Men De forstaar
nok, jeg ikke kan sidde her og vente hele Dagen.
Prøv, om De ikke kan skaffe mig en af Sagfører-
ne i Tale. Mit Navn er Frøken Wilde.”

»Jeg skal øjeblikkelig melde Dem,” sagde Fuld-
mægtigen og skyndte sig ned gennem Korridoren.

Det varede længe, fandt hun, inden han vendte
tilbage og viste hende Vej ind til Hr. William
Blinksop.

Sagføreren rejste sig, da hun traadte ind, og det
lykkedes ham paa en eller anden Maade at give
denne Hilsen Karakter af en Protest i Stedet for
af en Høflighed. ;

Jennifer var straks klar over, at hun ikke kun-
de fordrage ham. 5

Han havde et utiltalende haardt Ansigt — et
rigtigt Strugglerfjæs, tænkte hun. Hr. William
Blinksop var ikke en Mand, der lod sig besnakke,
saa meget kunde hun straks se paa ham.

Godmorgen,” sagde han stift og uden at gøre
Mine til at række hende Haanden. ,,Værs'god, vil
De ikke tage Plads.

Godmorgen,” sagde Jennifer og lod sig synke
ned i den Stol, han anviste hende. Hun følte sig
mindre og ubetydeligere end nogen Sinde før i sit
Liv.

»Det er Frøken Wilde …
de paa hende.

,Ja. Min Mor var født Tracey."

,Ja saa. De gør altsaa Fordring paa at være en
Datter af Jeanette Tracey og Charles Wilde."

»Jeg er Datter af dem.”

»Juridisk, Frøken Wilde, er dette en Ting, som
skal bevises. Indtil De har fremlagt Beviserne, er
De kun formentlig de paagældendes Datter.”

»Ja saa. Jeg aner for Resten ikke, hvordan jeg
skal bevise det — hvad vil De gøre ved det?”

Jeg vil absolut ikke gøre noget,” kom det af-
visende. ,,Men kan De ikke fremskaffe Deres
Daabsattest?””

»Det véd jeg ikke. Men jeg tror, mit Navn er op-
ført i Kirkebogen i det Sogn, hvor jeg er født.”

2 Han saa” spørgen-

Resumé:

efterlyst ung Pige kaldet
Jenny Brown søger Tilflugt i en Villa, tilbø-
rende en Martin Windthorpe, der skaffer hen-
de ind til London. Følgende sin afdøde Mors
Raad henvender hun sig her, da hun staar fuld-
kommen paa bar Bund, hos Sagførerfirmaet
Blinksop, Blinksop & Morrison.

En i Radioen

»Og hvor var det?”

»»Amersham i Buckinghamshire.”

»Det kunde vel tænkes. Der maa vel ogsaa være
Mennesker dér paa Egnen, som kan erindre Dem.”

vDet er der ingen Tvivl om.”

»Jeg kan for øvrigt godt sige Dem, at jeg ikke
et Øjeblik har tvivlet om Deres Identitet. De lig-
ner Deres Mor meget — De er hendes udtrykte
Billede.”

»Kendte De min Mor?”

»Jeg havde den Ære.”

Jennifer rynkede Panden. Hvoraf kom det, at
selv de venligste Ord i den Mands Mund bestandig
fik en ubehagelig Klang.

»Deres Mor er — er—e …

»Min Mor er død,” sagde Jennifer koldt.

»Åah, ja saa — jeg anede det for Resten. Det
gør mig ondt.” Beklagelsen var ikke at spore i den
Tone, hvori Ordene blev sagt.

»Kan De fortælle mig, Frøken Wilde,” vedblev
Hr. Blinksop, ,,hvor Deres Forældre blev viet?”

»Det er jeg bange for, at jeg ikke kan. Jeg skal
sige Dem, jeg eksisterede ikke dengang. Men det
var i en Kirke — saa meget væd jeg.”

»Jeg vilde meget gerne se en Kopi af den Viel-
sesattest, hvis De har en, eller De kan skaffe den.”

Der var noget i hans Tone, som irriterede Jen-
nifer umaadeligt. Hun saa” vredladen paa ham.

»Naturligvis kan jeg det,” svarede hun. ,,Jeg
har en Kopi af den liggende et eller andet Sted. I
Løbet af nogle faa Dage kan jeg skaffe den.”

»Bevares, det haster ikke saa stærkt. Vær venlig
at lade mig faa den, naar det passer Dem. Men lad
mig nu sige Dem en Ting, Frøken Wilde — hvis
De gaar ud fra, at: Deres Bedstefar har efterladt
Dem noget, er jeg bange for, at De vil blive skuf-
fet.”

»Jeg vidste ikke engang, at han var død — hvor-
dan skulde jeg saa vente, at han havde efterladt
mig noget?” sagde Jennifer uhøfligt. Hendes Sult
og Hr. William Blinksop var en haard Prøvelse for
hendes Nerver.

Sagføreren ignorerede Afbrydelsen.

»De Indtægter, som under normale Omstændig-
heder skulde være tilfaldet Deres Mor, overgik til
en fjernere Slægtning, en Fætter ved Navn James
Tracey, og nydes nu af hans Enke. Som De har set
af Annoncen, har vi averteret efter Dem.”

»Saah — jeg har ikke set nogen Annonce.”

»Ikke det? Vi averterede for at faa oplyst,
om De eksisterede. Men naar De ikke har set An-
noncen, maa jeg såa spørge — af hvilken Grund
kommer De da her?”

»Min Mor sagde, at jeg skulde henvende mig
til Dem, hvis jeg engang kom til at staa paa bar
Bund. Men vil De ikke sige mig, hvorfor De øn-
skede at finde mig, naar der ingen Penge var til
mig?”

»Ifølge Testamentet var det vor Pligt at finde
Dem og vedligeholde Forbindelsen med Dem,”

Og ikke andet?”

»Ikke andet — nej.”

Jennifer rejste sig. Det kneb stærkt for hende
at skjule sin Skuffelse. Denne sidste Tilflugt, som
hun havde knyttet saa store Forventninger til,
havde altsaa vist sig at være en Lygtemand. Der
var ingen Penge til hende. Hun stod for Alvor paa
bar Bund. Hun havde ikke engang den Trøst

&«

Gennem Ålden

længere, at Blinksop, Blinksop & Morrison even-
tuelt sad og ventede paa hende med en Formue,

»Farvel,'f sagde hun roligt. ,,Jeg skal ikke spil-
de mere af Deres Tid.”

»Et Øjeblik endnu, Frøken Wilde. Jeg maa lade
denne Slægtning af Dem — Fru Tracey — vide,
at De er fundet. Hun vil naturligvis forlange Be-
viser for, at De er den, De giver Dem ud for, men
den Ting vil jo ikke volde nogen Vanskelighed.
Vil De være saa venlig at lade mig faa Deres
Adresse?

»Den kan jeg desværre ikke give Dem.”

»Hvorfor ikke, om jeg maa spørge?"

»Fordi jeg for Øjeblikket ikke har nogen
Adresse."

Aah, naa saadan, nu forstaar jeg. Men naar
De faar en Adresse, saa vil De nok lade mig den
vide?”

Jennifer nikkede. Hvor var han deltagende, Hr.
William Blinksop. Det var næsten mere, end hun
kunde tage imod.

»Jeg vakler mellem Ritz og Carlton,” sagde hun
alvorligt og gav ham Navnene paa de fornemste
londonske Hoteller, hun i Øjeblikket kunde huske.

»Ja saa! Men jeg forstod paa Dem, at De kom
her, fordi De stod paa bar Bund. Deres Slægtning
— jeg mener stadig Fru Tracey — vil selvfølgelig
gerne vide lidt Besked med Deres økonomiske For-
hold. Kan De give mig en Idé derom — ganske
kort, forstaar De?"

»Med største Lethed,” svarede Jennifer, ,,Mine
økonomiske Forhold er med cet Ord sagt: halvtreds
Øre.”

»Halvtreds Øre? Hvad skal det sige?” spurgte
Sagføreren og rynkede Panden.

»Det skal sige nøjagtigt halvtreds Øre — eller
rettere een Femogtyveøre, to Tiører og en Femøre,”"
tilføjede hun, tog Pengene op af sin Frakkelomme
og arrangerede dem foran sig paa Skrivebordet.

»Her ser De mine økonomiske Omstændigheder.
Hverken mere eller mindre. Kan det være enklere,
synes De?”

Et Øjeblik var Sagføreren tavs. Han sad med
Blikket fæstet paa Pengestykkerne, og hans Ansigt
havde et Udtryk af inderligt Ubehag.

Saa sagde han langsomt:

»Med hvilke Forventninger kom De herhen ?””

»Vil De virkelig gerne vide det?”

»Det er derfor, jeg spørger.”

»Meget vel. Jeg havde haabet, De vilde sige til
mig: Der er en Velhaver, som har efterladt en
Fornue til Deres Mor. De er hendes eneste År-
ving. Vil De ha en Snes Tusind i Forskud, saa
værs'god. Gaa straks ud og køb Dem en Bil, en
Pelskaabe, et Perlehalsbaand og andre af den Slags
Smaating, De kunde ha” Brug for, saa kikker jeg
op til Dem paa Deres Hotel i Morgen, og saa kan
vi tale om Resten. Var det ikke et meget pænt
Fremtidsperspektiv, synes De?

»Det var meget taabeligt. Men nok -om det, Frø-
ken Wilde, nu skal jeg ringe Deres Slægtning —
Fru Tracey — op i Telefonen og forhøre, hvad
hun kan tænke sig at gøre for Dem. Hvis De vil
se herop igen Klokken fire i Eftermiddag, skal jeg
give Dem hendes Svar.”

»Tak,” sagde Jennifer mat. Det var ikke en Tak,
der kom fra Hjertet. Hun var ikke begejstret ved

Udsigten til at blive tilbudt Almisse af Familien —
og det tydede det hele unægteligt paa.

Hun rejste sig, og Sagføreren gjorde ligesaa. Et
Øjeblik havde Jennifer den uhyggelige Tanke, at
Hr, William Blinksop vilde tilbyde hende Penge
til at spise Frokost for, og den endnu mere ubyg-
gelige Følelse, at hun rimeligvis ikke vilde have
Kraft nok til at afslaa dem. Til Hr. Blinksops
Lettelse skyndte hun sig derfor at række ham

EET ES

Nr. 5

ES ENE EIDE JE 30 :
EH:

aanden til Farvel og næsten styrtede ud af Kon-
toret. Å

For halvtreds Øre kunde hun faa en Sandwich
med Skinke og et Glas Mælk.

III.
Et tvivlsomt Tilbud.

Sagfører Blinksops Telefonsamtale
med Fru Tracey resulterede i, at Jen.
nifers Tante gik-ind paa at afholde
Udgifterne til Kost og Logis for
Niecen det første Døgn, samt en An-
modning til Jennifer om at indfinde
sig den næste Dag i Tantens Klub og
drikke Te hos hende. i

& Den følgende Eftermiddag Klokken

fire stod Jennifer i Klubbens Vesti-

bule og spurgte efter Fru Tracey.

Hun vår ikke fri for at være lidt nervøs og have
Hjertebanken. Det var ikke saa underligt. Der af-
hang saa utroligt meget af dette Besøg hos den
ukendte Tante.

Hun foregøglede sig den Mulighed, at T
var et hyggeligt og rart Menneske,
vilde adoptere hende og
var jo ikke umuligt.

Det var en mærkelig Tanke for hende at fore-
gøgle sig sin fremtidige Tilværelse betrygget. At
komme til at leve et regelmæssigt Liv med faste
Maaltider. Det havde Jennifer ikke kendt til i
lange Tider.

En Pikkolo fulgte hende op i Klubbens Daglig-
stue og aabnede Døren for hende.

Jennifer traadte ind. Der sad to Damer derinde.
De sad hver for sig og var aabenbart fremmede
for hinanden. Jennifers Blik strejfede dem begge
omtrent samtidigt.

Den ene — som sad nærmest — var en meget
korpulent Dame, der fyldte godt i den store Læne-
stol. Hun saa” op og smilede, idet Døren gik op.
Den anden sad ret op og ned i en Sofa i den mod-
satte Ende af Værelset — hun saa” kølig og reser-
veret ud, stilfuld og fornem. Ogsaa hun saa” op —
men smilede ikke.

»Bare det dog var den tykke,” bad Jennifer i
sit stille Sind. Hun følte sig saa mærkelig beklemt.

Pikkoloen nikkede i Retning af den stilfulde
Dame i Sofaen.

»Fru Tracey,” sagde han og trak sig tilbage.

Jennifer havde en øjeblikkelig Følelse af, at hen-
des Hjerte stod stille: En underlig, en ganske ufor-
klarlig Frygt kom over hende. Hun havde mest af
alt Lyst til at vende om og styrte efter Pikkoloen
ud af Stuen, ud af Klubben og bort herfra, saa
langt bort som muligt fra den ildevarslende, util-
talende Skikkelse derhenne i Sofaen. Hendes In-
stinkt sagde, hende straks, at fra den Kant kunde
hun ikke vente sig noget godt.

Men hun skammede sig over sin Taabelighed, og
det lykkedes hende at blive saa meget Herre over
sig selv, at hun kunde gaa hen til Tanten og række
hende Haanden.

Hun var ikke rigtig klar over, hvordan hun
skulde tiltale hende. Fru Tracey var ganske vist
hendes Tante eller Halvtante, men hun var helt
fremmed for hende, og Tantens Holdning indbød
ikke til Fortrolighed. Hun nøjedes derfor med at
sige:

Goddag! Jeg er Jennifer Wilde.

Fru Tracey rettede et Par mørke, gennemtræn-
gende Øjne mod Niecen. Der var i dette Blik ikke
Antydning af den Venlighed, som Jennifer havde
haabet saa inderligt paa. i

»Goddag,” svarede hun. Tonen var kølig og for-
mel og Haandtrykket kun en Formalitet. ,,Vær
saa god at sætte Dem ned.”

Der var intet, som antydede, at Fru Tracey an-
erkendte Familieskabet,

"Jennifer tog Plads i Sofaen og begyndte nervøst:

»Maa jeg sige Dem Tak for Deres Venlighed
imod mig,” 2 ;

»Naa, De har forhaabentlig klaret Dem siden i
Gaar?”"

Bemærkningen 'skurrede -slemt i Jennifers Ører,
men hun tog sig sammen og svarede saa roligt,
hun: formaaede:

anten
som muligvis
give hende et Hjem. Det

»Ja — takket være Deres Venlig-
hed.”

»Jeg ber, Det var jo lidt usædvan-
lige Omstændigheder. Ellers yder jeg
aldrig den Slags kritikløs Hjælp.”

Jennifer kunde ikke lade være
med at tænke, at Fru 'Tracey nok nødigt ydede
nogen som helst Hjælp, det være sig med eller
uden Kritik.

»Og De forstaar jo nok,” vedblev Tanten, ,,at
jeg heller ikke kan blive ved paa den Maade.”

»Nej, naturligvis.” Jennifer var oprigtig enig
med hende. Hun kunde umuligt tænke sig, at Fru
Tracey vilde blive ved paa den Maade. I sit stille
Sind sagde hun Farvel til sine Drømme om en be-
trygget Fremtid. Ak, de flygtede bort i Hælene
paa hendes Fantasier om Pelskaabe og Bil.

»Jeg har talt om Sagen med mine Sønner, og
jeg har besluttet mig til at gøre Dem et Forslag —
et Tilbud, om De vil. Vi bor paa en temmelig stor
Ejendom i Devonshire, og da jeg ingen Døtre har,
plejer jeg at holde en Selskabsdame, som samtidig
hjælper mig med, hvad der kan falde for. Den
sidste Selskabsdame, jeg havde, rejste for en Maa-
neds Tid siden, og jeg har endnu ikke antaget no-
gen ny. Jeg har derfor tænkt mig, at De kunde
træde i hendes Sted. De faar naturligvis Deres Op-
hold, og jeg betaler Dem ét mindre Honorar. De
kan selvfølgelig ikke vente at faa det samme, som
jeg betalte den forrige, fuldt uddannede Selskabs-
dame, jeg havde. Hvad mener De om det Tilbud?”

Jennifer forstod ikke selv, hvorfor hun ikke greb
til med Begærlighed. Her var jo den betryggede
Fremtid, hun havde ønsket sig. Og dog betænkte
hun sig. I Stedet for at tage imod Tilbudet med
Taknemmelighed følte hun sig grebet af den sam-
me Frygt som før og havde den største Lyst til
at springe op og flygte ud: &f Værelset — bort fra
denne Kvinde.

Hun var ikke klar over, hvad det var, der virkede
saa skræmmende paa hende hos Fru Tracey. Var
det mon en vis lurende Aarvaagenhed, som hun
anede bag Tantens rolige og kolde Ydre, og som
fik hende til at tænke paa en Kat, der leger med
en Mus?

"Fru Tracey afbrød hende i hendes Betragtninger.

»Jeg synes, De betænker Dem, Har De Raad til
det?” Det var Kattens Kløer, der kom frem og
vækkede Musen, — Jennifer skød dén Tanke fra
sig. Det var klart, at hun ikke kunde sige nej.

»Jeg tænkte hare paa, om jeg kunde udfylde
den Stilling,” sagde hun. ,,Jeg har forsøgt saa
mange Ting," tilføjede hun med et lille Smil ved
Tanken om, hvor meget hun havde prøvet, ,,;men
jeg har aldrig været Selskabsdame hos nogen,”

»Jeg har ikke i Sinde at forlange noget af Dem,
som ikke enhver ung Pige med en blot nogenlunde
god Opdragelse kan præstere,” kom det opmun-
trende fra Tanten.

»Jeg er bange for, at min Uddannelse er temme-
lig mangelfuld.”

»Jeg haaber, at De i hvert Fald kan læse og
skrive,” sagde Fru Tracey koldt. i

»Ja — og jeg kan ogsaa regne lidt,” sagde
Jennifer i en lidt drillende Tone.

»Her ser De mi-
ne økonomiske
Omstændigheder.
Hverken mere el-
ler mindre. Kan
det være enklere,
synes De?"

val
. »Regnskabsføring forlanger jeg ikke af Dem.
Deres Arbejde bestaar i at skrive Breve, tage mod
Telefonbesked, ordne Blomster, hjælpe mig i Ha-
ven, staa for Buffet”en, Dækketøjsskabene og lig-
nende.”

»Det tror jeg nok, jeg kan paatage mig,” sagde
Jennifer.

»Meget vel, saa betragter jeg det som afgjort.
De overtager altsaa Stillingen som Selskabsdame
hos mig.”

Det kom saa pludselig, at Jennifer ligefrem
maatte tage efter Vejret. Det slog hende, at Fru
Tracey havde saa underlig travlt med at faa Sagen
afgjort — som om det var hende magtpaaliggende
at faa Niécen i Huset. Men det var sagtens kun
Indbildning. Tanten brød sig vel ikke om at spilde
mere Tid end højst nødvendig paa den trivielle
Sag. Hun selv havde endnu ikke sagt ja. Eller
havde hun? Hun var ikke helt klar over det —
men der var afgjort ikke andet for hende at gøre
end at indvillige.,

»Mange Tak,” sagde hun spagfærdigt. ,,Jeg skal
gøre mit bedste for at udfylde Pladsen. J eg tænker
nok, jeg kan gøre nogen Nytte. Derimod er jeg
ikke saa sikker paa, at De kan være særlig tjent
med mine selskabelige Evner — men det har maa-
ske ogsaa mindre at sige.”

»Ja — men nu, da det er afgjort, maa vi hellere
faa en Kop Te,” sagde Fru Tracey og trykkede
paa Klokken. Jennifer tænkte uvilkaarligt, at. hvis
hun ikke havde taget mod Tantens Tilbud, vilde
der ikke være blevet serveret nogen Te.

Hun kunde heller ikke lade være med at undre
sig over den Lettelse og Tilfredshed, der var at
spore i Fru Traceys Tonefald nu. Tantens kølige
og afmaalte Holdning over for hende stemte ikke
overens med hendes Ivrighed for at faa dette En-

sagement i Orden. Det var hende ogsaa en Gaade,

hvorfor Tanten havde strakt sig saa vidt, at hun
af sin egen Portemonnæ havde afholdt Udgifterne
ved Jeunifers Hotelophold siden i Gaar, Fru Tra-
cey var visselig ikke en Dame, af hvem man vilde
vente sig, at hun gjorde noget for ingenting, og
selv om hun mauske stod og manglede en Selskabs-
dame, kunde hun med Lethed faa ti for ecn, der
bedre kunde udfylde Pladsen end hendes paa det
Omraade ganske uerfarne og ukyndige Niece. Skul-
de der alligevel bag dette utilnærmelige Ydre
gemme sig lidt Familiefølelse? Nej, det var utænke-
ligt. (Fortsættes Side 29.)

ere SR

20

Nr

Jbjemvmet

Copyright by King Features Syndicate, U.$.A.

søs

kr

Vom: Hvorfor vil De ikke med ud at fiske?

Smæk; Fordi jeg er træt og vil sidde og læse min
Avis! Det er for anstrengende at fiske!

Vom: De er en rigtig Dovenkrop! +

Fru V.: Himmel! J eg har helt glemt min dejlige

Ribbenssteg, som jeg har i Ovnen!
Smæk: Her skal man sidde og agere Garnvinde

og bagefter faa brændt Steg til Middag!

Tot: Det er virkelig en ganske glimrende Idé, du

fik dér, Knold! >”
Knold: Det er jo alle mine Ideer!

tær E: 17

Ø

Fru V.: Hjælp! Hjælp! Aa, alt mit dejlige Garn
bliver komplet ødelagt4 ,

Smæk: Himmel! Mit Skæg!
Fru V.; De frække Mandfolk! Sagde jeg ikke

udtrykkelig til Dem, at De ikke maatte røre Dem?

Fru T.:
Dem af Pletten, kommer Garnet i Urede!

Smæk: Jeg har allerede Krampe i Armene!

Fru V.: Ja, det er der ikke noget at gøre ved!

le TERE REE,
SES EERSD

| Vinde, vinde Nøglegarn.

Fru Vom: Det var rart, at De ikke tog med ud
at fiske. Saa kan De holde mit Garn for mig!

Smæk: Det kan Deres Unger vel gøre ! i

Fru V.: Nej, de smaa Engle skal læse Lektier!

Sid nu ganske stille! Hvis De rører

SS

ill

Tot: Inspektøren bliver nok henrykt, naar han

vaagner og ser, at Garnet er vundet!

Knold: Mor bliver vist ikke slet saa glad!

ed ec

FS:

Smæk: Stop! Vent! Er De forrykt? De vil da
ikke klippe et Stykke af mit Skæg?

Fru V.: Det maa De virkelig finde Dem i, De
Skurk, naar”De, ikke passér bedre paa mit Garn,
som jeg skulde bruge til Voms Mavebælter |

(7

Fru V.: Hvorfor er De saa arrig? De skulde hel-

elig, fordi De kan faa

lere være glad og taknemm ]
Lov til at gøre lidt Nytte i Stedet for at sidde dér
og drive Tiden væk !

Knold: Ser du det lille Egern dér?
Tot: Hm, ja, det ser morsomt ud!

Knold:
komme til at se endnu morsommere ud !

Jeg véd en Maade, hvorpaa det kan

Knold: Vi forstaar at vinde Garn!
Tot: Men nu hører jeg Mor komme, og jeg tror,
at vi vinder mest ved at forsvinde!

Smæk (fortæller) : Og saa havde oven i Købet
Deres Kone den Frækhed at klippe et Stykke af mit
Skæg bare for at redde sit dumme Garn!

Vom: De kunde have taget med ud at fiske, saa
var der ikke blevet saa meget Skæg og Ballade!

SOE rr

Nr. 5 ; FC; ; ; å
En BeZivenhed i Selskabslivet.

Copyright by King Features Sundicate, U.S.A.”

Frk. G.: Tænk, Milliardær ri Sis ke 2 be y n
kommet hertil! OGRE EN (3) Frk. G.: Der staar, at han har været ved mange Fru G.: Milliardæren Willum Wiks er kommet
pes det fine Selskab om at faa bin RER Kkap- Hoffer. Tror du, vi kan komme sammen med ham? her til Byen. Han er saa rig, at han har laant hele

Fru G.: Ih! Ham maa vi end Wi face Aa sg: Fru G.: Ih ja! Husk paa alle mine fine Be- Verden Penge!

£ elig have fat i! kendtskaber! Hvor ser han elegant og fornem ud! G.: Han har vel handlet med Tændstikker !

Fru G.: Behold dine uforskammede Vittigheder Gyldenspjæt: For mange Aar siden kendte jeg en Fru G.: Det er Generalinde Gyldenspjæt ! Frøken
for dig selv! Og hold dig borte fra de Selskaber, Fyr, der havde saadan et tosset Navn. Men vi Flor, De maa sy mig nogle Kjoler straks! Jeg ven-
som jeg nu vil komme til! Du er for simpel til at kaldte ham aldrig andet end Gøjenæb! Jeg synes ter Indbydelse til flere fine Selskaber, hvor Milliar-

.… møde denne noble Personlighed ! virkelig, at det ligner ham! dæren Willum Wiks kommer !

'Tjeneren: Hr. Willum Wiks er derude og vil Willum Wiks: Min kære gamle Ven, som jeg ikk: Willum Wiks: Javel, og det var dig, der skaf-

gerne hilse paa Herren ! har set i tyve Aar! Hvordan har du det? fede mig den Plads! Jeg har været Verden rundt,
Gyldenspjæt: Paa mig? G.: Næ, er det virkelig dig, Gøjenæb, som jeg ar- og jeg har tjent Bunker af Penge og kommer i
Fru G.: De maa have hørt forkert! bejdede sammen med paa Svineslagteriet? fine Selskaber, hvor jeg keder mig rædsomt !

Uj
i iks: Kær Wiks: Der sidder Bolle-Madsen paa den. samme
G.: Du har-altsaa ikke glemt gamle Dage? Wiks: Kære Frue, maa Deres Mand følge med z SR
Viks: i i i i i i teder, inde begynder Plet som dengang! Og”dér har han. formodentlig
Wiks: Det var min lykkeligste Tid, da vi samle- mig rundt til-de gamle Steder, inden jeg begy Piet ogm. fngeng! Og Tor ADS Og

des i Biksen paa Hjørnet! Husker du det? paa det forfærdelige Selskabsliv?

G.: Ja, det er jo de Minder, jeg lever paa! Fru G,: Med dén allerstørste Fornøjelse ! G.: Næ, han gaar indenfor, naar det regner !

Gustav Dicssl, den fortræffelige tyske Karalterskue-
spiller, der er Gilgis Elsker 4 ,,En af os".

Gilgi er fra et ganske. almindeligt
'

b na f OS ==
FR DNS TEDE om den moderne

Ungdom og dens Syn paa Livet.

roblemfilms er i vore Dage blevet et Slagord, om-

trent som det for 30—40 Aar siden hed, at Skue-
spil skulde ,sætte Problemer under Debat”, Og det er
egentlig ingen Skade til; maaske aldrig nogen Sinde
har der i Verden været saa talrige og san vanskelige
Problemer, der trænger til at blive løst, som nu, og Fil-
men kan give sit Bidrag — og det et vigtigt — til at
afklare Situationen. Men det kan jo ikke nægtes, at
det i moderne Problemfilms undertiden er svært at faa
fat påa Problemet. Man skildrer ikke typiske Tilfælde
fra Menneskelivet, men snarere saa specielle Ting, at
Slutresultatet bliver en saare traditionel Film — men
en, der giver Bonus alligevel, fordi Plakatnavnet ,,Pro-
blemfilm" er klæbet paa.

Heldigvis fremkommer der dog af og til noget, som
er virkelig godt, Vi husker ,,M,"-Filmen, ,,Piger i Uni-
form" 0, lign, I nær Fremtid faar en ny tysk Problem-
film ,,En af os" Premiere her i Landet, Den er bygget
over den unge tyske Forfatterinde Irmgard Keuns
Debut- &g Sukcesroman, ,,Gilgi, en af os", der alle-
rede har været saa meget omtalt og diskuteret.

Gilgi er en ung Pige af vor Tid, slank og haardfør,
sportstrænet, realitetsindstillet, uden Sans for Roman-
tik. Hun er Maskinskriverske, en af de mange, og ind-
deler sit Liv systematisk mellem Årbejde og Sport. Da
hun bliver 21 Aar, faar hun at vide, at de Mennesker,
hun hidtil har regnet for sine Forældre, i Virkeligheden
kun er hendes Adoptivforældre, og hun faar en Sum
Penge udbetalt, som hendes rigtige Moder har sat hen
til hende, Disse Fakta, der i gammeldags- Romaner er
tilstrækkelige til at omkalfatre en ung Kvindes Liv,
faar dog heller ikke Gilgi'til at tabe Ligevægten. Det
gør først Kærligheden, som hun træffer næsten paa
samme ”Pid i en ung Kunstners Skikkelse, en Boheme-
type, der flakker om fra Sted til Sted og egentlig ikke
er hende værd. Ham ofrer hun sig helt for, og de lever
en lykkelig Tid sammen — i Kammeratægteskab (Fil-
mens Hovedproblem). Men da hun til sidst føler, hun
skal være Moder, forlader hun ham, fordi hun véd, at
et bundent Liv vilde være en Ulykke for hans urolige
Kunstnersjæl. Hun tager til Berlin og vil dér genop-
tage sin usentimentale og systematiske Tilværelse.

Dette er kort fortalt Gangen i Bogen. Naturligvis
klistrer Filmen en ,,happy end" paa — Kunstneren
bliver klar over, hvad han mister, og henter hende til-
bage — men til Trods herfor taler Filmen alligevel til
os moderne Mennesker, vi føler, at den har ramt noget
af det rigtige, har skildret en af os

borgerligt Hjem, hendes Liv bestaar af Arbejde og Sport, og hun lever

Brigitte Mcelm er som skabt til Rollen som Gilgi, den
unge Pige af i Dag, haardfør og usentimental.

det systematisk og uden IIang til Romantik .…..

Nr.5 abjemmet
23

Sangerydre og Film

passer sjældent sammen.

Den polske Tenor Jan Kiepura er en af de

faa, der duer.

alefilmen, der har hentet mange store Skuespillere fra
Teatret, gør sig ihærdige Anstrengelser for ogsaa
at finde Sangere, Ikke alle Sangere kan spille nr
Komedie, og det er langtfra alle, der ser godt
ud, i hvert Fald godt nok til at kunne
hamle op med Filmens kønne Helte. De
fleste Sangere er kraftige, for ikke at
sige fedladne, og kan vanskeligt be-
nyttes til Elskerroller, — Nu har
Tyskerne sikret sig en af de faa
udvalgte til Filmen ,,1 Nat el- -
ler aldrig”, Jan Kicpura, der
spillér Hovedrollen, er en
Sanger i Verdensformat,
og som Billedet ved Siden
af viser, ser han helt
godt ud. At han er en
af de tre store (Gigli,
Tauber, Kicpura), viser
den Kendsgerning, at
han faar 12,000 Mark
for en enkelt Opta-
gelse paa Grammo-
fon. Han er Polak
og i Besiddelse af
en glimrende Tenor-
stemme. — I denne
Film, hans første,
faar han rig Lejlig-
hed til at synge. Fil-
men passer ham som
enskræddersyet Dragt,
og han bryder ud i

Blagda Schneider,

Jan Kiepuras
nydelige Part-
nerske.

Jan Kiepura har en herlig Stemme, og man maa sige, han har Filmsydre. Hans
første Film ,,I Nat eller aldrig" kommer snart op herhjemme.

Sang hvert Øjeblik. Med den Frihed, som Lystspil-Films nu engang tillader,
synger han alt fra den uundgaaelige Schlager til Solopartier fra ,,Rigolettof i
en schweizisk Politiret, hvor Vidnerne venligst synger de obligate Korpartier,
Under en Sejltur paa en herlig schweizisk Bjergsø synger han ,,0 Sole Mio" saa
smeltende, at man straks tilgiver Filmens Mangel paa Logik. Ogsaa hele første
Akt af ,,La Boheme" faar man i Filmen, og Kiepura synger, saa det er en Lyst.

Det er først og fremmest en Film for Mennesker, der elsker Musik, men det er
ogsaa i høj Grad en Film for dem, der sætter Pris paa skønne Naturbilleder.,

an hører ikke meget om Krisen i Hollywood. Sagen er, at Hollywood ikke vil
Mis at den er paavirket af den almindelige Depression. Men naar der i 1928
var 100 Millioner Mennesker i de Forenede Stater, som gik i Biograferne, og der
nu kun er omkring 60 Millioner, maa det føles selv i Hollywoods forjættede Land.

Der er intet, en Skuespiller eller Skuespillerinde mere søger at skjule, end at
han eller hun er arbejdsløs. ,, Mellem Engagementer" hedder det saa smukt. Det
er vanskeligt at aftrykke en fuldstændig Liste over de Skuespillere, der i Øje-
blikket er ledige, da Tingene forandrer sig saa hurtigt i Hollywood, men nogle af
dem, der har mistet deres aarlange Kontrakter, er Dolores Del Rio, Lily Damita,
June Collyer, Mae Clarke, Mary Astor, Mary Brian, Ricardo Cortez, Genevieve
Tobin, Neil Hamilton og Carole Lombard. Man lægger Mærke til mange nye Ån-
sigter i de amerikanske Films — for nye Ansigter er billigere end de gamle.
Der er næsten ingén af de Skuespillere, der har Arbejde, som ikke har
maattet gaa ned i Gage, og i de fleste Tilfælde andrager Nedskæringen
en 30 %. Man kan selvfølgelig sige, at naar man tjener 15—20,000
Kroner om Ugen, betyder en Nedskæring ikke saa meget. Men
de store Stjerner finder det vanskeligt at forandre deres
Levemaade. At forlade de pragtfulde Hjem, at sælge
Luksusbilerne og at opgive Selskabeligheden betyder
en Indrømmelse af deres økonomiske Nedgang og
en tilsvarende ,,kunstnerisk" Nedvurdering efter
den Maalestok, som Hollywood anlægger.

Magda Schneider er en
fiks Mekaniker at have

liggende under sin Bil.
Scenebillede fra ,,I
Nat eller aldrig".

24

Ibjemvmet

Nei

in daglig var Hansen, om end ikke Tøffelhelt,
saa dog umaadelig nem for Konen at komme
ud af det med. Hun vilde ligefrem have været glad,
hvis han vilde have været lidt mere bestemmende.
Men saa kunde han pludselig faa Anfald af Selv-
hævdelse paa helt fjollet Grundlag, og det irrite-
rede hende over al Forstand.

Som nu, da de flyttede ud i det lille Hus, de
havde arvet uden for Byen. Der var Masser af
Ting, som skulde laves om og forbedres, alt skulde
males og repareres, Haven delvis omlægges, det
blev saa fint, at det var en Lyst. Og til det hele
sagde Hansen:

»Ja, det er vist udmærket! Det maa -du selv
om |"

Men saa hittede han pludselig paa, at Popien
nede ved Skellet skulde blive staaende, ja, den
skulde blive staaende!

»Jeg har altid sat stor Pris paa Popler!” sagde
Hansen.

»Ja, men det kan du da-se,” sagde Fru Hansen,
»at den er ikke værd at have staaende een Dag til!
Den skæmmer jo hele den smukke Have, den er
baade vind og skæv, og der er kun een eneste
Gren, der dur, alt det andet ligner jo gamie, af-
gnavede Ben!"

»Det- er ikke en Gren, det er en Stamme, der er
grøn! sagde Hansen.

»Ja, jeg kan nok se, den rager lige op i-Vejret,f
sagde Fru Hansen, ,,men det gør jo alle Grene paa
Popler! Det var da noget af det første, jeg he-
stemte, da jeg saa” Haven her, at den Poppel
maatte væk!

»Den kommer ikke væk! sagde Hansen. ,,Jeg
væd godt, jeg ikke har et Ord at skulle have sagt
i mit eget Hjem, men den Poppel skal blive staa-
DER

»Har du ikke et Ord at skulle: "have sagt ikøde
Fru Hansen med hævet Stemme. ,,Naa, det.maa jeg
nok sige! Spørger jeg dig zagske ikke om alting!
Men du gider ikke svåre —

— for det bliver jo le som du vie
ÆØDS Hansen bittert.

vorpaa Fru Hansen fo'r ovenpaa for at rede
Senge og ikke som ellers blev og rakte Hansen
Paraplyen, da han skulde til Byen. Han,sjokkede
af med cn underlig tom Fornemmelse, og idet han
drejede.om Hjørnet, saa” han sig tilbage og saa”
Poplen fra den. alleruheldigste Side, med alle de
udgadede Grene strittende foran den ene grønne.
Men nu havde han bestemt, at den Poppel skulde
blive staaende, og saa blev den!
Oppe fra Sovekammeret saa” Fru Hansen ogsaa
Poplen, men hun saa den grønne Gren, Hvn saa'
ogsna Rezndraaberne tromme paa Rudea og skut-

Hr. og Fru Hansen

sw

En lille idyllisk Fortælling, af Inger Bentzon.

»Ja, men vil du ikke
gerne af med det?"
spurgte Hansen.,, Nej
SEE naar du kan
lide det,” sagde Fru
Hansen.

tede sig lidt ved at gaa her og
have det lunt og godt, mens
Hansen kom klam og med vaa-
de Fødder til Stationen og skul-
de sidde i det fyldte Tog og Dagen lang paa det
ækle, indelukkede Konfor. Der var fyret i det nye
Varmeapparat og lunt 02 godt alle Steder i det
lille Hus. Hansen havde været saa god med at ind-
lægge alle mulige Ting, som kunde lette hende Ar-
bejdet.

»Herregud, naar han nu kan lide det grimme
Spøgelse!" tænkte Fru Hansen og saa” ud paa
Poplen. Dens grønne Gren saa” i Grunden pæn
ud paa Baggrund af de allerede gule Lønne, som
stod bag den i Genbohaven.

»Det bliver då værre'og værre med det Vejr,”
tænkte Fru Hansen, og det blev det ogsaa. Regnen
piskede, og Vinden svøbte om Huset, saa det ikke
var godt at vide, fra hvad Kant den egentlig kom,
men lige væmmeligt -våf' det alt sammen.

»Det var da godt, vi fik Taget understrøget,”
tænkte Fru Hansen og følte igen et lille Stik af
Anger, for det havde været dyrt, og det. var hende,
der havde bedt om at faa det gjort.

a Hansen kom hjem om Eftermiddagen, drev
Vandet af ham, og han kunde fortælle om et
stort Træ, der var væltet ud over Vejen lige ved
Stationen. Sikken et Held, at det var sket, lige in-
den Menneskestrømmen kom fra Toget! Fru Han-
sen havde lavet varmt Bad til til ham og havde lagt

"tørt Tøj frem, og Kån kunde lugte sin. Yndlings-

ret: Bankckød. De var ovenud venlige mod hin-
anden og sludrede livligt sammen efter Middagen
— om alt andet end Poplen !

Men næste Morgen saa” Hansen fra Sovekam-
mervinduet, at den eneste grønne Gren var flaaet af
af Stormen og laa ynkeligt ned ad Stammen. Han

var næsten lettet, saa var Spørgsmaalct klaret af
højere Magter og hehøvede ikke mere at diskuteres.
Men han sagde ikke et ny, og hans Hustru havde
for morgentravlt til at lægge Mærke til, noget uden
for Huset. Hun stod i TI Entreen og sagde ham Far-
vel, da han gik, og glædede sig over, at det var
klaret saa godt op, at han dog 'vist ikke risikerede
at blive vaad igen i Dag.

mær
Først lidt senere saa" hun, at Poplen var knæk-
ket. Fru Hansen blev stanende-stiv og forskrækket
midt for Sovekammervinduet med en Hovedpude i
Haanden, hun havde næsten en Fornemme'se af,

at det var hende, der ved sin Vrangvilje-havde ned-
kaldt de slemme Stormstød over det-arme Træ. Saa
smed hun Puden, løb ned i Haven.og undersøgte
Poplen og derfra over til Genboen, som, var Gart-
ner.

Da Hansen kom hjem med Firetoget, stod hans
Kone og tog imod ham, og. de-gik hjemad Arm
i Arm.

Jeg vil vise dig noget, du bliver ked af!” sagde
Fru Hansen. ,,Men jeg har været ovre ved Gartner
Svendsen, og han siger, det kan blive helt god: igen.
Det er dm Poppel.”

Hansen saa” hen til hende fra Siden, men hun
saa” ganske oprigtig ud. Han fulgte hende ned i
Haven, og hun forklarede ham, hvad Gartneren
havde sagt, at Stammen var sund nok, og at Træet
ved at blive skaaret noget ned kunde blive smukt
igen.

alle Tilfælde vilde det have haft godt af en
Nedskæring,” sagde Fru Hansen.

SAs men vil du ikke gerne af med det?” spurgte
Hansen; han var helt holdt op at interessere sig
brændende for Spørgsmaalet.

»Nej, du kan da vide, at naar det kan blive pænt,
og du kan lide det —" sagde Fru Hansen:

De havde begge en lille Fornemmelsé af at;have
været ubillige, Hansen gik og tænkte:

»Der er ingen andre paa Kontoret, der har saa-
dan en mageløs dygtig Kone!" a

Og Fru Hansen tænkte:

»Han er da virkelig saa god, som Dagen er
lang!"

Poplen staar der endnu og er virkelig koramet
til at se godt ud. Hansen tager hvert Foraar en
Gren med ind i Stuen, hvor Fru Hansen sruser
til den og siger:

»Dor er da intet, der lugter san stærkt af Foraar
som netop saadan en Poppelgren!

vv 7.) »Hvad skal jeg give Dem for at faa et Kys?"
ognstyreren: ,,Ka' du saa komme ud 2” Sporet!" »Kloroform !"

Drengen : ,,Jah — men det ka du ikke!"

Læreren: , Hvor gammel er et
Menneske, der er født i 1889?”

Else: ,,Er det en Herre eller en
Dame?”

Ar vorneer kan led BA Fruen: ,Jeg vilde sætte Pris
K. enge Lege ren 2; paa, Marie, at De ikke bæ-
& »Sære — du minder MIS xer Ringe eller andre Smykker,

SEE £
»Det er tredie Gang, jeg overrasker dig i Færd med

at kysse Pigen. Næste Gang, det sker, kommer jeg til
at afskedige hende og lave Maden selv.”

»Hvorledes lyder
fjerde Bud?”

»Du skal elske din Far.”

»Naa — videre …"

»Nej, ikke videre — Mor
er skilt fra Far og bor i
Amerika."

»I disse Krisetider er det
enhver Borgers Pligt at
paalægge sig visse Ind-
skrænkninger. Jeg for mit
Vedkommende har paalagt
mig selv at stryge Drikke-
pengene.”

I Fysiktimen.
Læreren: ,,Hvad sker der, naar
Lyset falder skraat ned i Vandet?”
Karl: ,,Saa gaar det ud!"

'Pjeneren : ,,Ønsker Herren nye
Kartofler til Bøffen?”

Gæsten: ,,Maa jeg spørge
havde De tænkt at servere dem
brugt.”

»Det si'er du, Sørensen — men
Videnskaben si'er akkurat det

om min Nevø, han spørger

naar De varter op ved Bordet

ogsaa altid om Ting, jeg i; Aften."

ikke kan svare paa.”

Marie: ,,Aah — jeg har ikke

noget særlig værdifuldt, Frue,
men Tåk for Advarselen.”

»Saa for Pokker, der røg
Kalkbaljen! — Sikken et
Held, at det ikke var
Pilsneren,f

S SS sr SS s

»Naa, blev der drukket
godt ved Nielses og Maries
Bryllup.f

»Næh — ser du, Spiritus
fik vi ikke, for Niels er jo
Afholdsmand, men du kan
tro,vi fik en stærk Sennep.”

modsatte — saa det er ikke let at
regne ud, hvad- man skal tro!"

»Mor, kan Far ikke-svømme?"

»Jo, hvorfor. spørger du om det?"

»Jo, jeg hørte forleden Dag Tante Inger sige, at
Far altid havde haft vanskeligt ved at holde sig oven
Vande," .

»Altsaa: Lydighed er jeres første Pligt. Hvis jeg
befaler jer at springe ned fra 4. Sal, saa skal I gøre
det, men I har altid Lov til at klage til Kaptajnen
bagefter.”

26

abjemmet

Ungdommens

Side.

Der er ret snævre Grænser for, hvor
langt man kan gaa ned i en almin-
delig Dykkerdragt, Trykket bliver
hurtigt for stort. Men det moder-
ne Dybhavsudstyr gør det muligt
at arbejde ved almindeligt ÅAtmos-
Særetryk selv paa store Havdybder

t af de størte Vidundere, den moderne Teknik
har frembragt, ser det moderne Dybhavsmatericl.
Man fyldes med Undren, naar man hører Beretninger
om Bedrifter paa de store Dybder, om Vrag, der atter
er: bragt for Dagens Lys, og sunkne Skatte, som ved
mange Maaneders trælsomt Arbejde er blevet bjerget.
Det er et farefuldt Liv at være Dykker, Vel er det
ikke imponerende Dybder, man kan naa ned paa i
almindelig Dykkerdragt, lidt over 40 m, hvis der skal
udrettes ret meget dernede; men ved det høje Tryk,
der hersker, over 5 Atmosfærer, er Arbejdsevnen be-
tydelig nedsat, Belysningen er daarlig, og Bevægelses-
friheden meget begrænset. Det er ikke morsomt for en
Dykker at skulle kravle rundt nede i et Vrag méd en
svær Luftslange efter sig — tilmed er der jo den Fare,
at Slangen bliver skaaret over, og da er han ilde stedt.
Naar Dykkeren skal op igen fra den store Dybde,
maa det foregaa meget langsomt. Ved Aandedrættet
er Blodet blevet fyldt med Luft ved det høje Tryk,
og denne Luft afgiver det kun langsomt igen. Derfor
maa Dykkeren standse flere Gange paa Vejen op og
efterhaanden vænne sig til det normale Lufttryk, og
denne Opstigning kan våre flere Gange længere Tid end
selve Opholdet paa Havbunden. )

Dykkerne har hele Tabeller, der fortæller, i hvilke
Dybder de skal standse under Opstigninzen, Som Eks-
empel kan det nævnes, at efter et Ophold af 20 Mi-
nutters Varighed i 40 Meters Dybde vil Opstigningen
tage over en halv Time, idet der skal gøres følgende
Ophold: 2 Minutter paa 12 Meters Dybde, 5 Min. paa
9 m, 10 Min. paa 6 m og et helt Kvarter lige under
Overfladen i 3 Meters Dybde.

Sker der endelig et eller andet med Dykkeren nede
paa Havbunden, saa man i en Fart maa hale ham op
og ikke kan holde de foreskrevne Ophold under Op-
stigningen, er hans Liv i absolut Fare, hvis man ikke
straks kan sætte ham ind i et saakaldt Dekompres-
sionskammer ; det er et Rum med samme Tryk som det,
der herskede i den Dybde, han lige er kommet fra.

Alle disse Forhold sætter meget naturligt ret snævre
Grænser for Dykkerens Virksomhed, og man kan ofte

sige, at det er med Livet som Indsats, én Dykker gaar

ud paa sin farefulde Færd. g

Ikke desto mindre er det utroligt, hvad en Dykker
formaar paa Havets Bund. Han faar Værktøj hejset
ned til sig, med Lufthamre og Luftmejsler kan han
fjerne alvorlige Forhindringer paa sin Vej gennem det
sunkne Skib, ja, endog en Skærebrænder er det muligt
at bruge nede paa: Havbunden: Flammen tændes

blot, inden Apparatet sænkes ned, og en Luftcylinder,
dor hele Tiden blæses frem uden om Flammen, forhin-
drer Vandet i-at slukke Ilden. Ganske ejendommeligt

” Armenes Grivere G, L

Medens -Opdriften i Vandet- gør
"det let for Dykkeren at ve-
væge sig i Vandet i den tunge
Dragt, kan han oppe i Liften
hverken røre Arme eller Ben.
En vældig Kran- tager de 500
kg og svinger dem udenvords.

Til højre ses Dybhavsdylkke-
rens Dragt i Gennemsnit. Ved
K kommer Ledninyen til Tele-
fonen T, Å er den Wire, han
hænger å, Lampen " EH” faur
Strøm fra. Batteriet 'B. (en-
nem Vinduet F kan han se
[ er Ven-
tilen til Vandballast-T'anlen
W, 8 Iltflasken. Ti er Dybde-
maaleren, Th er T'ermometret.

maa det være for Dykkeren, der
"under sit Arbejde ser Skibsplan-
kerne smelte over, mens et Fyr-
værkeri af Gnister staar omkring
ham i Vandet.

Paa de store Dybder, fra 50
til 100 m, ja, endnu dybere, er
Forholdet et helt andet, Her er
det umuligt at bruge den almin-
delige Dykkerdragt, hvori Tryk-
ket hele Tiden skal være det
samme som i det omkringværende Vand. Man gaar
derfor over til at anvende Panserdragter; og sam-
tidig slipper man for en stor Del af Vanskelighederne
ved den almindelige Dykning,

Panserdragten til de store Dybder kan staa for et
enormt Tryk, og det er derfor muligt for Dykkeren
her hele Tiden at arbejde ved almindeligt Atmosfære-
tryk. Man slipper fri for den lange Tid til Op- og Ned-
stigning, ja, selv for Luftslangen, idet der i selve Dyb-
havspanseret findes Iltflasker og Kulsyreslugere til
flere Timers Ophold paa Havhunden. |

Det var Amerikanerne, der begyndte med at bygge
Dybhavsdragter ; men det viste sig hurtigt, at er disse
simple i Teori, byder de til Gengæld paa mange prak-
tiske Vanskeligheder. Især er det svært at opnaa den

Nr. 5

Med Dykkerdragt og Dybhavspanser

fornødne Bevægelighed i Leddene i Forbindelse med

" tilstrækkelig Cæthed mod det enorme Vandtryk. Pørgt

Tyskernes tekniske Grundighed bragte Dybhavsdrag-
terne frem til et saadant Stade, at de i san godt som
alle Situationer var praktisk anvendelige,

Hvis man kaster et Blik paa Billederne af Dybhavg-
dragter, vil man sikkert spekulere paa, hvordan det
overhovedet er muligt for Dykkeren at bevæge sig i
saa tungt et Panser, Dragten vejer omkring 400 kg.
Men her maa man huske paa, at er det end nok saa

umuligt for Dykkeren at bevæge sig paa Landjorden,

vil i Vandet Opdriften bære ham oppe, saa han næ-
sten svæver i Vandet. Ja, Apparatet vilde svæve i Van-
det, hvis det ikke havde Vand-Ballasttanke, der holdt
det nede,

Det store Billede viser alle Enkeltheder i Dykker-
panserets Konstruktion, Arm- og Benstykker har store
Kugleled, saa de har Bevægelsesfrihed, ,,Hænderne" er
Tænger, der kan styres inde fra Dragten. Luftslange
findes som nævnt slet ikke, kun en Line til at hejse
Dykkeren op og ned og et Kabel, der rummer Led-
ninger til Telefonen, hvorved Dykkeren staar i stadig
Forbindelse med Omverdenen og hele Tiden kan holde
Damperens Mandskab å jour med, hvad han fore-
tager sig.

Med en Ventil L kan Dykkeren fylde Vandballast-
Tanken W med Trykluft fra Luftflasken S. Derved
kan han gøre hele Dragten saa let, at den straks farer
op til Overfladen. Normalt bliver han selvfølgelig truk-
ket op ved Hjælp af Linen, men den Situation kan jo
vel tænkes, hvor han bliver nødt til at kappe Linen —
den kan klemme sig fast et eller andet Sted — og saa

er det ham altsaa muligt ved egen Hjælp at søge op til
Vandets Overflade,

Selve Aandedrættet sker gennem en Maske, hvor der
ligesom i Røgdykkernes kendte Masker sidder Kali-
Patroner til at opsuge Kulsyren fra den udaandede
Luft. Den friske Luft kommer fra en Iltflaske S. Paa
en Dybdemaaler Ti kan han aflæse Dybden og paa et
Termometer Th Temperaturen. Elektrisk Lys har han
ogsaa: Lampen E faar Strøm fra Batteriet B. Til
selve Arbejdet paa Havbunden faar Dykkeren Lys fra
en vældig Projektør, der hejses ned til ham, og som
holder Vandet oplyst i 5 Meters Afstand. Gennem
7 cm tykke Glasvinduer kan Dykkeren orientere sig.

Vore Billeder vil fortælle, hvad man ellers ønsker at
vide om Dybhavsdykkernes Panserdragt.

. Fatter mødte ham forleden påa Gaden og

Nr. 5

Iljemvmet.

27

Én Giullasckfrøken

Saaledes levedes Livet i ,,Lyet", Kokkepigen Bodil
som Regent i Køkkenet, hvor hun var meget dygtig
og hurtigt havde vænnet Fru Jensen af med at komme,
og Hedvig som en Slags Hushovmester, der dog. aar
der var fremmede, holdt sig i Baggrunden og såede
Frøkenen og De til Juliane. .

Jensen og Fru Jensen holdt meget. af Hedvig og
var hende taknemmelig for, at hun tog Julianes Ube-
hageligheder paa en såa fornuftig Maade, Bande hun
og Bodil tilbragte ofte Aftenerne oppe hos dem, naar
Juliane var ude eller havde Gæster.

Da Hedvig var kommet tilbage med Frimærkerne,
kom Fru Jensen ind og satte sig hos dem” og sagde:

»Hedvig, synes du ikke ogsaa, at Jane skulde invi-
tere Johan med til sit Selskab? Han var da saadan
en rar Fyr, da vi boede i Havnegade, og

sagde til ham, at han skulde komme ud
til os, og saa ser det da sært ud, at
han ikke bliver inviteret, naar vi holder
Selskab.”

»Jo," sagde Hedvig, ,,du skulde bede
ham med, Juliane, der er jo altid Man-
gel paa Herrer,” i

Juliane havde været bedt en Aften hos
Sevaldsens. Der havde været et Par Kom-
miser fra Magasin du Nord, som ansaas
for Byens fineste Forretning, og saa hav-
de der været nogle Assistenter fra Eta-
terne, det var de Kavalerer, som kom i
Kredsen.

»Det har hele Tiden været min Me-
ning, at Johan skulde med," sagde Juli-
ane. Naar hun skulde være ærlig, maatte
hun indrømme, at Johan var en af de
”morsomste og livligste Herrer, hun
kendte.

»Skal det være til Middag?" spurgte
hendes Moder.

»Nej, det skal være til Aftensmad, jeg
har inviteret dem til Klokken seks," sva-
rede Juliane,

»Hos Ostenfeldts var Klokken seks al-
tid Middag og Klokken syv Aftensmad,”
indskød Hedvig.

»Naa, ja, saa tror jeg ogsaa, vi lader
det blive Middag,” sagde Juliane, og da
Hedvig var gaaet ned til sin Vask og
Fru Jensen til sin Mand, skrev Juliane
Kortene om og bad Gæsterne til Middag.

Hun var glad over, at hun havde over-
vundet sig til at tage Johan med. Tvil-
lingerne havde for nylig bombarderet hen-
de med Spørgsmaal om den pæne Assi
stent.

,Skal de unge Ostenfeldts ikke med?” spurgte Fru
Jensen i sin Naivitet ved Middagsbordet, da Talen
igen drejede sig om Selskabet. Hun hayde i Stilhed
undret sig over, at Naboens ikke havde inviteret Juli-
ane endnu. Naar Sevaldsens ikke holdt sig for fine,
kunde hun ikke tænke, hvorfor Ostenfeldts skulde
gøre det. Men maaske vildetde have, at Juliane skulde
gøre det første Skridt. ,
” Juliane blev forlegen, hun vilde nødig have, at For-
ældrene skulde tro, at Ostenfeldts ikke vilde have no-
get med hende at gøre. Men inden hun fik taget sig
sammen til at svare, tog Hedvig, som gik og vartede
op, Ordet. Juliane anede i øvrigt ikke, at en Stuepige
ikke maatte snakke med, naar hun vartede op.

»Unge Ostenfeldt er rejst til London i Gaar. Dér
skal han være et Par Aar i'et stort Firma,” sagde hun,

” ,0g Frøken Debora gaar næsten aldrig ud til Selskab.

Hun læser altid eller spiller paa Klåver.”

»Ork dog, sikket Liv for eu ung Dame," sagde Fru
Jensen medfølende.

»Det skal du ikke sige, Mutter, hvis det er kønne
Vers, saa kan man da ikke ønske sig noget bedre —
og Rejsebeskrivelser, det er jo næsten som at være ude
at rejse selv. Man faar alting at se uden Besvær og
uden Udgifter,”

»Aa, sikke dog noget, du kan sidde og sige, Fatter,
man kan- da ikke sidde hjemme i sin Stue og se Bjer-
ge og saadan noget," sagde Fru Jensen i en forarget
Tone.

»Jo, jo, Mutter — med sit indre Blik kan man se
det,” paastod Jensen.

Fortsat

»Saadan et indre Blik har jeg nu ikke," fastholdt
Fru Jensen.

»Nej, men det er rigtigt nok, min Kæreste siger vg-
saa den Slags Ting, det kalder han at have Fantasi,"
samstemmede Hedvig belærende, mens hun bød et fyldt
Hvidkaalshoved om.

»Ja, det er et dygtigt Menneske, din Kæreste, det
siger alle Mennesker,” sagde Fru Jensen.

Juliane havde siddet og tænkt paa det, Hedvig havde
sagt, at unge Ostenfeldt var rejst til London. Men
mærkværdigvis følte hun sig slet ikke ulykkelig. Dgent-
lig havde hun for længst forstaaet, at han ikke brød
sig om hende længere, og nu syntes hun heller ikke,
han var saa smuk; det havde vist mest været det fine
Væsen og det, at han saa” saa elegant ud, som havde

»BSiger du nu Frøken
til din Veninde?" udbrød
han. , Hvad siger du saa til mig?”

bedaaret hende. I al Fald, nu var han rejst, og nu vilde
hun ikke tænke mere paa ham, besluttede hun.

Lørdag Formiddag, som Selskabet skulde være om
Aftenen, sad Fru Jensen med sit Skrivétøj oppe ved
Vinduet i Altanstuen, der var blevet møbleret med de
gamle Møbler fra Havnegade, og hvor de to gamle for
det meste holdt til. Hun sad og saa” ned over Osten-
feldts Have, hvor Frøken Debora hver Formiddag gik
Tur. Hun var høj og slank og havde et svagt jødisk
Anstrøg over det fine, smukke Ansigt. Hun tilbragte
af og til halve Aar i Davos, og da var hendes Moder
altid med. Det maatte være strengt at være saa svag,
tænkte Fru Jensen medfølende.

Juliane kom ind, og efter at have gaaet lidt nervøst
omkring sagde hun; An

»Vil I med til Bords i Aften, Mor?"

,Om vi vil med til Bords?" gentog Fru Jensen per-
pleks. =

»Ja, jeg mener, saa skulde I "jo først have haft an-
skaffet noget nyt Tøj. I kan da ikke være bekendt at ”
være med i de gammeldags Klæder, I har.” i

»Ja, men det skulde du jo have sagt noget før,
lille Jane, nu kan vi jo ikke faa nyt Tøj — jo, Fat-
ter kunde jo nok faa et Sæt færdigsyet, mån jeg kan
da ikke faa en Kjole, der passer mig, højhalset og
vid nok og saadan.” .

»Nej, det kan du jo. ikke, og jeg er først kommet i
Tanker om det i Dag," løj Juliane, hun havde nemlig
udtrykkelig regnet med, at hun under Paaskud af, at,
Forældrene ikke kunde blive fine nok, kunde faa det
ordnet saadan, at de spiste oppe hos sig selv.

Fortælling for Ungeren. af

Helene Hørlyck. Ill. af Ingeborg Hyldahl.

»Ja, saa maa vi jo hellere blive heroppe," sagde
Fru Jensen, men der gled et forstemt Skær over hen-
des runde, rødmossede Ansigt, hun tog Brillerne af og
tørrede lidt Fugtighed af Glassene og føjede stille til:
»Det er næsten Synd for Far, jeg tror, han har glæ-
de. sig til at se de unge, fine Mennesker, du nu om-
gaas; og Johan, som han saa godt kan lide."

,»Ja—a — nu er det — jo for sent,” kom det i
afbrudte Ord fra Juliane. Hun følte det stikke i Hjer-
tet af Samvittighedsnag.

»Hvad skal I saa have til Middag i Aften — har
du ikke spuigt Bodil .om det endnu?” spurgte Fru
Jensen for at komme til at tale om noget andet.

,Jo, jeg spurgte hende i Gaar, men det er som sæd-
vanlig, hun sagde, at det kunde hun ikke bestemme,

. før hun kom ud og fik at se, hvad Slags
Kød Slågterne havde, og om der var
Hummer og Grønsager at faa."

,Naa ja — lad saa hellere være at
spørge mere. Maden vil hun jo nu engang
raade for selv. Og hun er ogsaa saa dyg-
tig, at det ingenting gør. Men det var
slemt, hvis hun blev fornærmet, for hvor
skulde vi faa en, der saadan selv kunde
lave Mad til dine Selskaber?” Fru Jensen
| tav og strikkede modfalden videre.

Hedvig kom ind;

»Vi kommer til at have Skylleskaale
— maa jeg ringe ti' Gunderup?”"

Fru Jensen tænkte paa alt det Porce-
WM læn og Dækketøj og Glas, som var blevet
| købt ind til det Selskab. Og Skylle-
| skaale! At det kunde være nødvendigt.
Fru Jensen havde aldrig hørt om Skylle-
skaale, før Juliane forleden var kommet
hjem fra en lille Middag hos Trikotage-
handler Trautners og havde fortalt om
den frygtelig fine Anretning, og at der
virkelig var blevet bragt smaa, slebne
Glasskaale rundt med et Par Violer
svømmende i hver, og at de var til at
dyppe Fingrene i mellem Retterne.

»Naa ja, ring saa hellere hen til Gun-
derup efter dem,” sagde hun resigneret.
Jensen havde jo sagt, at de skulde købe,
hvad der var nødvendigt. Første Gang,
Juliane skulde have Selskab, skulde hun
ikke behøve at skamme sig over noget,
havde han. tilføjet.

»Og bestil med det samme Violer hos
Gartneren til Skaalene og Roser til Bor-"
det,” sagde Juliane.

Hedvig gik ned og telefonerede. Straks
efter kom hun tilbage og sagde geskæf-
tigt

»Hvordan med Deres Kjole, Fru Jensen, skal jeg
ikke ri en anden Halskrave i den?"

»Nej, Tak — vi skal — vi vil hellere spise heroppe,
min Mand og jeg.”

»Nu har jeg aldrig — men det kan slet ikke gaa
an. Folk vil jo tro —. Næ, Fru Jensen, De og Deres
Mand er nødt til at komme ned og spise med,” sagde
Hedvig i en afgørende Tone.

»Vores Tøj er jo ikke i Orden til fine Selskaber,"
indvendte Fru Jensen spagt. 3

»Ja, det er lige meget. Til næste Gang kan De jo
se at faa noget nyt Tøj. Men holde Selskab og lade
sine Forældre sidde og spise ved deres eget Bord. Nej,
det kan Juliane ikke være bekendt. Det vilde jo se
ud, som om hun skammede sig ved sine egne Forældre.
Saa fik Folk rigtignok først noget at snakke om. De
skulde se -en gammel Grandonkel, Ostenfeldt har, han
bor i en Stiftelse omme i Søgade, han er skam baade
gammeldags og luvslidt. Men at han ikke skulde med
til deres Selskaber og sidde paa den bedste Plads og-
saa'— det vilde være utænkeligt for dem, Saadan er
fine Folk. Juliane, du maa faa dine Forældre til at
gaa med til Bords, det hører sig til," sagde Hedvig og
gik ind i Sovekammeret, tog Fru Jensens sorte Kjole
ud og riede uden flere Ord en Halskrave i den. »

Juliane følte, at Hedvig havde Ret, og fik sin Moder
overtalt til at være med og lade være at omtale det
til Faderen. Inderst. inde var Fru Jensen, glad over,
at'hun slap for at fortælle sin Mand, hvorledes Jane
egentlig havde villet have dem til at spise oppe hos
dem selv, (Fortsættes Side 38.)

28

dbjemuvmet

Fluens Hævn

Dyb Alvor præger denne lille Fortælling,

af Marguerite Comert.

> et var en skøn Septemberdag med Sol over
D broget Løv og Træer, der bugnede af
Frugt.

Netop som Landsbyens Kirkeur slog tre rungen-
de Slag, styrtede Landmanden Antoine Baroux ned
ad "den stejle Trappe til Loftet, hvor han havde
været oppe for at hænge de sidste Vindrueklaser
paa Snoren.

Han faldt ikke, fordi han var snublet over en
Bjælke, og heller ikke, fordi hans Fod var gledet
paa Trinet, men simpelt hen, fordi hans Time var
kommet. Han faldt tungt. Fra et Hul i Tindingen
pibledé Blodet frem, langsomt, men vedvarende —
— — Tabet var for stort for hans svage Hjerte…

Hans Kone, der stod i Køkkenet med Skumme-
skecen i Haanden og passede Syltetøjet, og Pigen,
som sad nede i Køkkenhaven og plukkede Bønner,
hørté begge Braget og kom styrtende hver fra sin
Side. De naaede samtidig hen til Ulykkesstedet,
hvor de blev staaende et Øjeblik og saa” paa Man-
den, der laa blødende paa Gulvet. Saa udstødte
Pigen et Skrig af Rædsel og løb efter Hjælp, mens
Konen grædende knælede ned ved Siden af sin
tilsyneladende bevidstløse Mand og forsigtigt skub-
bede sin Arm ind under hans store graasprængte
Hoved, der med eet syntes hende saa fremmed, saa
dødt og tungt som en Sten. Med lange Mellemrum
hævedes hans brede Bryst, og et tungt Suk trængte
ud gennem de halvaabne Læber.

Gennem den aabne Loftsluge faldt Efteraarsda-
gens bløde og klare Lys, mildt som en god Vens
Blik, ned over de to — — og dér, Side om Side,
hang de store Vindrueklaser paa Snoren, såm end-
nu gyngede svagt efter Berøringen af de Hænder,
der nu laa slappe og ubevægelige ved Mandens
Side.

jælpen er kommet. Karlene, som Pigen har
FE ind fra Marken, hvor de arbejdede,
-har baaret deres Husbond op i hans lyse Sove-
værelse, har varsomt lagt ham paa den brede Seng
og støttet hans stakkels Hoved med bløde, kølige
Puder. Der er gjort alt for ham, hvad der kan
gøres.

Den tilkaldte Læge giver ikke meget Haab.
Efter at han har forbundet Antoine, skriver
han dog en Recept paa smertestillende
Draaber for at trøste Konen, som absolut
vil have, at der skal gøres noget for at
hjælpe Manden. — Hun er helt ude af
sig selv og vedbliver at plage Lægen
med Spørgsmaal, om det dog ikke vil
være muligt at opnaa et Livstegn fra
den døende Mand — — et Ord, et
Blik — blot en eneste lille Bevægelse.

Men hun opnaar intet. Antoine Ba-
roux aabner ikke Øjnene, taler ikke,
rører sig ikke. Og dog vender Bevidst-
heden, som han mistede ved Faldet,
langsomt tilbage. Først taaget, svag,
som en lille blafrende Flamme, der ef-
terhaanden brænder klarere — til sidst
er han ved fuld Bevidsthed, endskønt han
ikke formaar at røre et Lem. Han forstaar
alt, hvad der siges, hører alt, hvad der fore-
gaar omkring ham … opfanger sin Kones for-
tvivlede Graad — mærker, naar hun kommer hen
til ham, og naar hun atter fjerner sig. Han kan føle
sine Lemmer, sine Læber — alt.

Da er det, at Fluen indfinder sig. En Flue med
et lille bitte Hoved, men med klodsede, kildrende

Ben. Den kravler op
og ned ad' den store
ubevægelige — Haand;
som ikke mere kan
løfte sig for at vifte den
væk … den irriterer, op-
hidser og ængster den
dødssyge Mand, der sam-
ler hele Resten af sin Vilje-
kraft i det ene Ønske: Blot
han kunde faa dem til at jage
den Flue væk. — — Men da
det er en Efteraarsflue, en enlig
Flue og en stilfærdig Flue, som hver-
ken flyver om eller summer, lægger in-
gen Mærke til dens utrættelige Kravlen om-
kring paa den forsvarsløse Haand, der er halvt
skjult af Tæppets Folder — — ingen lægger Mær-
ke til den, ikke Hustruen, hvis Øjne er blændede af
Taarer, ikke Pigen, der vimser omkring i Stuen,
og heller ikke Naboersken, som- er kommet for
at tilbyde sin Hjælp og tilfredsstille sin Nysger-
righed.

Fluen kravler fra den ene Finger til den anden,
roligt og uanfægtet som en Landmand, der vandrer
paa sine Marker — finder den lidt Støv, standser
den og stryger glad Forbenene mod hinanden, ak-
kurat ligesom et Menneske, der gnider Hænderne
i Besidderglæde og Bevidsthed om at være den
stærkeste.

Den svageste af de to, Manden, som skal dø, og
hvem kun Aandedrætsbevægelsen er tilladt, puster
resende — — der maa dog komme en eller anden
og hjælpe ham — de maa dog vel kunne fatte, at
den stadigt kravlende Flue plager ham, og jage
den væk.

Men ingen kommer, ingen forstaar, ingen jager
Fluen bort.

Hans Kone, der tror, han intet mærker mere,

Ubarmkljertigt støder han Gang paa Gang Fluen ned
i det sorte Dyb,

Hans Kone,
der tror, han in-
tet mærker, hulker højt.

Lulker højt — Pigen er gaaet ud for at lave Kaffe,
og Naboersken, som gerne vil give det Udseende af,
at hun gør Nytte, sætter sig i Lænestolen og beder
sin Rosenkrans.

Fluen fortsætter uforstyrret og roligt Finger op
og Finger ned, op og ned, op og ned. Den standser
ved Tommelfingeren, pudser Vingerne, kravler vi-
dere, begynder igen at gnide Benene, og da den
endelig forlader Haanden, er det kun for at flyve
op og sætte sig paa Mandens Pande. Her spadserer
den rundt en rum Tid, hvorefter den begiver sig
paa Vandring ned over Kinderne og over Næse,
Mund og Øjne .

Je Bare taalmodig! Man vil uden Tvivl
opdage den og jage den bort. — Men det
gaar, som det hele Tiden er gaaet. Hverken Pigen,
der serverer Kaffen, eller hendes Madmoder, som
grædende drikker den, og ikke heller Naboersken,
der ivrigt forsyner sig med Sukker og Kiks til
Kaffen, opdager Fluen.

Uantastet har det lille Væsen anbragt sig
paa Antoines Hage og gnider veltilfreds For-
benene paa ny. Antoine sukker og sukker. De tre
Kvinder hører Sukkene, men ingen af dem fatter,
at de er en stum Bøn om Hjælp.

Men før Mandens Sjæl langsomt …. langsomt
frigør sig fra det forpinte Legeme, dukker
pludselig en Ungdomserindring frem i hans
Bevidsthed: Det er Forsommer med straa-
lende Sol. Han staar i et af Klasseværel-
serne i sin Skole og er meget optaget
af at drukne en Flue i Blækhuset paa
sin Pult. Men — Bæstet er sejglivet!
Vaad og elendig, med sammenklistre-
de Vinger prøver den at redde sig op
ad Penneskaftet. Vel tyve Gange har
den stakkels Flue paa denne Maade
forsøgt at vække den unge Mands

Medlidenhed. Forgæves! Han lytter

ikke til dens stumme Bøn. Ubarm-
hjertigt. støder han den Gang paa
Gang ned i det sorte Dyb — — til sidst
opgiver den og spræller kun rundt der-
nede, medens han interesseret betragter
dens Dødskamp og mumler:
»Mon det ikke snart er forbi?”

I Dag tager de smaavingede Dyr Hævn over
Plageaanden.

Fluen stryger Forbencne op over Hovedet og
pudser sine Vinger, mens Naboersken, der stadig
slubrer Kaffe i sig, mumler:

»Mon det ikke snart er forbi?”

REESE ER EET EEN NNE ESS

dbjemmet

29

Som Moden er, og som den vil blive.

og Fodtøjet udvikler sig i Overensstemmel-
se med den øvrige Del af Klædedragten mere
og mere i Retning af det kvindelige, Fra Paris
meldes saaledes om mere afrundede Snuder, noget
lavere Hæle og knap saa stærk Udskæring over
Vristen — alt sammen gældende for Spadserebrug.
Snøresko føres opefter med endnu et Snørehul AR
ler den dertil svarende Forlængelse, og ul Pynt paa
Pumps lægges opefter paa Vristens Runding for
av faa Skoen til at synes højere. Og mens selve
Skoens Form helst holdes saa enkel som muligt,
anvendes smaa fikse Ting som f. Eks. Gennembrud,
hvorved en underliggende, anden Farve kommer
frem — dog meget diskret — eller Stikninger med
Silke i en Kontrastfarve eller i flere Farver. Sort
og” brunt er førende i Gaden, og af brunt vælges
de mørkere Toner. En særlig Farve, som er intro-
duceret, er af en rødbrun Tone, men mørk; ogsaa
en dyb negerbrun Farve ses meget, blandt andet
fordi den staar til de fleste Dragter og Frakker.

Det spaas, at Foraaret vil bringe en Æggetone
i Fodtøjet, mens brunt og blaat, eventuelt ogsaa
graat — hvis Vejret bliver varmt nok til det, idet
graat særlig hører med til Paaklædningen ved en
nogenlunde høj Temperatur — vil springe ind med
de første Fornemmelser af Vinterens Ophør.

Og mens vi taler om-Farver, maa vi lige berette,
at af nyt er brunlige Toner gode — fra de lyseste
biskuit til de mørkeste karamel. Nogle Modehuse
favoriserer lyserødt, hyacintblaat og gult. Men sta-
dig ses Sammensætningen sort og hvidt.

Halslinien i Mellemkjoler ligger højt, mens
de mange Selskabskjoler er stærkt dekoletteret —
navnlig i Ryggen. Interessen ved Ærmerne kon-
centreres skiftevis om Skulder, Stykket mellem
Skulder og Albue og Stykket mellem Alhue og
Haandled, her er en vid Margen for Afveksling, og
skønt de store Puffer og Udbygninger ses meget,
spores der dog en Tendens hen imod det enklere.
Livlinien har bestandig tre Stillinger: den naturlige
Linie, den, der ligger lidt over, og den, der placerer
sig lidt under. Ogsaa her er Moden ret elastisk.

Muffen har i denne Vinter spillet en langt større
Rolle i andre Lande end herhjemme. Den bruges
baade stor og lille, mest lidt større end sidste Aar,
baade rund og mere flad, ofte forsynet med Lyn-

Af
Sofia

Christensen

Udsnit i Stoffet
danner sammen
med Pufærmer
en morsom
Virkning.

Den gør bredskuldret,
denne Bluse, men der
er et fikst Snit i den.

laas i en lige el-
ler skraa Strim-
mel over Ind-
gangen til en særlig Lomme til Penge
og Lommetørklæde. Og mens vi er ved
Lommetørklædet, saa er man til selska-
beligt Brug ved at gaa over til uhyre
store Lommetørklæder, som er kantet
af med mægtige, men lette Kniplinger
eller Tyl.

De lange Fjerboaer bliver afløst af
Skindboaer, som ofte er kombineret
af to Slags Skind og, meget smukke at
bære til Frakker og Dragter — de
bruges endog til Selskabskjoler. Til

Hattens Puld og det kantede Tør-
klæde svarer til hinanden, et nyde-
ligt Paafund — til en ung Pige.

Gengæld ser man Hatte og Muffer udelukkende
fremstillet af smaa, glatte Fjer, der er samlet saa
tæt, at de ligger som et Fuglebryst.

For Handskernes Vedkommende tillades intet ke-
deligt i vore Dage. Antilope med Breitschwantz-
kraver, Fløjlshandsker, Selskabshandsker med
Fjerbesætning i kunstfærdige Borter, alle tænkelige
Arter og Farver i Skind, i Silke, i kniplingsvævede
Stoffer — der er nok at vælge imellem.

For den, der ikke kan indlade sig med hverken

Fjerboaer eller Sølvræve eller Hermelincapes etc.,
er der stadig Halstørklædet tilbage. Det er under
fortsat Udvikling og begynder nu at antage Form
af noget andet og mere end slet og ret Halstørklæ-
de til at varme paa en kold Dag. Det maa meget
gerne svare til Hatten. Som f. Eks. vist paa
hosstaaende Illustration, hvor Hatten bestaar
af en Crépe de Chine Puld — læg Mærke til,
hvorledes man ogsaa i dette Stof tilstræber
en Tweedvævning — og en Skygge af Klæ-
de. Halstørklædet gentager i «t fikst trekan-
tet Snit baade Crépe de
Chine og Klæde. Denne
Mode kan udnyttes me-
get smart og med ringe
Bekostning.
. Den siksakstribede
Bluse er typisk for en
Bestræbelse, der gaar
ud paa at gøre Damer-
ne bredskuldrede. Er det
for at komme til at min-
de om Greta Garbo?

En morsom Mode er
Forsøget paa at danne
Kontrast ved Udsnit i
Stoffet. Vi viser det her -
paa en yndig lille Ung-
pigekjole — bemærkel-
sesværdig er ogsaa Ær-
merne, hvis Puffer er
sat sammen af Stof i af-
vigende Farver — den-
ne Mode ses: meget
outreret gennemført paa
” store Selskabstoiletter.

Jennifer kom til det Resultat, at Fru Tracey
maatte have følt sig chokeret, da hun af Sagfører
Blinksop hørte om sin Nieces haabløse og elendige
Situation, og at det havde generet hendes Forfæn-
gelighed at have ect Familiemedlem gaaende for Lud
og koldt Vand. Vilde hun forhindre det, kunde hun
daarligt have fundet en billigere Maade at hjælpe
hende paa end ved at give hende en underordnet
Stilling i sit Hus. Det var just ikke ædle Motiver
at tillægge hende, men Jennifer kunde med sin
bedste Vilje ikke finde noget, der var mere sand-
synligt. Tanten havde paa denne Maade slaaet to
Fluer med eet Smæk. Hun havde hjulpet Jennifer,
og hun havde hjulpet sig selv.

Jennifer var ikke fri for at skamme sig lidt over
de Tanker, hun gjorde sig om sin Tante, og som
for at gøre Afbigt for dem tilføjede hun ved sig
selv: ,,Hun er maaske trods alt bedre, end hun ser
ud til.”

Teen kom. Det var den sædvanlige Damsklub-
Anretning: Fire stive Trekanter Brød med tyndt,
tyndt Smør og fire aflange Stykker Kage samt.
en lille Asiet med Marmelade. Teen var stærk og
smagte af Tepotten.

Medens de drak den, diskuterede de de nærmere
Enkeltheder ved Jennifers nye Stilling. Det vil
sige: Fru Tracey førte Ordet, og Jennifer hørte
efter. Det eneste, der reddede hende fra at tud-
brøle, var hendes Sans for det komiske. Fru Tra-
ceys Anskuelser var ikke Jennifers Anskuelser, og
hendes Væsen og hele Tænkemaade var saa langt
fra Jennifers som vel muligt. Men Jennifer var
ikke saadan situeret, at hun kunde stille Betingel-

Gennem Ilden.

Fortsat fra Side 19.

ser, og naar alt kom til alt, havde hun -dog her
Udsigt til at faa Tag over Hovedet, Mad og Drikke,
og — hvem kunde vide det — maaske hun oven i
Købet kunde faa lidt Fornøjelse ud af det.

Aftalen blev, at Jennifer skulde have et mindre
Forskud, saa at hun kunde vise sig i standsmæssig
Paaklædning paa Foxholes — saadan hed Ejen-
dommen, hvor Familien Tracey boede.

Hun fik en Frist paa tre Dage til at bringe

sine Sager i Orden, inden hun tiltraadte Stillingen. -

»Der er endnu en Ting, jeg maa lægge Dem pra
Sinde,” sagde Fru Tracey hen imod Slutningen af
deres Samtale. ,,Det maa staa Dem- klart, at De
ikke kan bruge mig som en Slags Trappetrin til
en anden Stilling.”

Hvad mener De?" spurgte Jennifer forbavset.

»Jeg mener, at De ikke kan sige Deres Plads op
hos mig og rejse Deres Vej, saa snart De har noget
bedre i Udsigt. Jeg er træt af at skifte Selskabs-
dame, saa snart jeg har faaet dem instrueret og
oplært i, hvordan jeg vil have det. Jeg finder det
rimeligt — i Betragtning af Omstændighederne —
at De lover mig at blive i Pladsen mindst et Aar,
saafremt jeg ønsker at beholde Dem.'f

Jennifer betænkte sig. , -

Fru Tracey bemærkede hendes Tøven og tilføjede
hurtigt:

»BSynes, De ikke selv, at De skylder mig saa me-:

get? Jeg ta'r mig af Dem nu, da De staar paa bar
bund, og uden at spørge Dem om Anbefalinger
eller Referencer. Hvem, tror De, vilde engagere
Dem paa de Vilkaar? Hvis De senere hen kan faa
en anden Stilling andetsteds, kan De takke mig
for det.”

Det havde hun for saa vidt Ret i — og for øv-
rigt — hvad var et Aar? Det maatte være en
drøj Stilling, man ikke kunde holde ud i tolv Maa-
neder, navnlig naar man havde sit Udkomme sikret
— og det var noget, som Jennifer havde lært at
sætte Pris paa.

»Ja — det vil jeg naturligvis gerne love,” sagde
hun.

»Udmærket, saa sætter vi det i Kontrakten.”

»Kontrakten ?

»Jeg afslutter altid Kontrakt med min Selskabs-
dame,” bemærkede Fru Tracey. ,,Det er almindelig
Skik og Brug."

»Aah, er det det?” sagde Jennifer. ,,Undskyld,
men det vidste jeg ikke. Jeg har aldrig før haft no-
gen Stilling af den Art.”

»Men saadan er det. Det er meget rart med en
Kontrakt, det vil De selv opdage. Det sparer en for
mange Ubehageligheder, og saa véd man, hval man
har at holde sig til. Det er en Fordel for begge
Parter.”

Der var noget i disse Ord eller maaske snarere i
Tonen, hvori de blev sagt, der gjorde Jennifer end-
nu mere beklemt om Hjertet. Hun imødesaa' ikke
Fru Traceys Kontrakt med særlig lyse Forvent-
ninger, og hun var paa Nippet til at opgive det
hele. (Fortsættes i næste Nr.)

30

3300

SS

Se

Men)”

Pyntelige
Eftermiddags-

kjoler.

et har vist sig, at Sæsonen har udviklet
D sig ,, sort” — det er særdeles korrekt at
iføre sig en sort Kaabe eller Frakke og dertil
anlægge en rød, en grøn eller eventuelt en
beige-graa eller graa eller blommefarvet Kjole.
Ligesom det er akkurat tilsvarende korrekt at
bruge sort Kjole til en Frakke eller Kaabe af
rødt, grønt o. s. v.

Derefter er brunt stærkt fremme. Navnlig
er der fire Toner i brunt, som yndes meget:
en dyb næsten sortebrun, en mere stærk brun,
en blød rødlig brun og en lysere brun Farve.

Men til det meget festlige kommer man ikke uden
om de rødlige Vintoner, graat, ikke perlegraat,
men stengraat, og løvgrønt, klart grønt og bronze-
grønt samt utallige Afskygninger af beige.

Vi bringer denne Gang en Række Snitmønstre til
Eftermiddagskjoler, der er fikse og pyntelige uden
at virke fordringsfulde.

Snitmønster Nr. 3204 er meget chik med Bære-
stykket, der gaar helt ud over Skuldrene og mod
Halsen sluttes af med den smukke, runde, staaende
Krave, der er saa klædelig, og som ender med en
Sløjfe foran. Bærekraven er knappet ned paa Li-

vet, og den spidsklippede Knapning er gentaget

paa Ærmerne. Livets Forstykke føres ned gennem
Nederdelen og danner dennes Forbredde. Mønste-
ret findes i Størrelse 46.

For en mere særpræget Smag bringer vi Snit-
mønster Nr. 3205. Det er i Virkeligheden en ret
enkel Kjole efter Prinsessesnit, men den er skaaret
skævt — noget af samme Snit er gentaget bag paa
Kjolen. Det er en slankende Facon, som meget vel
kan taale et større Nummer, hvorfor den er klip-
pet i Størrelse 48.

Snitmønster Nr. 3206 er en meget klædelig Kjole,
der kan bruges om Eftermiddagen, syet i et
uldent Stof, men som vil være en elegant Aften-
kjole, hvis den f. Eks. sys i Crépe de Chine.
Livets løstfoldede Forstykke underfores med en fra
Kjolens Farve afvigende Kulør. Ærmerne er
smukke med den vide Afslutning, der er samlet med
ea. smal Manchet. Nederdelens Linie brydes ved de
spidse Sidestykker, som løber frem over Forbred-
den i Hoftehøjde. Det smalle Bælte i Taljen maa
have et chikt Spænde. Størrelse 46.

En mere sportslig Facon er givet i Snitmønster
Nr. 3207, Størrelse 44. Det ser fikst ud med den
dobbelte Række Knapper ned over Livets Forstyk-
ke og de tilsvarende Knapper påa Ærmerne, men
Knapperne maa ikke være blanke. Den løstfoldede
Krave, der lægger sig blødt om Halsen, trækkes
gennem som et Tørklæde foran. Livets Linie fort-
sættes ned over Hoften med et rundtløbende Biser-
læg.

I Snitmønster Nr. 32983 vil De finde en nem og
god lille Facon. Her er Knapningen ført skævt

” ned langs Kjolens ene Side, og svarende hertil er

Halskraven lukket skævt med en afsluttende
Sløjfe. For at gøre Kjolen lidt mere morsom er
alle Knaphuller anbragt i en Spids, og denne Idé
har fundet Udslag ogsaa paa Ærmerne, hvis Op-
slag ligeledes er en ikke for stor Spids med en
Knap. Nederdelen faar sin Vidde fra et dybt
Wienerlæg foran. Mønsteret kan faas i Størrelse 44.

Moønsterkuponen findes Side 38.

Nr. 5

37

Moderné Kontraktbridge,
MAO TS SES STER ØS

Hvorfor Makkers Kort

straks meldes helt ud

af-O. J. Eskildsen. '

CE Meldingerne søger Makkerparret at
naa frem til den for de 26 Kort bedst egnede
og fordelagtigste Slutmelding, og det er derfor na-
turligt, at Makkeren straks, første Gang han mel-
der, viser Kortets fulde Støtte, thi dette fører ikke
alene ofte til game, specielt naar det drejer sig om
de dyre Farver eller U-T, men virker tillige fore-
byggende over for Modparten. Sidder Makkeren
ikke selv med fornøden Honnørstyrke inkl. en mel-
delig, dyr Farve eller en god, billig Farve, men
derimod med Støtte i den allerede afgivne Mel-
ding, lønner det sig hyppigt bedst at gaa denne
Vej, saa meget mere som den ovenfor omtalte
forebyggende Virkning kan-vise sig at være af stor
Værdi. Modparten afskæres nemlig herigennem fra
at afgive alle saadanne Meldinger, hvis Træk-Antal
ligger under den allerede afgivne Melding, saaledes
at der, ligesom ved de forebyggende Aabningsmel-
dinger paa 4 Spar eller Hjerter, 5 Ruder eller Klør,
forhindres en Udveksling af Meldinger paa et lavt
Melde-Stadium. En forkert Støttemelding kan let
føre til det Resultat, at en sikker Udgang forpas-
ses, samtidig med at Modparten naar op i og vinder
Udgangsmelding, og er det saa Rubhberen, der stod
paa Spil, vil det være dobbelt uheldigt. Det er den-
ne Side af Sagen, Eksemplet i Dag vil vise. Oven-
nævnte Udtalelser tager naturligvis ikke Sigte paa
Støttehaandens højere, selvstændige Meldinger el-
ler paa en selvstændig Farve efter Kravmelding.

Kortfordelingen:
Sp.976432
Hj: D: 964 2
Ru. 85
( Kl. renonce
Sp. 10 N Sp. Kn. 5
Hj. Es 8 5 Hj. Kn.
Ru 7642 MM Ø Ru. Es K.D.Kn.10
K.K.9743 S Kl. ESD.862
Sp. Es K. D. 8
Hj. K. 1073
Ru. 9 3
Kl. Kn. 10 5

Syd Kortgiver.
Begge Makkerpar i Farezone.
Regnskab 0—0.

Meldingerne:
Syd: Vest: Nord: Øst:
1 Sp. Pas 2 Sp. (a) 38 Ru.
Pas (b) 5 Ru. (c) — Pas (d) Pas
Pas

å) En helt forkert Melding. Dette kan blive Følgen,
hvis man ikke har lært at tælle sine S-S. Kortet kan
syne svagt, men repræsenterer i Virkeligheden et stærkt
Støttekort efter Aabningsmelding i Spar, thi det inde-
holder godt 6 S-S og berettiger Nord til at hæve Mel-
dingen til 4 Spar.

b) Syd er ude af Stand til at gaa videre, naar han
kun raader over godt 4 S-S.

c) Vest har efter Makkerens Melding i Farezone
Lov til at regne med mindst 6 S-S inkl, en stærk Ru-
derfarve hos Øst og gaar derfor paa sine 5 S-S inkl.
nødvendig Trumfstøtte korrekt i 5 Ruder.

d) Nords Chance for Udgangsmelding er nu for-
skertset. En Melding paa 4 Spar vilde tillige have
tjent til at forebygge Melding hos Øst, thi efter 4 Sp.
vilde Øst ikke have kunnet melde 5 Ru.

Spillet
er det unødvendigt at analysere, thi efter Udspil af
Sp. K. efterfulgt af Klør faar Øst-Vest 5 Træk
(ved anden Fortsættelse end Klør 6 Træk), og
Nord-Syd vilde ligeledes have kunnet opfylde en
4 Spar Kontrakt, idet Vest, naar Rucer ikke er
meldt, vil aabne med Kl. 4.

" anden. Lufferne strikkes i to indbyrdes

89—1058: Divanpuden af det moderne brune Silkereps.

Divanpude af moderne Stof.

Puden maaler 65X50 cm ”og er fremstillet af det
moderne Silkereps i en brun Farve. Broderiet ud-
føres med Uldgarn og Silke samt lidt Guldtraad.
Det bestaar af Fladsyning og Kontursting, Far-

” verne er brurie og schatterer med Stoffets. Desuden

findes en smuk rustrød Farve. Forsiden af. Puden

stikkes med en dobbelt Kant sammen med Bagsiden,

der er af samme Stof. j
En Pude koster, paategnet, paabegyndt, med Til-

læg af Garn og Stof til Bagklædning: 9 Kr. 35 Ø..

Et Par livlige Luffer.

Disse Dameluffer er strikket af det smukke og
stærke Beehive Fingering-Uldgarn. Mønstret viser

Ilaandstrikkede
Luffer i kraftige Kulører.

en Række smaa Hunde, som løber efter hin-

stærkt afvigende Farver, hvilket giver "den
bedste Virkning. F. Eks. mørkebrunt og
og gult, højrødt og hvidt, grønt og hvidt
0. S. v. Garn samt udførlig Forklaring
koster 1 Kr. 95 Øre. Pinde: 50 Øre.

Strikket Astrakan-Trøje.

De moderne smaa Trøjer er
ikke uden Grund blevet popu-
lære hos Damerne. Har man
Skikkelse til dem, er de over-
ordentlig klædelige og fikse.
En glimrende Idé er det selv
at strikke sig en saadan
Pjækkert af Astrakan-
garn, meleret i sort og
hvidt, hvilket giver et
yderst interessant Re-
sultat, idet den fær-
dige Pjækkert i en
skuffende Grad
faar Lighed med
en Pelspjæk-
kert. Striknin-
gen bestaar af
Ret og er baa-
de nem og

”" Hank, der bevirker,

116—1077: Den strikkede Pelstrøje.
Åstrakangarn, sort og hvidt meleret. Yderst moderne.

Moderne
Ting.

morsom. Man kan ogsaa strikke
Pjækkerten i helt sort eller i
mørkegraat, men den lyse vil
absolut være at foretrække til
en Nederdel i en fiks og stærk
Farve.

Garn til en saadan Trøje koster 11 Kr. Et Par
Pinde: 45 Øre. —
En udførlig For-
klaring til Strik-
ningen medfølger
gratis.

Den nye
Smudstøjs-

pose.

Denne Facon paa
Smudstøjspose er
baade fiks og prak-
tisk. Posen er lavet
af cråmefarvet Gre-
nadine, paa hvilket
Motivet — broderes
med Amagergarn i
en blaa Farve —
aabne == Khaphuls-
sting og Kontur-
sting. Stellet, paa
hvilket Posen mon-
teres, bestaar øverst
af en dobbelt Ring,
paa hvilken -der
sidder en skraa

136—904: Smudstøjsposen
1933 ser saadan ud, fiks og

É samtidig praktisk,

gen, altid er aaben. E

Posen fores med lyseblaat Mol eller et andet let

Stof.

at Posen, naar den
hænges paa Væg-

Grenadine til en saadan Pose koster, paategnet
og paabegyndt, samt med Garn: 2 Kr.. 95
Øre. Det lyseblaa Mol til Montering: 1 Kr.
10 Øre, Stellet: 1 Kr. — Monteringen fore-
gaar paa følgende Maade: En Traad af
Amagérgarnet trækkes i de udtrukne
Steder som Rynketraad, og Posen sys
" til Stellets øverste Kant. Foret ind-
vendig paa Stellet, Broderiet udven-
dig. Forneden sys Stoffet til en
Papbund, klippet i samme Stør-
relse som Dobbeltringen foroven.
Bestillinger kan indsendes til
»Hjemmet''s Haandarbejds-
afdeling, Gutenberghus, Kø-
benhavn K. k
» Beløbet kan indbetales
paa ,,Hjemmet''s Post-
Girokonto Nr. 941, —
Porto maa medsendes,
40 Øre for en Pak-
ke og 25 Øre for et
Brev.
Indbetalingskort,
paa hvis Kupon
Bestilling kan
skrives, faas
paa Posthuse-
ne eller hos
Landposten.

32

vad skal VI:

have til Middag?

Ved Fru Ida Spies.

(£ Personer).

Søndag: Porresuppe med Ost. Ribbenssteg med
Kartofler. Kræmmerhuse med Flødeskum.

Mandag: Risgrød med Øl. Slikporrer med smeltet
Smør.

Tirsdag: Udskaaret Ribbenssteg med Rosenkaal.
Risklatter.

Onsdag: Gulerodssuppe med ristet Franskbrød.
Italiensk Ret med Kød.

Torsdag: Kogt Torsk med Vandsennep og Kartof-
ler. Hyldebærsuppe.

Fredag: Rismelsvælling. Torskekoteletter.

Lørdag: Kødfrikadeller med brunede Roer. Hylde-
bærsuppe med bagte Boller.

Porresuppe.

8 Slikporrer, 4 store skrællede Kartofler, Salt, Peber,
1% 1 kogende Vand, 3 Bouillonterninger. Revet Ost,
ristet Franskbrød. — Porrerne renses og tilskæres saa-
ledes: 15 cm af det hvide nederste Stykke benyttes til
Slikporrer. til Mandagsmiddagen, de bindes sammen i to
Bundter, Det bedste af Resten af Porrerne skæres i
Skiver og benyttes til Suppe. Kartoflerne skrælles og
skæres smaat., Porrerne lægges to Timer i koldt Vand.
Kartofler og udskivede Porrer lægges i en Gryde og
hældes over med det Vand, hvori Bouillonterningerne
er opløst. Det koger, til Kartoflerne er mosede, saa
sis Suppen igennem Dørslaget og tilsmages med Salt

og Peber. Serveres' med varmt ristet Franskbrød drys-
set med revet Ost,

Ribbenssteg.
2 kg Kam med hele Brystbenet ved, 250 g Svesker,
2 store Æbler, Salt, Peber. — Benet hugges paa

Midten paa den udvendige Side, saaledes at Stykket
hænger sammen ved det indvendige Skind; den indven-
dige Side gnides med Salt og Peber, et Lag af udblødte
Svesker og ituskaarne Æbler lægges paa. Brystbenet
bøjes sammen og sammensys. Stegen brunes i en Gryde
i fint Fedt og smaasteger 2 Timer. Ved Serveringen
udskives Kødet og pyntes med Svesker og Æbler. Hvi-
de Kartofler og kraftig Skysovs serveres til.

Kræmmerhuse med Flødeskum.

4 Spskf. Smør eller Margarine, 4 Spskf. Mel, 4
Spskf. Melis, 4 Æggehvider. — (Maalet 1 Spskf. be-
regnes efter, hvad der kan ligge paa en Spiseske af
Melis). Smørret røres blødt mcd Melis, 1 Spskf, Mel
tilsættes ad Gangen, til sidst de stift piskede Hvider.
Dejgen sættes paa en smurt Plade med en Teske, stry-
ges flad og rund med en Kniv, og Kagerne bages gule
med en mørkere Kant. De tages ud een for een og
krummes til et Kræmmerhus. De fyldes med stiftpi-
sket Fløde tilsat Vanillesmag. I Spidsen af Kræmmer-
huset lægges et syltet Jordbær eller Kirsebær. Kræm-
merhuse kan opbevares i en tæt tillukket Blikkasse
ca. 14 Dage,

Italiensk Ret med Kød,

2 Kopper kogt Makaroni, Tomatpurée, 7% Kop hak-
ket Pickles, 1 Kop revet Ost, 1 Kop hakket Kød
(Rest fra Ribbensstegen), 1' Spskf, hakket Løg. —
Makaronien knækkes i mindre Stykker og koges 20 Mi-
nutter i letsaltet kogende Vand. Makaronien sis, Sup-
pen benyttes til at lave en kraftig Tomatsovs. Pickleg,
Kød, Løg og det halve af Osten blandes sammen og
røres godt ud i Sovsen, Makaronien tilsættes, Massen
lægges i et smurt Bagefad og bedækkes foroven med

Resten af Osten. Sættes 20 Minutter i en Ovn med
Middelvarme.

Torskekoteletter,

1 Torsk paa 4 kg, Torsken renses; den skæres midt
over, Hovedstykket koges og serveres med Vandsen-
nepssovs: 3 dl. jævnet hvid Sovs, 1 Dessertskf. udrørt
Vandsennep, Salt, Melis, 1 Dessertskf. kold Marga-

rine. Senmeppen udrøres i den varme Tævning og til-
smages med Salt og Melis. Den kolde Margarine læg-
ges i Sovseskaalen ved Servering. Halestykket udskæ-
res i fingertykke Skiver, der saltes 10 Minutter og
aftørres. De pensles med smeltet Smør, vendes i ud-
pisket Æg og drysses tæt smed Rasp. Rigelig Olie
kommes i Kasserollen og varmes, til den ryger, Fiske-
stykkerne lægges i Frityrekurven. De koger, til de er
lysebrune, ca. 20 Minutter. San tages de op, lægges
paa et brunt Papir nogle Minutter, derfra hen paa
et ophedet Fad og hældes over med brunet Smør. Zdr-
ter og Gulerødder eller Kartofler serveres til.

Lidt fransk Køkken.

Mange, der har drømt om en lille Tur til Paris, har
maattet opgive den i Aar. De heldige, som har været
der og er gaaet paa Opdagelsesrejse i de talrige smaa
og store Restauranter, der næsten alle har deres Spe-
cialitet, har fortalt os lidt om disse, og vi fortæller
det videre til vore Læsere.

I Paris behandles Maden med en saadan Kærlighed,
at man her i Landet næsten ikke kan begribe, hvor-
ledes et Menneske kan vise Mad saa stor Interesse.
Den franske Kok tilbereder Maden med Fantasi. Gan-
ske dagligdags Ting bliver til nye mærkelige og vid-
underlige Retter under hans Haand. Vi giver Opskrif-
ter paa forskellige Specialiteter fra fransk Køkken,
der egner sig fortrinligt til at omplantes til det danske
Bord. Først den berømte russiske Bortsch, som ser-
veres påa den elegante Restaurant Larue.

Bortsch.

3 store Rødbeder koges, skrælles og skæres smaat.
De kommes i 2 1 Kødsuppe sammen med 3 eller 4
smaatskaarne Porrer, 3 store udskivede Løg, 1 kg
smaat skaaret billigt Oksekød, 1 lille udskivet Hvid-
kaalshoved og en smaat skaaret Bladselleri, Det koger
12 Time, eller indtil Grønsagerne og Kødet er mørt.
Hvis Suppen koger bort, tilsæt saa mere Suppe eller
tilsæt Vand. Naar Kød og Grønsager er omtrent halv-
møre, tilsættes 3 Skiver mellemfedt Bacon samt 3 To-
mater delt i fire Dele. Suppen krydres med 1 Laur-
bærblad eller Timian, Salt og Peber. Koger 45 Minut-
ter, Tilsæt 1 Kop Rødbedesaft. Denne tilberedes saa-
ledes: 1 stor Rødbede passerer Kødmaskinen 1 Gang
og koges helt ud i ganske lidt Vand, hvorefter den
sies. Suppen serveres med lidt af Grønsagerne i hver
Tallerken. Midt i Tallerkenen lægges en stor Spiseske-
fuld Flødeskum uden Tilsætning af Sukker. Man rører
Fløden ud i Suppen, naar denne spises. Dens Smag er
saa delikat, at man straks forstaar, hvorfor denne Ret
har opnaaet saa stor en "Berømmelse.

Panerede Kalveører med Tomatsovs.

4 Kalveører flaas, skoldes og koges i letsaltet Vand,
til de er møre. De afkøles i Suppen, lægges paa Dør-
slaget for at afløbe, aftørres i et rent Klæde og deles
i fire Dele. Drysses med Salt, Peber og hakket, Per-
sille, Hvert Stykke vendes i Mel, dyppes i pisket Æg
og derefter i Rasp. Koges sprøde og godt brune i hed
Palmin. Lægges paa brunt Papir for at afløbe og her-
fra paa et ophedet Fad. Serveres med

Tomat-Sovs.

1 Spskf. Smør og % Spskf. Mel bages sammen. Der
røres i det tre Minutter. 1 Kop Tomatpurée tilsættes
gradvis Smør og Melblandingen. Det blandes godt og
tilsættes 1 Kop Bouillon. Det koger 20 Minutter, Hvis
Soysen er for tyk, tilsættes mere Bouillon ; er den for
tynd mere Mel, Den drysses med hakket Persille,

Kalvekoteletter med Maitre ('hotel-Sovs.

Det ønskede Antal Koteletter udskæres og slaas
møre med Kødhammeren. De lægges i en flad Gryde
med saa meget Vand, at dét lige dækker dem. Krydres
med Salt og Peber og koger sagte møre. De tages op af
Vandet, lægges paa et Stykke og aftørres. Alle Styk-
kerne smøres med smeltet Smør, dyppes i pisket Æg,
derefter i fin Rasp og steges i Smør paa en varm
Pande, til de er lysebrune. En Rand af sprøde franske
Kartofler lægges udenom ved Serveringen. Serveres
med

Maitre d”hotel-Sovs.
2 Spskf, Smør, 1 Spskf. hakket Persille, 1 Spskf,
Citronsaft; Salt og Peber, — Smørret røres blødt, til-
sættes Salt, Peber, Persille og — langsomt — Citron-

saften, Sovsen smøres ud over Koteletterne, saaledes
at det varme Kød faar Smørret til at smelte.

Lokkeduen.

Fortsat fra Side 15.

Ganske uventet begyndte det at blæse op, og
samtidig med Blæsten slog en Storm af onde Fore-
stillinger ind over hende. Hvorfor var Dean endnu
ikke kommet tilbage? Var han blevet overfaldet af
et nyt Hjerteanfald? Hvem var der til at hjælpe
ham? Hvis han nu var død? Men det maatte hun
da faa Underretning om. Der kunde ikke være
Tvivl om, at hun vilde faa Meddelelse om det. Men
hvorfor var han ikke kommet? Klokken var nu
over tre. Det kunde da ikke tage hele Dagen at
konsultere en Læge.

Hun sprang op, kastede Tæppet fra sig og gik
op til Verandadøren og spejdede ned ad Vejen,
hvor Dean snart maatte vise sig. Hvor den Blæst
dog hvirvlede Støvet op! Hvor den larmede! Luf-
ten var med cet fyldt med saa mange Lyde, mærke-
lige Lyde — Palmebladenes Fingre klaprede som
Kastagnetter, Mosguirlanderne svajede hvislende
og hviskende, graa Smaabølger knurrede vredt mod
Stranden, hun syntes, hun hørte Lyd af Mennesker,
hvor der ingen Mennesker var. Og — hvad var det?
Et Brag bag ved hende fik hende til at vende sig
med et Ryk. Det var kun en Potteplante, der væl-
tede, men hun kom til at ryste over hele Kroppen.

En navnløs Rædsel, som hun ikke kunde forklare
sig, holdt hende fast i sit Greb, og det var forgæ-
ves, at hun søgte at genkalde sin sunde Fornuft.
Det kunde være, at Dean var taget hen for at tale
med Hr. Hargrave bagefter — eller han var kørt
ud for at se til sine Orangeplantager. Disse sand-
synlige Formodninger mægtede ikke at berolige
hende, tilbage blev bestandig hendes Uro, der vok-

sede og voksede, indtil hun til sidst ikke kunde holde
ud at staa her uvirksom og vente — vente. Inde
fra Huset hørte hun Augustas melankolske Nynnen.
Dixie slog Armene vildt i Luften, løb ned ad Ve-
Tandatrappens Trin og styrtede af Sted ned ad
Stien i Retning af Skoven.

Hun vilde løbe Dean i Møde. Han kunde ikke
være ret langt borte nu. Hun vilde vente paa ham
nede ved Skuret i Skovbrynet, der engang havde
tjent som Husly for en Negerfamilie — dér vilde
hun vente, til han kom kørende og tog hende med.
Hvis han skændte paa hende, fordi hun havde
brudt sin Kur paa den Maade, vilde hun svare ham,
at han ikke burde have ladet hende være alene saa
længe. Desuden var hun overbevist om, at denne
Motion ikke vilde skade hende. Hun mærkede Blo-
det strømme igennem sine ÅAarer, og den uvante
Bevægelse gav hende en overmodig Følelse af Sund-
hed — Kræfter. Hendes fortumlede Tanker sam-
lede sig i den Slutning, at Dean havde lovet hende
en ti Minutters Spadseretur i Løbet af en Uges
Tid eller to, og den lille Udflugt, hun tillod sig
nu, kunde derfor umuligt gøre nogen Forskel.

Forpustet, men triumferende naaede hun den for-
ladte Negerhytte. Men Dean var ikke i Sigte endnu.
Lidt usikker saa” hun sig omkring. Hvad skulde
hun nu? Vente her? Eller gaa tilbage? Men Blæ-
sten, som hun havde haft i Ryggen, og som havde
hjulpet hende af Sted, var for stærk til, at hun
turde kæmpe sig tilbage imod den. Hun var nødt
til at vente her, til Dean kom. Vente her i Støvet
og den kolde Blæst i Ly af det store Egetræ, der
bredte sine Grene lavt over Hyttens Tag.

Da hun havde gjort sig dette klart, meldte Re-
aktionen sig. Hun mærkede, hvor udmattet hun
var, og hvor hun rystede, og hun begyndte at blive
alvorligt bange over sin egen Dristighed, der havde
bragt hende i denne vanskelige Situation, som hun
ikke saa” nogen Udvej fra. Hun vilde maaske blive
nødt til at vente her, til Mørket faldt paa. Hun
kunde naturligvis søge Læ inde i Hytten. Der var
en Dør,

Uden Varsel gik Døren, som hun stod og stirrede
Paa, op, og en Mand viste sig i Aabningen. En ung
Mand med et spottende Smil og Hatten paa Sned.
Han stod dår uden at gøre noget Forsøg paa at
skjule den hæslige Revolver, der hang løseligt i
hans højre Haand. Dixie gav et Gisp fra sig og
blev dødbleg. (Fortsættes i næste Nr.).

Se

mer

Nr. 5 5

33

Brasiliens Kejser vilde
være Skolelærer.

Fortsat fra Side 7.

Men hvor uendelig lidt- han, efter at have
været dem en god Kejser i næsten tresindstyve
Aar, r Virkeligheden betød for dem, og hvor lidet
taknemmelige de var ham trods Landets fortsatte
Opsving under hans Ægide, viste sig, da de en
Dag uden nogen paaviselig Grund blev kede af
ham og smed ham ud.

Muligvis skal Grunden dertil søges i den KKends-
gerning, at Brasilien ene af alle de sydamerikanske
Stater endnu var noget san gammeldags "som. et
Kejserdømme, medens alle de andre. var Republik-
ker. Nogle paastaar, at Aarsagen kun, var den, at
Brasilianerne efter alle de fede, fredelige Aar sim-
pelt hen ikke kunde vente længere med at have en
Revolution, andre hævder, at man ikke kunde til-
give ham, at Slaveriet var blevet ophævet saa plud-
selig, atter andre, at man blot var ked af evig
og altid at høre ham blive rost. Men hvad Grun-
den end var, saa blev den Revolution, der kostede
ham hans Trone, den mest ublodige og fredelige i
Sydamerikas Historie.

Det var Aaret, efter at Slaveriet ophævedes, i
November 1889, at en Bataillon Tropper nægtede
at”forlade Rio de Janeiro for at dæmpe nogle Uro-
ligheder i de sydlige Stater. Det vilde normalt ikke
have været en særlig farlig Begivenhed, hvis ikke
enkelte Medlemmer af det i øvrigt ret -betydnings-
løse republikanske Parti havde benyttet sig af Si-
tuationen.

n af dem fortalte senere til. en Korrespondent
for The Times, hvordan det var gaaet til.

»Den 15. November,” sagde han, ,,gik vi op til
Chefen for Garnisonen i Rio de Janeiro, Marskal
Deodora de Fonseca, og spurgte ham, om Hæren
vilde sætte sig imod, at vi Dagen efter udraabte
Republikken. De Fonseca forsikrede os, at Hæren
ikke vilde røre en Finger. Herfra gik vi saa op til
Dom Pedro og fortalte ham, hvad vi havde i Sinde
at foretage os næste Dag. ,;,Men dog,” raabte Kej-
seren, ,hvad skal jeg og min Familie saa gøre?”
Vi forklarede ham, at der ikke vilde blive krum-
met et Haar paa deres Hoveder, og at der vilde
ligge en Damper paråt til at føre dem alle til
Europa. ,,Godt, jeg gaar,” sagde Dom Pedro og
gav Ordre til at- pakke Kufferterne.

Dette var den matte Afslutning paa Dom Pe-
dros straalende Regimente gennem mere end to
Menneskealdre. Han havde god Grund til at føle
sig besvegen og skuffet, og han var pludselig blevet
en gammel Mand, da han hin November-Efter-
middag fra Dækket af Damperen for sidste Gang
stirrede paa den By og det Land, som han havde
hævet op af Barbariet og indblæst Fremskridtets
Aand. Saa lukkede Sukkertoppens Bjergkegle for
det eventyrligt dejlige ;Panorama, med Rio de Ja-
neiros hvide Huse og'svajende Palmer spejlende
sig i Bugtens dybblaa Vand og omkransede af for-
revne, skovklædte Bjerge. For sidste Gang havde
han set Verdens skønneste Havn.

Dom Pedro slog sig først ned i Portugal, men
kort efter døde Kejserinden, og et Aars Tid rejste
han nu, en gammel og lidt sky Mand, frem og til-
bage ad den Rute, som alle forjagede Fyrster sy-
nes at følge: Paris—Cannes—Monte Carlo, indtil
den 4. December 1891, da Døden naaede ham 1 et
stille, tilbagetrukket Palæ i Paris.

Hans Lig førtes til Lissabon og bisattes i Bra-
ganzaernes Familiegravsted. De brasilianske Aviser
ofrede ham en kort Nekrolog. ,;Vi vilde alle sam-
men have elsket ham, for han var et storartet Men-
neske, hvis han ikke havde haft den mærkelige Idé
at ville regere os,” skrev en af dem; ,,»han vilde
opgive ethvert Kabinetsmøde for en. Sammenkomst
i Videnskabernes Selskab,” skrev.en anden. Og der-
med var han glemt.

To Døtre overlevede ham, den ene, Isabella, gift

med cen Prins af Orleans, den anden, Leopoldine,
med Hertugen af Sachsen; to Sønner var døde som
ganske smaa. Isabella fremsatte for et Syns Skyld
sit Krav paa Brasiliens Trone; men det lille mo-
narkistiske Parti, der var blevet dannet i Brasilien
efter Pedros Forjagelse, opløstes ved hans Død, og
ingen nærede mere Illusioner om Kejserdømmets
Genindførelse.

I Brasilien hørte Revolutioner”atter til Dagens
Orden, og Landets Finanser vaklede igen af Sted
langs" Afgrundens Rand, men Naturens uudtømme-
lige Rigdomme lokkede en stadigt stigende Strøm
af Emigranter over Havet, og de 5 Millioner Ind-
byggere for hundrede Aar siden er nu vokset til
næsten 40 Millioner flammende patriotiske Bra-
siletros i alle Farvenuåncer. Dom Pedro"den Eje-
godes Minde lever nu kun i enkelte af de gamle
fint kultiverede Kredse.

Chr. Ditlev Reventlow.

Janie.

Fortsat fra Side 9.

»Nej, virkelig,” sagde Janie. Hun var ikke Spor
interesseret og ønskede kun at slippe bort for at
faa Ende paa sit sidste Besøg i Sommerhuset. Hun
afbrød Samtalen og begav sig ud over Markerne,
ikke meget varmere end før.

Huset var fugtigt og koldt; men. Janie fandt et
Tæppe, som hun tog om sig, og satte sig saa i Vin-
dueskarmen. Hun saa” ned ad Klippestien; den var
vaad, glat og farlig nu: Langt nede trodsede
;»Smuglerens Klippe" Bølgerne; det var ikke til at
forstaa, at man en gylden Sommereftermiddag
avde hvilet i dens Skygge, og at man en Maane-
skinsaften var blevet kysset i Ly af den.

Det var taabeligt at tænke paa Colin nu; "for
hvis han havde brudt sig om hende, vilde han have
prøvet paa at finde hende, selv om han boede helt
op ad Skotland til. Han vilde aldrig have ladet en
lang Vinter gaa uden at sætte sig i Forbindelse med
hende…

Hun var blevet stiv, saa hun maatte bevæge sig
lidt. Først ud i Køkkenet, saa ind i Badeværelset,
hvor der ikke mere hang vaade Badedragter og
Badekaaber til Tørre, og derpaa ind i Pigebørne-
nes Værelse, hvor Minas højrøde, hæklede Hue laa
glemt i en Krog — en munter Erindring om Som-
meren, der var gaaet, den Sommer, der aldrig kom
tilbage.

Forstuen standsede hun et Øjeblik; der laa et

Brev i Postkassen — sandsynligvis kommet den
Dag, de var rejst.

»Det kan ikke være særlig vigtigt,” tænkte
Janie, ,,det er vel en Reklame.” Hun tog det op
og kastede et Blik paa det; saa gav det et Sæt i
hende.

Det var adresseret til hende — og den ukendte
Skrift var en Herrehaand. Aanrideløs rev hun Kon-
volutten op og læste Brevet, der laa deri,

Kære Janie!

Vil du ikke nok sende mig din Adresse? Det var
dumt af mig ikke at bede om den før. Jeg kommer
til London i Oktober og bliver der mindst en Maa-
ned. Alle mine Planer er forandret. Fader er me-
get syg og skal genmemgaa en farlig Operation. Saa
snart han er bedre, rejser vi en Tur til Sydafrika.
Vi vender tilbage til Foraaret og kommer sand-
synligvis til Coolharbour, før vi tager nordpaa.

Jeg har' helt opgivet Tanken om at blive For-
fatter, Janie, for jeg kan indse, at Fader ikke kan
undvære mig i Forretningen, nu han er saa syg.
Naar vi kommer tilbage, vil jeg arbejde haardt for
at tage saa meget som muligt af Ansvaret fra
ham. Jeg længes saa forfærdeligt efter at se dig og
drøfte Tingene med dig. Den sidste Aften paa
Stranden i Coolharbour betød mere for mig, end
du aner. Hvis den ogsaa,betød moget for dig, min
elskede, saa svar mig saa hurtigt som muligt.

: Din Colin.

Brevet flagrede fra Janies Haand ned paa Gul-
vet. Hun stirrede tomt ud i Luften. Smaa Sætnin-
ger brændte sig ind i hendes Hjerne.

Hvis den ogsaa betød noget for dig, min elskede,
saa svar mig saa hurtigt som muligt. Hun havde
ikke svaret, og Colin maatte fro — maatte tænke …

Nøglen til Huset havde ladet hende kikke ind i
Paradiset. Janie smilede bittert. Det havde været
bedre, om hun aldrig havde fundet det Brev —
end at have fundet det nu, da det var for sent.

Der var en anden Sætning: Vi kommer tilbage
til Coolharbour, for vi tager nordpaa. Hvad var
det, Konen havde sagt om en sy8 Herre og hans
Søn, som boede hos hende?

ivet vendte pludselig tilbage til Janies stive Lem-
E mer, og hun løb hen over de haarde Marker,
lige saa let som over Stranden sidste Sommer.
Hun maatte standse i det vedhendbeklædte Bislag
for at faa Vejret, og saa gik hun ind i Stuen,
hvor en ung Mand stod og stirrede ud ad Vinduet
uden egentlig at se noget.

» Colin,” gispede Janie med straalende Øjne og
Kinder, der blussede efter Anstrengelsen. ,;Jeg
har først lige nu faaet dit Brev. Jeg — kommer
for at svare paa det — hvis du da endnu bryder
dig om et Svar?”

»Janie!f Han strakte Årmene ud mod hende.

Man kan ikke ret godt give Forklaringer, naar
man bliver knuget indtil en andens Skulder og
næsten faar Livet kysset ud af sig. Der er ikke
andet at gøre end at vente, til védkommende faar
sin Fornuft igen, og Janie var ikke ked af at vente.
Til sidst sagde Colin, stadig med Armene omkring
hende:

»Kæreste, jeg har grundet og grundet; jeg kunde
ikke begribe, hvorfor du ikke besvarede mit Brev.
Det faldt mig ikke et Øjeblik ind, at du ikke havde
faaet det.”

Janie smilede med et Smil, der gjorde hendes
Øjne klare som Stjerner. k

»Aah, Colin,” sagde hun, ,;tænk, om jeg aldrig
var kommet herned igen! Tænk, om jeg ikke håvde
faaet dit Brev. Tænk …”

Men Colin standsede hende med et Kys.

Udenfor brølede Havet; Vinden var nordøst, og
en Snebyge slog mod Vinduet. Men indenfor var
det Foraar!

Slange-Gift.

Fortsat fra Side 11.

Det nytter ikke,” sagde han hæst. ,,Han er død.
Sorte Garrows har holdt sit Ord.”

»Ja, men hvordan kan .det dog gaa til?" hbe-
gyndte Dransfield overrasket. ,,De var jo saa til-
freds med ham …

»Det var jeg. Der lod ikke til at være nogen
som helst Fare paa Færde, men man kan aldrig
være helt sikker, naar man har med ældre Menne-
sker at gøre, Choket — eller maaske en Blodprop
— det er ikke godt at sige.”

mæ Trelyatt kom i dette Øjeblik tilbage
med to Varmedunke. ,,Kaffen kommer om et
Øjeblik,” stønnede han forpustet. ,,;Hvordan …?”"
Han holdt brat inde ved Synet af den livløse Skik-
kelse i Sengen og de tilstedeværendes højtidsfulde
Ansigter. ,,Du Almægtige,” hviskede han, ,,er han
— er han —?"

»Ja,” mumlede Dr. Ferguson, ,,han er død.” Han
forklarede, hvordan det var gaaet til, og Walter
Trelyatt sank ned"i en Stol og skjulte Ansigtet i
sine Hænder. F:

»Den Bandit — den elendige Morder —" hvi-
skede han, ,,det er hans Skyld. Han har myrdet
Alfred. Og det frygtelige er; at ingen kan bevise,
at det var andet end et Ulykkestilfælde.”

»De kan være ganske rolig i saa Henseende, Hr.
Trelyatt,'” sagde Dransfield energisk, ,,naar vi faar
fat i ham, kommer han i Galgen. Fraset det, han
har gjort her, har han endnu et Mord paa sin

v

'
Hm
in

Nr. 5

Samvittighed. Den ene af Opsynsmændene, ban
skød paa, er død.”

Der fulgte en knugende Tavshed i Sygeværelset,
kun forstyrret af Walter Trelyatts dybe Stønnen.
Dr. Ferguson begyndte at pakke sine Sager ned i
Haandtasken, Paul Grendon gik langsomt omkring
med et tankefuldt Udtryk i sine graa Øjne. Han
standsede ved Sengen, hvor Sygeplejersken var ved
at vikle Forbindingen af den døde.

»Sig mig, Doktor,” sagde han, ,,hvad er det for
røde Prikker?”'

Et Dusin røde Prikker, ikke større end en Knap-
penaalsspids, var synlige paa den døde Mands
Bryst. Lægen betragtede dem nøjere. ,,Det var be-
synderligt,” mumlede han. ,,De var der ikke før,
da jeg undersøgte ham. Det kunde se ud som Ty-
fus eller — —'""

»Eller hvilket —?"

»Det er ikke godt at sige. Det ser ganske mærke-
ligt ud. De Prikker kan for den Sags Skyld godt
være Tegn paa en Forgiftning. Jeg. maa hellere
foretage en Obduktion senere-—''

Paul Grendon fortsatte sin Vandring omkring i
Værelset, og da han saa”, at Dr. Ferguson var op-
taget af at pakke sin Haandtaske, medens Drans-
field konfererede, med Walter Trelyatt, smuttede
han lydløst ud ad Døren og lukkede den sagte ef-
ter sig. son råds i

»Bliv staaende her,” sagde han til Opdageren
udenfor, ,,0g sørg for, at ingen forlader Værelset,
førend jeg” kommer tilbage. Hvis nogen proteste-
rer, saa sig til Overinspektøren, at det er mig, der
har givet. den ;Ordre.'f

»Ja vel.

aul fortsatte langsomt ned ad- Trappen og

PP sig om til begge Sider. Det saa! ud,
som om-han- søgte noget; men det lod ikke til, at
han fandt det. Stadig søgende gik han gennem
Hall'en og videre-ned i Køkkenet. Her stod en tyk
Kokkepige og tragtede Kaffe, medens hun passia-
rede ivrigt med den Opdager, som var posteret
hernede.

»Kaffen er færdig om et Øjeblik,” sagde hun,
da hun fik Øje paa. Paul. ,Hvordan har Her-
rende?” å ;

»Han er død,” svarede Paul kort. Han saa” sig
omkring i Køkkenet uden at tage Hensyn til Kok-
kepigens forfærdede Udbrud og klynkende Kom-
mentarer. Paa" Køkkenbordet, lige inden for Dø-
ren, stod en stor Lerkrukke, halvt fyldt med Ro-
simer. Ligesom tilfældigt søgte Paul Grendons
Haand ned i Krukken. i

»Jeg tænkte jo nok, det vilde gaa saadan,” blev
Kokkepigen ved i en klagende Tone. ,,Jeg sagde
det ogsaa til Hr. Walter, da han var hernede. Han
stod lige dér, hvor Herren staar, og ventede paa
de Varmedunke og spiste Rosiner.””

Paul trak Haanden- op af Krukken, som om
han havde brændt sig. ,,Pas godt paa den Krukke
dær,” sagde hån til den forbavsede Opdager. ,,In-
gen maa røre den. Bring dem op i-Sygeværelset,
naar jeg ringer.” '

Da han atter traadte ind i Sygeværelset, tog
Dransfield imod ham med et forhavset: ,,Hvad, er
det dig, Paul, hvor har du været?”

»Jeg har været ude for at undersøge, hvordan
Dommer Trelyatt blev. myrdet,” sagde Paul. Han
sagde det i en Tone, som fik dem alle til at se
spørgende paa ham. Der herskede et Øjebliks
spændt Stilhed, inden han fortsatte:

»Er den Tanke ikke faldet Dem ind, Doktor, at
Dommeren kan være blevet forgivet?”

»Den Tanke strejfede mig,” indrømmede Dr.
Ferguson. ,,Men jeg opgav den Teori igen. Det er
jo umuligt.”

»Hvorfor er det umuligt?

»Hvis: det er en Forgiftning, der er Tale om,”
forklarede Ferguson, ,,;maa det ifølge Sympto-
merne være en Gift, som er blevet indpodet for
mindre end en halv Times Tid siden. Det maa have
været en. meget kraftig Gift, og en kraftig Gift
virker hurtigt. Den maa faktisk være blevet ind-
podet, mens vi alle var til Stede her i Værelset.”

»Og det er netop det, der er sket,” sagde Paul.

inderne I

Børnenes

Juleopgave

D" indkom adskillige Tusind Løsninger
paa den morsomme Opgave for vore
Børnelæsere i Julenummeret. Det var jo
nemt nok at sætte Billedet sammen, som
det skulde, og der var ikke mange af jer,
som ikke rigtigt havde gættet, at den sjove
Filmsskuespiller var Harold Lloyd (men
nogle forkerte var der altsaa). Følgende af
vore smaa Læsere blev de heldige og vandt
de forskellige Præmier:

1. Præmle: 100 Kroner.

1. Jørgen Rasmussen, Sørup Skole pr. Eskild-
strup.

2. Præmie:50 Kroner.
, 2. Ida Petersen, Ejderstedgade 302, Kbhvn. V.

ER Præmie i 25 Kroner.

3. Kaj Christensen, Vennemindevej 74, Kø-
benhavn p AE:

4.—25. Præmie: hver 10 Krøner…

4. Carlo Petersen, Adelgade 39, Kbhvn. K.

5. Roar Juul Hansen, L. B. Sørensensvej,
Hadsund, F2

6. Hakon Bek, Hummergade 44, Kbhvn. K.

T. Elsa Frederiksen, Borgergade 38 4, 0, G.,
Kbhvn, K.

8. Else Vestergaard, Fredensvej 5, Middelfart.

9. Anna Pedersen, Høllet, Stauning pr. Skjern.

10. Else Larsen, Thorøhusvej 20, Assens.

11,-John Smidt, Godthaabsgade- 5, St., Odense.

12, Niels Tønnes, Aåmosen pr. Ollerup St.

13. Meta Helmig, Vesterled, Glostrup.

14, Aage Jensen, Stationsvej 6, Hedehusene,

15. Inge Madsen, Badensgade 141, Kbhvn. S.

16. Palle Berggreen, Lyongade 7 A1 tv., Kbh. S.

17. Bernhard Ludvigsen, Frederiksvej 41 tv.,
Kbhvn. F.

18. Mogens Olsen, Veddelev pr. Roskilde.

19. Ester Poulsen, ,,Aabakkegaard" pr, Øster
Tørslev. .

20. Aage Lorentzen, Gothersgade 562, Kbh. K.

21. Ove Jessen, Orevej 135, Masnedsund.

22. Knud Salling, Ullerslev Skole pr. Ullerslev.

3. Henrik Ipsen, Skolestræde 14A, Rønne,
Bornholm.

24. ne Søndergaard Jensen, Helledig pr. Vren-
sted.

25. Else Westy-Nielsen, Søndersø pr. Odense.

26.—46. Præmie: hver 5 Kroner.

26. Herman Bjerre, Søndergaard, Nr. Nissum
pr. Lemvig.

27. Ulla Vang-Jensen, Løvenholm pr. Auning.

28. Mogens Olsen, 11. Alexandra Rd., Epsom,
Surrey, England.

29. Ellen Dantoft, Nørregade 13, Struer.

30, Benny Mortensen, ,,Tvedslund" pr. Holse

St., Fyn. Å G

. Erik Steen Flemming, Rønne Alle 8,

Lyngby.

32, Lisse Petersen, Sjællandsgade 92, Aarhus.

. Carl Jørgen From, Bremensgade 56, Kbh. $.

34. Syend Petersen, Sct. Jørgensgade 10, Hol-
stebro.

. Allan Bertelsen, H. C. Ørstedsvej 59 A2,
Kbh. V.

. Karen v. Holsten Rathl, Hesselvang 4, Hel-
lerup.

37. Grete Mainz, Østerbakken 35, Thisted.

38. Sten Jørgensen, Vesterbro, Præstø.

39, Olga Madsen, Jernbanegade 5, Hurup, Thy,

Jylland.

- Bent Julsbo, Vordingborg,

. Hans Langhoff, (Adr.: Barber Langhoff),
Jelling.

- Anne-Lise Hansen, Købmagergade 19, Fre-
dericia.

. Grethe Olsen, Rolfsvej 31 St., Kbh. F.

. Aase Rieneck, Havnegade 22, Frederikssund.

5, Else Nielsen, Kjeldsgaardsvej 37 A2, Kø.

benhavn, Valby.
. Irene Rasmussen, Søndergade 5 1, Ringsted.

—

»Hvad Pokker vil det sige, Grendon?” Dr. Fer-
guson stirrede forbløffet paa ham. ,,Hvem skulde
have gjort det?”

»De har selv indpodet Giften.”

»Hør nu her, Paul,” indskød Dransfield overra-
sket, ,,hvor vil du hen med alt det?”

»Det forholder sig, som jeg siger,” sagde Paul
roligt. ,,Har De nogen Sinde set et Menneske dø af
Slangebid, Doktor?”

»Nej,” bed Dr. Ferguson ham af, ,,og hvis De
FPOT ses, tk

vJeg har engang været Vidne til saadan et
Tilfælde, og det glemmer jeg aldrig. Dommer Tre-
lyatt døde præcis paa samme Maade, og da jeg
sad” de smaa røde Prikker paa hans Bryst —"

»De vil da ikke fortælle os, at de stammer fra
Slangebid ?"

»Saa godt som,” svarede Paul roligt. ,,Hver
Gang, De pressede Stetoskopet mod Dommerens
Bryst, Hr. Doktor, skød en fin Naal frem af In-
strumentet og indpodede ham en dødbringende Gift.
Der findes over et Dusin Smaaprikker, saa det er
ikke noget Under, at Dommer Trelyatt Gøde saa
hurtigt.”

Et Øjeblik stod Lægen fuldkommen fortumlet,
saa fo'r han hen til sin Haandtaske, rev den op
og tog sit Stetoskop frem. ,,Se her,” sagde han.
»Er her nogen Naal?””

»Nej,” sagde Paul, ,;men Mundingen kan skrues
af,” Han vendte sig mod Walter Trelyatt. ,,De
har sikkert set Mennesker dø af Slangebid, ikke
sandt? De har jo for nylig været i Trorerne —
i Sydamerika, ikke?”

Walter Trelyatt saa” paa ham med et Udtryk
af Rædsel. ,,Jo—o! indrømmede han.

»Og De er kendt for Deres Fingerfærdighed,

ikke? Hvorfor myrdede De Deres Halvbroder?”

»Myrdede —? Jeg —?" Trelyatt sprang op.

»Hvad er det, De vover —?

»Hør paa mig,” afbrød Paul ham roligt. ,,De

benyttede Dem af Sorte Garrows' Trusler — det
var en glimrende Lejlighed for Dem til at blive
Deres Halvbroder kvit. De vidste, at hvis Domme-
ren døde nu, vilde det blive tilskrevet Kørsels-
ulykken forleden. Der var ingen synderlig Fare
for, at nogen” vilde falde paa den Tanke, at det
var en saa sjælden Gift som Slange-Gift, der
var blevet benyttet. De vidste, at Dr. Fergusori
nu til Formiddag vilde undersøge Deres Halvbro-
der. De anskaffede et ekstra Mundingsstykke til

Stetoskopet og præparerede det. Da De tog Dok-

torens Taske med herop, ombyttede De de to Mun-
dingsstykker, og mens vi andre var optaget af
Dommerens Tilstand, byttede De Stykkerne om

igen. Da De var nede i Køkkenet efter Varme
dunkene, gemte De Apparatet det første Sted, hvor
det var Dem belejligt. Saadan gik det til.”

more havde nogenlunde genvundet sin Fat-
ning. ,;Det lyder svært sandsynligt,” sagde
han. ,,Hvem vil De faa til at tro 1."

Uden at svare gik Paul hen og ringede paa Klok-
ken. Et Øjeblik efter kom Opdageren ind, medbrin-
gende Lerkrukken fra Køkkenet.

»Jeg tænker, at vi kan finde det falske Mun-
dingsstykke her,” sagde Paul. »Det var et udmær-
ket Gemmested foreløbig, indtil De kunde faa det
fjernet.” Han hældte Rosinerne ud paa Gulvet, og
ud af Krukken trillede en cirkelrund Kautsjuk-
skive, Han tog den forsigtigt op og viste Lægen og
Dransfield en ganske fin Naalespids, som stak frem
under Skiven. .

»De er den eneste af os, som forlod Værelset
her, Hr. Trelyatt,” sagde Paul. ,,For øvrigt har
jeg tilladt mig at aflægge et lille Besøg i Deres

» private Værksted her i Huset. Dår fandt jeg den-

ne her! Han tog en lille grøn Flaske op af Lom-
men. ,;Den vil sikkert ved nærmere Undersøgelse
vise sig at indeholde netop den Gift, Dommeren
døde af, Vil De saa fortælle os, hvorfor De myr-
dede Deres Halvbroder?” i

Men Walter Trelyatt var pludselig blevet for-

vandlet til et desperat Uhyre, der kæmpede for

sit Liv. Alle fire Mand maatte hjælpe til for at
holde ham.

Nr. 5- SK:

" Bedstemors Stol

Fortsat fra Side 17, "

»Hvad gaar her for sig?" blev der san pludselig
raabt gennem Larmen, og det sparsomme Lys i
Smedien mindskedes af cn Mand, som stod i
Døren. "

N Niels Larsen blev san forskrækket, at dot gav ct
voldsomt Sæt i ham, og blev stanende bomstille
mod Hammer og Jern i Hænderne.

»Hvad gaar der for sig her i min Smedie? lød
k det igen fra Døren.

»Anh, det er kun en sølle arbejdsløs Smed, der
er ved at blive tosset,” svarede Niels Larsen. ,,Vi
er ærlige Folk, Vi kom forbi, Døren stod aaben, og
san kunde jeg som udlært Smed ikke lade være at
] kikke ind. Men Fingrene greb af gammel Vano

'3 Hammer og Jern. Og san, før jeg vidste af det,
| slog jeg de Slag. Men jeg beder Dem meget und-
skylde.'f g

i i »Hør, kom lidt ud i Lyset,” sagde Manden med
helt forandret Stemme, ,,0r det ikke en gammel
Garder, 410?"

»Er det dig, 23! sagde Niels Larsen, da de kom
ud. ,,Jo, nu kan jeg sc det.”

Det blev en lang Snak. To Soldaterkammerater,
der ikke har set hinanden i en halv Snes Aar, har
meget at snakke om. Niels Larsen fik at vide, at
hans gamle Kammerat nu var Ejer af sin Faders
Gaard; Smedien var ogsaa hans, og her plejede
han at have en Mand boende, der baade var Chauf-
før, Traktorfører og Smed. Den tidligere Smed
havde lige overtaget sin Faders Forretning, derfor
| stod Huset nu tomt.

Å »Kan du saa ikke bruge mig?” spurgte Niels
å Larsen.

f »Jo, blot jeg havde vidst det noget før. Jeg er
1 desværre allerede saa langt i Forhandlinger med
en anden, at jeg meget vanskeligt kan trække mig
tilbage.”

Da de var naaet saa langt i deres Samtale, kom
en Pige cyklende og bad Gaardejeren om at
skynde sig hjem, der var kommet nogen, der skulde
tale med ham.

»Men lad mig faa din Adresse,” sagde han til
Niels Larsen, ,,hvis der skulde blive noget.

ali doms åd d Ens

a han havde skrevet den op, tog han Pigens
E Cykle.
| »Se bare paa Lejligheden,” sagde han og sprang
paa Cyklen. ,,Du skal høre fra mig, saa snart jeg
| véd noget bestemt!" raabte han, idet han forsvandt
. om Hjørnet. -

De undersøgte hele det tomme Hus, gik fra Rum
| til Rum.

»Se, Soleu laver Vinduer paa Gulvet, men de er
| skæve,” sagde Karl, da de stod i den store Stue
ud mod Haven.
| »Far, hvorfor kan Solen lave Vinduer, hvad
Mor?"

i Men de svarede ham ikke, de gik rundt i Huset
en Gang til med hinanden i Haanden, frygtsomme.
5 De følte begge, at de havde været lige ved at faa
j | det uopnaaelige: fast Arbejde, hele det rummelige
& Hus, den store Have, Plads og Luft, Lys og Sol.
| Og havde der mon ikke i den gamle Kammerats
i Stemme været en Antydning af en lille Mulighed
; for, at der kunde være Haab for dem endnu?

' »Jeg: tør ikke tro det. Niels, jeg tør slet ilkke
haabe paa det,” sagde hun.

,Ja, 23 er ellers sikker nok,” sagde han.

Hun slog pludselig Armene om hans Hals og

gav sig til at græde.

»Åah, Niels, hvis vi kom til at bo her,” hviskede
hun, ,,du véd ikke, hvor glad jeg vilde blive.”

»Jo, jeg véd,” sagde han næppe hørligt: — — —

Postbudet har ikke Ærinde til Smaafolk hver
Dag. Og hos Niels Larsen havde han aldrig
været ventet med Spænding; men de første Dage
efter Udflugten var'det anderledes, da saa' og hørte
de efter ham paa Trappen. Han skulde jo komme
med Brevet. Men han gik næsten altid forbi, og
havde han endelig en enkelt Gang Post til dem,

Den kloge Husmoder véd, hvor vigtigt
det er at faa virkelig velmodnede Ba-
naner. Hun er klar over, at kun den
fuldmodne, brunplettede Banan er i
Besiddelse af den Vitaminrigdom,
Næringsværdi og Velsmag, der gør Ba-
nanen til den ypperste af alle Frugter.

Derfor forlanger hun ikke blot "Bana-
ner", men kræver udtrykkelig "FYF-
FES" — og forvisser sig omhyggeligt
om, at Bananerne bærer de smaa, blaa
Garantimærker.

FYFFES Bananer er de eneste Bana-
ner i Danmark, der paa Grundlag af
25 Aars Erfaring modnes efter-viden-
skabelige Principper, hvorfor FYFFES
staar langt over alle andre Frugter i
Kvalitet og Velsmag.

Lad Dem nu ikke narre sæ

til at købe andre og "lige saa gode" Bananer.
Kun Bananerne med det blaa Mærke er de velmodnede

skal findes paa hver "Haand" Bana-
” ner og er en Garanti for, at De faar
gode, velmodnefuldaromatiske Banas:er

i E S

AW:KIRKEBYE

er ER

virker velgørende, naar man er
træt af Arbejde eller afkræftet
efter Sygdom. 6 É
Ållerbedste Styrkningsmiddel.
Drik daglig deraf.
Anbefalinger fra ca. 300 Læger.

Forlang EVERS Fabrikata.

Hver Aften bør De indgnide Barnets Hænder og Ansigt
og alle irriterede, sprukne eller røde Hudpartier med

NIVEA-CREME

Herved styrkes Hudens Overflade, Den bliver mod-
standsdygtig mod Vind og Vejr og bevarer dét op-
rindelige sarte og fersken-
bløde Udseende, der gør
smaa Børn og unge Piger
saa umiddelbart fortryllende.

BR an i
NIVEA-Creme:
Æsker: 20, 55 og 80 Øre.
Zuber: 60 Øre og Kr, 1,00.

R. BAUNGAARD & Co., BRIGADEVEJ 66, KØBENHAVN S.

Den kloge Kone

tjener 2 Kroner hver Gang, hun brygger
20 Flasker Øl af 1 Pakke

Deres graa Haar

giver Dem et ældre Udseende end nødven.
digt — skaf dog det graa væk ved i 8 Dage

Å

En rr NR

at bruge det kendte, vandklare Haarvand
Jouventine de Junon.

Faas i Fl,å Kr,2.50i mange Parfumeforretn.,
høs Damefrisører og større Materialister.

Hovedoplag en gros:
Centro. Kattesundet 14 Telef. Byen 4800,

For ca, 5 Øre brygges 1 Flaske velsma-
gende og kraftigt Øl.

Gambrin faas hos alle Materialister og
de fleste Købmænd og Brugsforeninger
samt Gambrinfabriken, Haslev.

WRIGLEYS 52

Prøv Verdens mest

populære

Barbercreme

Med Garanti for Til-
bagebetaling af Deres
Penge... hvis De ikke
finder, at Palmolive er
den bedste Creme, De
nogen Sinde har bar-
beret Dem med.

Køb en Tube i Dag — den koster kun
Kr, 1,25 og indeholder tilstrækkelig Creme
til ca, 150 af de letteste Barberinger, De
nogen Sinde har oplevet. Brug Halvdelen
— synes De om den, saa brug Resten. I
modsat Fald, send den tilbage til os, og vi
garanterer Dem fuld Tilbagebetaling af hele,
Tubens Pris.

Palmolive's 6 frem=
ragende Egenskaber,
Den forskummer til
" ca.250 Gange sit eger
Volumen
2,Den blødgør Skæg-
" stubbene paa 1 Min.
3. Skummet bevarer sin
fulde cremeagtige Til-
… stand i mindst 10 Min.
Det kraftige Skum
" holder Skægstubbene
op. mod Kniven.
5, Blandingen af Pal-
me- og Olivenolier
efterlader . Huden
blød og glat.

Kun 3 Dage gammel
Jeg vilde aldrig have
troet at den kunde
blive saa køn

Min Hud var gusten, mørk og fal-
met, Der var grimme Hudpropper, ru
Hudskæl og udvidede Porer paa Næ-
sen, Hagen og Panden, I Dag vækker
min bløde, hvide, glatte Hud og smuk-
keTeint alles Misundelse og Beundring.

Enhver Kvinde kan nu, simpelthen
ved daglig Benyttelse af Creme Toka-
lon, den berømte Pariser Creme-Hud-
ernærer, hvid Farve, (ikke fedtende)
let hvidne, blødgøre og forskønne sin
Hud. Den indeholder forudfordøjet
Mælkeri-Fløde og Olivenolie sammen-
blandet med hvidnende, opfriskende og
sammentrækkende Bestanddele. Den
trænger øjeblikkeligt ind, beroliger
irriterede Hudkirtler, drager udvidede
Porer sammen, opløser Hudpropper,
saa de forsvinder. Den gør den mør-
keste, mest ru Hud hvid og blød, I
3 Dage giver den Huden en ubeskri-
velig ny Skønhed og Friskhed, saaledes
som det paa ingen anden Maade kan
opnaaes. Den "skulde benyttes hver

Det er en Kendsgerning, at af Too Mænd,

der blot een Gang hår prøvet

Palmolive, foretrækker 87 at
Kato DEr.

bruge den, til Stadighed frem for

noget andet Barberpræparat.
Barbercreme

»Bedre Barbering med Palm-
olivef er ikke blot et Mundheld
r— det er en Kendsgerning.

Morgen.
Ene]

FREMSTILLET I DANMARK FEEEEREREEREREREERED

var det ligegyldige Reklamer oller Foreningsmed-
delelser.

Dagene krøh af Sted; og det blev snart et Par
Uger, siden de havde været pan Landet.

I den første Tid efter Turen havde de tult om
Huset og alle de (læder, der ventede dem. De
havde drøftet, hvorledes deres Møbler skulde staa i
Stuerne, og lagt Planer om, hvordan de skulde holde
Høns og Ænder, og talt om alt det, de skulde dyrke
i Haven. Det hele var blevet overvejet og gennem-
tænkt, sundt og naturligt af to unge Mennesker,
som havde deres inderste Rødder fæstet dybt i
Landlivets rene Glæder, selv om de i Aaringer hav-
de levet i Byen.

Men Brevet kom ikke.

a der var gaact en tre Ugers Tid, og Pengene

for Bedstemors Stol næsten var brugt op, be-
sluttede Niels Larsen sig til at telefonere nd og
spørge. Uvisheden var ikke til at holde ud,

Men han kom dybt skuffet tilbage. Han havde
kun truffet Fruen hjemme, og hun havde sagt, at
det vist for længe siden var bestemt, hvem der
skulde have Pladsen.

Og Dagen efter kom Brevet.

Det var meget venligt. Men der stod, at det nok
desværre ikke vilde lykkes at faa det ordnet.

»Jeg vidste det,” sagde Nicls Larsen og smed
Brevet fra sig. ,,Jeg har vidst det hele Tiden, in-
derst inde. Jeg fik cen Anelse, åa han skrev min
Adresse op. Jeg kunde ikke fordrage det. Du véd
ikke, hvor mange Gange jeg har faaet min Adresse
skrevet op i det sidste halve Aar og saa er blevet
smidt ud med Ordene: ,,Ja, De skal Løre fra os,
hvis der skulde komme noget.”

De skal høre fra os!” raabte han højt, saa det -
rungede i den stilie Stue. ,,Du kan stole paa, at
jeg kan det udenad. De skal høre fra os. Ja, det
sagde han ogsaa, selv om han sagde du for gam-
mel Bekendtskabs Skyld. Og nu har jeg hørt fra
ham! — Farvel, Arbejde! Farvel, Hus! Farvel,
Høns og Ænder og Have!" skreg han endnu bøjere.

»Niels dog, Niels, du kan jo ikke true dig til
Arbejde,” sagde hans Kone forskrækket.

»Nej,” raabte han igen, ,;heller ikke tigge mig
til det. Hvad kan jeg andet end gaa her og drive?
Og hvad kan I? I kan gaa her og smaasulte og
smaafryse.” Han gik hen og rystedé sine store,
stærke Hænder foran sin Kone. ,,Hvorfor kan jeg
ikke faa noget at bestille? Hvorfor fik jeg dog
ikke den Plads?

»Men hvis nu din Soldaterkammerat havds givet
en anden sit Løfte, skulde han saa bryde sit Ord?
sagde hans Kone roligt og saa” ham længe ind i
Øjnene. ,,Det kunde jo være nogle, der trænger
mindst lige saa meget som vi.”

»Du har Ret, Cecilie, det har du altid,” sagde
han pludselig mildt. ,,Du er den bedste Kone paa
Jorden. Men derfor er det ogsaa Synd, at vi skal
blive fattigere og fattigere.”

M?" maa jeg faa lidt Mælk?% sagde Karl,
3 men rettede hurtigt sig selv: ,,Mor, maa
jeg be” om lidt Mælk?”

»Vi har ingen Mælk, lille Karl,” sagde hans
Moder.

»Ja, men kan du da ikke gan ned og købe
noget?”

Hun svarede ikke, hun blev staaende ved cit Ar-
bejde. ;

»Hører du, Mor: du kan vente med at vaske,
hører du, Mor... fe

»Ti nu stille, Karl,” sagde hun træt og tonlust,
som hun ikke havde hørt, hvad Barnet havde spurgt
om, Og hun var træt, mere træt end nogen Sinde
før, Nu' var der gaaet over en Maaned, siden de
fik Brovet. Og skønt hendes Mand havde forbudt
hende at tale om Pladsen derude, og de ikke de
sidste Uger havde nævnt det måd et Ord, havde
hun dog endnu ikke helt opgivet Haabet. Alt, hvad
hendes Mand i den første Uges Tid efter Udflugten
havde fortalt om sin gamle Kammerat, havde været
saa smukt; og han havde hele Tiden sagt, at kunde
man ikke stole paa 23, saa var der ingen Menne-
sker, man kunde stole paa. Og hun havde ventet

SE ERR

Nr. 5

Radium-
Straaler
indefra.

Virksomt
Middel mod
Værk og Jag.

Naturens eget vid-
underlige Grund-
stof — ægte Radi-
um idevidenskabe-
lig rigtige Doser,
trænger ind i hele
Organismen og be-
straaler Led og
U 2 Lemmer. Udstraa-
lingen forsvinder ikke fra Dag
til Dag — tværtimod — Virke-
kraften forbliver i Legemet i
Uger og Maaneder. Derfor er
det, at Radium vinder frem Aar
efter Aar som det videnskabe-
ligt anerkendte Middel mod
Værk cy Jag i Ledemodene. …
Miradium-Salt indeholder æg-
te Radium i de rigtige, viden-
skabeligt afpassede Doser.
Miradium-Salt faas paa
Apotekerne å Kr. 3 og 6 pr.
Glas til en Maaneds Raditum-Kur

THERMOGENE
VARMENDE VAT

Pris pr. Æske
Kr. 1.35

Faas paa ethvert Apotek

Findes
i 36 smukke
Farvenuancer.
Pris 35 Øre

OPAL
OPACOL

HJEMMEFARVER
DANSK og BEDST

og ventet, Hun havde staanet og lyttet i Entreen pan
de Tider, da Postbudet kom forbi; kom der san
endelig en Gang imellem et Brov eller et Kort, greb
hun det med rystende Hænder.

Og saa skete der alligevel det, at Brevet fra Sol-
daterkammeraten kom,

Da Karl var blevet ked af at lege med sine tom-
me Tændstikæsker, tussede han ud i Entréen og
kom lidt efter tilbage.

»Det er fra Posten,” sagde han og rakte hende
et Brev.

Saa snart hun saa” Kønvolutten og Udskriften,
slog hun Sæben af Hænderne med et Klask, tør-
rede sine Fingre og greb Brevet.

Jo, det var Poststemplet. Konvolutten blev flæn-
get. Hun læste.

Saa gik hun et Par Skridt, vaklende, hen til
Køkkenstolen og satte sig. Hun var besvimet en-
gang, da hun saa” en Mand blive kørt over af en
Sporvogn; nu kom det vist igen; det sejlede for
hende, og hun fik den samme bløde, søvntunge
Fornemmelse, i sit Hoved.

»Mor, hvad staar der i Brevet?” sagde Drengen
og gik hen og slog Hænderne i hendes Skød. »Hvad
staar der?”

Det gav et voldsomt Ryk i hende, hun rettede sig
og tog Barnet paa sit Skød. ;

»Lille Karl,” sagde hun, yJille Karl, der staar,
der staar ...…. Xg .

Og pludselig fik alle de Tanker og Drømme,
hun havde haft i de sidste Par Maaneder, frit Løb.
Hun gav sig-til at fortælle om de,store Stuer, om
Hønsene, om Ænderne, om alle Blomsterne,
de skulde have næste Sommer. Og Barnet af-
brød hende-med Spørgsmaal; de talte højere og
højere, og begge var saa optaget,-at de ikké lagde
Mærke til, åt Niels Larsen kom ind i den halv-
mørke Entre, hvor han blev-staaende og saa” og
hørte paa dem. i

g skal Far.ogsaa slaa paa Ambolten, ligesom
E han gjorde dengang?” spurgte Drengen iv-

»Ja, det kan du tro, han skal,” sagde-Mode-
ren og tog en Grydeske og slog under Drengens
høje Jubel nogle 'drønende Slag-i Gasbordets Zink-
plade.

»Hvad gaar der for sig her i min Smedie?”
sagde Niels Larsen roligt og kom frem i Køkken-
døren. &

»Niels — se,” sagde hun og pegede paa Brevet,
der laa paa Gulvet. i

Efter som han læste Brevet, trillede Tåarerne
ned ad hans Kinder; han gjorde sig ingen Umage
for at holde dem tilbage, rystede blot lidt paa Ho-
vedet og tørrede sig et Par Gange med Bagen af
Tlaanden for at kunne se klart.

»I Dag er det mig, der tuder, Cecilie,” sagde
han med et stort og aabent Smil, da han var fær-
dig med Læsningen. ,,Det hele er i Orden, vi kan
rejse med det samme.”

»Ja,f sagde hun og puttede sig ind til ham.
Hun vilde have sagt saa meget, men det hele sam-
lede sig i et befriende Suk.

»Det var Lykken ved Bedstemors Stol,” sagde
han stille.

Svar påa Spørgsmaalene Side 12.

. Fire Aar.
. Kastiliansk.
. Regner Lodbrog.
. Statarisk.
. Honoré Daumier, den berømte franske Karikatur-
tegner og Maler (1808—79).
6. Galt.

7. Sydafrika.
8. Fem Aar.
9
10.

VIA OD RO fm

- »Det Uafvendelige" (1902).
. Hamburg.
11. Erato.

" 12, I Trondhjem.

13. Jørgen Myller.
14. Roden.
15. 559 41” nordlig Bredde:

Strikning er mere

Modesag. Strikning er en
af de ægte kvindelige Sysler,
der er Vejen til større Glæde,

større Økonomi og

Enhver Kvinde kan strikke fuld-
endt med det rigtige Materiale og
den rigtige Anvisning. Køb vort Hjer-
faa udleveret gratis vore

tegarn og
Strikkeanvisninger

Fan Smag, egef Arbejde…

Strik selv alt: Jumpers, Nederdele, Russer-
bluser, Slumretæpper, Slipovers, Schawler,
Sengetrøjer og Pultovers med Hjertegarn fra

vanker

end en

bedre Smag?

hos Garnhandleren.

SMAGER SOM DEN
FINESTE FROMAGE

U a Å
| MPER IA | |

En gros: Jullus Thomsens Plads 2, Kbhvn. V,
Telf, Nora 5590,

Det bløde og bekvemme Hy«-

gtejnebind, der forhindrer Ir-

ritation. Fremstillet paa ver-

denskendt, engelsk Forbind=-

slof-Fabrik, behageligti Brug.

LILIA GØR TRYG
Faav overall.

(OD: J: Eskildser's

Bridge- nstitut

Vesterbrogade Nr. 40, 2. Sal.

Kyndig og grundig Undervisning i moderne
Kontraktbridge (Culbertson 1933). Efter-
middag og Aften.

Kursus i Culbertson's Meldesystem (for Del-
tagere med Kends| til Auktionsbridge)

Øvelseskursus i System og Spil,

Begynderkursus i System og Spil,

Enetimer,

Klubaften (kun for tidligere Kursus-Deltagere).

Indmeldelser modtages og Afrale- træffes —
Hverdage Kl. 11—16, Telefon Central 2796

De hyppigste
Fordøjelses-
forstyrrelser

Hvorfor vil De lide af tung For-
døjelse, naar De kan blivé fri der-
for ved blot at tage 76 Theskefuld
Biserirte Maguesia i lidt Vand
efter Maaltidet. De vil øjeblikke-
lig føle Lindring ved at bruge
dette alkaliske Middel, der neutra-
liserer det Overskud af Syre, der
saa hyppigt er Aarsag til Mave-
ondet. Er først dette Syreover-
skud - neutraliseret, behøver De:
ikke længere at frygte for Gæring
af Maden, og Fordøjelsen vil fore-
gaa normalt, og uden Ubehag. Bi-
serirte Maguesia, der er uskade-
ligt og behageligt at tage, faas paa
alle Apotheker, baade i Pulver og
Tabletter. Pris 2,50 Kr. pr. Flaske.

Ibjemmet

Nr. +

For at opnaa den ønskede Virkning —
brug ECLADOR, den parisiske, flyden-
i de Neglelak, som giver Deres Negle en
ensartet og varig, smuk Glans. Det ta-
ger kun 2 Minutter med den bekvemme
Børste, der sidder fastgjort i Proppen.
ECLADOR er ikke dyr. De behøver blot
at anvende den cen Gang om Ugen.

Den

Faas i Parfume-
rierog Apoteker,
hos. Købmænd
samt i Schous,
Schreibers, Ta-
tols og Blaa-
gaards Udsalg.

! Pa risermoden kræver
||

… "ECLADOR"-Negle!

Rene Hænder og velformede Negle er ikke nok. For at bringe baade
Hændernes og Neglenes hele,. oprindelige Skønhed frem, maa Neglene
have deres naturlige Glans.

Prøv "Rose Pale” — den naturlige Farve,
som Pariser-Moden nu foreskriver. —

i
For at holde Neglene velformede og
smukke, maa De blødgøre Neglebaan-
det og fjerne den grimme døde Hud
omkring Neglene med den vidunderlige
Neglecreme LIKARIA.,

ECLADOR 2 — den bedste Lakfjerner — hører til enhver Manicure.
ECLADOR 2 140 KEBOR - LIKARTA mi aor00 40 3 KR 2:00,

Forsøg ECLADOR i Prøvestørrelse og se Lesquendieus
Miniature Manicuresæt hos Deres Parfumehandler,

ECLADOR

AVN K

Mød Graavejret
med et Smil

fra to Rækker stærke,
hvide Tænder. Er
Tænderne sunde, ta-
ler Sandsynligheden
for, at Manden bag
Tænderne er sund.
Styrk derfor Tæn-
derne, og hold Mun-
den frisk med
Perletand.

Perletand er uund-
værlig til moderne
Tandpleje, den renser
uden skarpe Slibe-
midler, og den neu-
traliserer skadelige
Syredannelser.

Perletand er syrefri
— og den er helt
igennem danskl

Mellem Tube 0.75

Øvrige Størrelser0.50-1.25

En Gullaschfrøken.

Fortsat fra Side 27.

Stakkels lille Jane, blot hun kunde taale at fan saa
gode Dage. Nogle Menneskers Tljerte blev jo haardt af
for megen Medgaug. Fru Jensen sukkede, Selv brød
hun sig nu ikke mere om at være med til det Sel-
skab. Men naar nu bare Jensen fik Glæde af det, saa
var det godt.

Juliane var lige blevet færdig med sin Paaklædning.
Hun havde en ny bronzefarvet Crépe Gcorgette-Kjole
pa, som hun havde fanét til Trautners Middag. Den
var pæn og klædte hende nydeligt, men forleden, da
hun havde været inde i Byen, havde hun i en Mode-
forretning set en Slags Turban ef rødt Fløjl. Hun hav-
de spurgt paa den, Modehandlerinden havde sagt, at
hun var for ung til Turban, men at hun derimod godt
kunde slynge et Fløjlsbaand om Haaret. Saa havde
kun købt ct vinrødt Baand, det gjorde god Virkning
mod det lyse Haar og den bronzefarvede Kjole, syntes
hun. Hun var endnu knap færdig med at fastgøre
Baandet, da hun hørte Entréklokken ringe og straks
efter en Mandsstemme. Hun aabnede nysgerrigt sin
Dør for at lytte efter, hvem det kunde være.

»Det er lidt tidligt, jeg kommer, men jeg kan jo
sidde og snakke lidt med Jensen,” sagde Stemmen, som
hun straks genkendte som Johans. ,Juliane er vel hel-
ler ikke færdig endnu, ellers skulde hun da have for-
andret sig meget,” lo han.

»Frøkenen er vist straks færdig,” sagde Hedvig. Hun
maatte vist have villet tage hans Frakke, for han sagde
leende:

»Nej, véd du hvad, Hedvig, jeg kan da nok selv
hænge min Frakke op. Men hvad Pokker var det, du
sagde — Frøkenen — maa jeg spørge, hvem det er?”

»Frøken Juliane,f svarede Hedvig. Juliane kunde
høre paa hendes Stemme, at hun havde Besvær med
at undertrykke en Latter.

»Siger du nu Frøken til din Veninde?” udbrød han.
»Hvad siger du saa til mig? Det kunde nok more mig
at høre! Du siger da vel Johan ligesom i gamle Dage,
vil jeg haabe.”

Men i Stedet for direkte at svare paa, hvad Juliane
ved sig selv kaldte hans uforskammede Frækheder, aab-
nede Hedvig Døren og sagde:

»Vil Herren gaa indenfor, saa skal jeg melde Her-
ren til Hr, Jensen.”

»Ha, ha,” var det sidste, Juliane hørte. Hun fik
hastigt Baandet gjort fast og skyndte sig ned med den
Beslutning at sige Johan ren Besked.

Men i det samme ringede det igen. Det var Tvil-
lingérne, der kom. De kvidrede straks løs og gav sig
god Tid, mens de pudrede sig og fik Haaret ordnet.

»Hvem er det, der er kommet?” spurgte Gyda, da
hun fik Øje paa Hatten og Overfrakken.

»Det er Assistent Ulmer.”

»Næh, er det muligt, er han her i Aften? kom det
henrykt fra dem begge.

Hedvig havde imidlertid hjulpet dem af med Over-
tøjet og aabnet Døren-for dem. Juliane præsenterede
Jchan efter at have hilst paa ham med nogen Stram-
hed. Julianes Forældre ”kom stilfærdigt ind og place-
rede sig i en lille Hjørnesofa, hvor de forholdt sig
tavse, ængstelige for at støde an. Tvillingerne kastede
sig henrykt ind i en Samtale med Johan. Juliane hørte
ham lidt efter udbryde, mens hun selv bød Vanda og
Rolf Sevaldsen velkommen :

»Ja, vi har saamænd kendt hinanden, fra vi var
ganske smaa og laa og rodede i Rendestenen omme i
Havnegade — Trekløveret kaldte Naboerne Juliane og
Hedvig og undertegnede, og vi udmærkede os ikke ved
Artighed. (Fortsættes i næste Nr.)

Mønster-Kupon Nr. 5 (", 33)

Husk, at hvert Mønster koster 20 Øre + Por

(indenbys 10 Øre, udenbys 15 Øre), ve KSDER
Rekvisition benyttes, ellers 50 Øre + Porto. Ved
skriftlige Ordrer medsendes Beløbet i Frimærker.
Mønstrene haves kun paa Lager i et Aar.

Udbedes Mønster Nr...

Indsendes til ,Hjemmet"s Mønsterafdeling,
Gutenberghus, København K,.

En helt ny
Afmagringskur

Videnskaben har nu løst
Problemet: den sunde Af-
magringskur, som ikke gi-
ver VUnderernæring og ikke
ødelægger Organismen, men be-
virker, at De selv kan be-
stemme den Dagsdosis, der
passer specielt for Dem.

Der er intet ,,Hemmeligheds-
kræmmeri" ved den nye Kur,
som kun bestaar af: Maade-
hold-Motion-Mførin.

Mirin er et nyt Middel, der
indeholder forskellige Stoffer,
som for det første styrker og
forøger Organismens saakaldte
Forbrænding af Fødens Fedt-
stoffer samt fremskynder Fø-
dens Passage gennem Tarmen,
saaledes at de fedtdannende
Stoffer ikke forbliver i Lege-
met længere end højst nødven-
digt og endvidere befordrer
Organismens naturlige Vædske-
udskillelse.

Bestil endnu i Dag paa Apo-
teket et Glas Mirin- Tablet-
ter, som koster Kr. 3,60. Følg
Kuren, der er let at holde, og
De vil hurtig blive behageligt
overrasket af Resultatet.

Deres Møbler

Skønhed og Hold-
barhed tes

De bliver som nye,
og alt indgroet Snavs
fjernes ved Hjælo al

3-1-EenOlie

Følg nøjagtigt Anvisningerne i vor Møbel-
polerings-Brochure. 3-i-Een Olie Faas i 3
forskellige Flaskestørrelser samt i 2 prak-
tiske, let haandterlige Oliekande-Størrelser
hos alle Sæbehuse, Urtekræmmere, Isen-
kræmmere, Cyklehandlere og Installatører.
Forlang gratis Prøve hos vore Forhandlere.
3-i-Een Olie fremstilles nu i England.
Generalrepræsentant:
AAGE HAVEMANNS EFTF.
KJØBENHAVN
Aarhus Aalborg + Haderslev Odense

ILKA

Barbersæbe

650

Spar
Nikkelhylster

BE

Hv id
og B run

Straks, naar De skænker en
Curagao Heering, mærker De
dens særegne orangemættede
Bouquet. Drik den — men drik
den langsomt — og drøm
Dem til den fjerne hollandsk-
vestindiske Ø, som har givet
Likøren Navn, og hvor den
glødende Sol modner de sær-

lige Oranger, hvis Skal skænker

Cherry Brandy

Køb "ARE" Strikke-
maskine. Pan denne
Maskine kan man,
selv uden Vanske- |

lighed, fremstille
Strikkevarer, som
købes af enhver.
Garn leveres. Arbej-

FIRMAET: det passer alle. —
Sikker Indtægt.

"ARE i Skriv efter Katalog.

Dronningensgade 4 + Oslo

Funkis Bordsølv
er Betegnelsen for

et nyt Sølvservice,

der netop i disse

Skal

Deres Næse nu have
Pudder igen?

Hvorfor bruge en Pudder, der stadig
maa fornyes? Det er da latterligt —
særlig naar De kan faa Pudder, der
altid sidder godt. Den berømte pari-
siske Poudre Tokalon er baade billi-
gere og mere besparende, fordi det in-
deholder Cråmeskum. Og hvad mere
er, den beskytter virkelig Deres Hud
mod kold, skarp
Vind og Fug-
tighed. Heller
ikke vil Dans i
en overhedet Sal
skade Deres
Teints Ynde.
Poudre Tokalon
er saa fint, at
det overhovedet

Dage er kommet i
Handelen. Det for-
ener et forenklet
stilfuldt Præg med
en sjælden Fyldig-
hed og Tyngde.
Faas hos Landets Guldsmede.

FUNKIS

”BORDSØLV

HORSENS SØLVVARE BRIK

M Ure paa Afbetaling

Nr. 2

ikke ses paa 0 d e In e. d 1 lige Vilkaar, saaledes at Udgiften
i i z jern ydes paa lempelige Vi ; S

Curagao Heering sin helt ejen- HEERING g e Huden. Oghvil- É næsten ikke mærkes. Vi anbefaler særligt:
, ken vidunderlig Parfume! Let og flyg- gå Nr. 469. Gentleman-Armbaandsur som Afb.
Å lige Vel Liqueur Palmet tig, men fintduftende og bedaarende. BER SSR 10 Aars garanteret Gulddouble, 15 Stenes Anker
domme ige Yelsmag. HEERING Compest-Pudder. Kokalen oe, Com- E værk. Fornem, moderne Facon. Brudfrit Patent-

pact-Rouge indeholder nu Cråme- urglas. 38 Kr. med 4 Kr. pr. Md.
Cacao-Likør Skum. De holder begge godt fast. NE. 474. Jernbanelommeur med støvtætte
HEERING Dette ev noget nyt, noget vidunderligt Kapsler og selvlysende Tal. 14 Kr. med 3 Kr. pr. Md.
og bedre. Nr. 475. Damearmbaandsur, elegant Model,
LillaLikør GRATIS — Ved særligt Arrange- ! Aars gar. Gulddoublé. Prima Schweizerværk. Sort
; HEERING ment med Fabrikanterne, kan enhver Moirebaand. Pris 18 Kr. med 3 Kr. pr. Md.

2 Læserinde af dette Blad nu faa en Nr. 476. Damearmbaandsur, ægte 14 K. Guld,

cel, Hudernærer, rosa, for Natten; en
Tube Créme Tokalon, hvid
fedtende) for Dagen; en Æske Toka-

ny Luksuspakke indeholdende det føl-
gende: En Tube Créme Tokalon, Bio-

(ikke

svære Kapsler. Lille fornem Luxusmodel. Guldskive
og Guldtal. 15 St. Ankerv. Pris 48 Kr. m. 6 Kr. pr. Md.

r. 477. Sølvherrelommeur. Smuk moderne
Facon med Guldkanter. 15 Stenes Ankerværk. Pris
36 Kr. med 4 Kr. pr. Maaned.

Paa alle Ure 2 Aars skriftlig Garanti. 15 % Rabat for kontant. Returret indenfor 3
Dage. Skriv til eller besøg Hansa Urlager (Afd. A). Larsbjørnstræde 5, Kbh. K.

lon Créme-Skum Ansigtspudder (an-
giv den ønskede Farve), ogsaa Prø-
ver af fire gangbare Farver i Pudder.
Send 50 Øre i Frimærker til Porto-
Omkostninger, Emballage og andre
Udgifter til: A/S Hother Hellenberg,
Atd. 2L., Rosenvængets Allé 15, Kø-
benhavn Ø.

Poudre-Tokalon

med Crémeskum

HEERING

Heft Dem ved Navnet Heering

PETER … F. HEERING: GRUNDLAGT 1818
FIRMAET MED VERDENSRY

Damehotel

hd

U

BITTER - FLØDE - CHOKOLADE

Hyggelige Hotelværelser m.
varmt og koldt Vand. Med
eller uden Pension. Central-
varme. Badeværelser, Ele-
vator. — Middagsabonne-
ment for Damer og Herrer.

ar Billige Pr BE 759 =

21

FREDERIKSGADE

København. Telf. C. 10188.

LD-BARRE

EVENTYRLIG
STOR OG COD

En proper Næve

É renser den
BEN sorteste Haand
) paa 1 Minut!
ls 50 Øre pr. grøn Daase.

Deres Købmand har den.
Vogt Dem for Efterligninger.

Fabr,: Einar Egense, Kbhvn. Str,

Hurtigt! De behøver blot at udfylde og indsende nedenstaaende Kupon,
og vi sender Dem gratis en rigt illustreret Brochure om Verden.
bedste Symaskiner, de berømte HUSQVARNA med det svenske
Staal, som nu kan købes paa nedénstaaende fordelagtige Vilkaar,
For saa lidt som 2 å 3 Kroner om Ugen (i Landdistrikterne
tilsvarende pr. Maaned) kan De faa en af disse pragtfulde,
moderne Symaskiner, som udfører alt Syarbejde ene-
staaende let og hurtigt. Har De en gammel Maskine,
tages den i Bytte, og vi demonstrerer med Glæde
en ny HUSQVARNA i Deres eget Hjem,
uden mindste Forpligtelse. —" Indsend
Kuponen i Dag!

HUSQVARNA

Nordens eneste Symaskine-Fabrik. x
Eneforhandler for Danmark; /. Rothenborg, Holmens Kanal 3, Kbh. K.
Telefon Central 1876

H. Rothenborg, Holmens Kanal 3, København K,
KUPON

Send mig Brochuren omgaaende.
Brochuren om Verdens bedste Sy Navns.……sveeereresesksussssn ens svsdres sneg ne

mif Knæl Et Allcocks Plaster!

Aah! den borende, rødglødende Smerte, Martrende! Et Allcocks porøse Plaster vil tage alle Smerterne væk. Dets lindrende
Varme vil gaa lige til Smertens Rod, kølende og lindrende — ikke kun for et Øjeblik — men hver Daf£ og hver Nat
før det sit Arbejde, men De gør Deres. Bryst — Ryg — Skuldre — Knæ, hvorsomhelst der er en jagende Smerte, fjern
den med et Allcocks orøse Plaster. — ALLCOCKS, husk Navnet, De kan ikke vente, Efterligninger skal fjerne Smer-
ten, — Faas paa alle Apotekerne. General-Repr.. Pharmacal Trading Company Ltd., Rosenvængets Allé 15, København Ø.

maskine sendes gratis og portofrit. Stilling
Klip Kuponen ud og send den i Dag.

Millioner Kroner for Tiden fra

Dagspressen skriver:

Statsanstalten udbetaler Januar-
Februar 1933 som Bonus 18

1926 til 1930.

e
AN
w

Fis Livsforsikring
for 20 Øre om Dagen

Nilfisk Støvsugeren er den
bedste Forsikring mod Støvets
Farer, og for 20 Øre om Dagen
i et begrænset Tidsrum faar De
en livsvarig Tilvækst til Deres
Bohave. &é Nilfisk er Støvsuge-
ren med de fleste Fordele.
Nilfisk er dansk Arbejde. &
Nilfisk beholder sin Værdi Nilfisk hører til de skattefrie

Formuegenstande. &e Nilfisk
skaaner Bohavet, erstatter Hus=
assistent og sparer paa Syg-
domskontoen. & Nilfisk er den
fordelagtigste Pengeanbrin-
gelse. eé Nilfisk beholder sin
Værdi, medens Pengene let
kan falde i Værdi. e Forlang
gratis Katalog tilsendt. s >

e KUPON e ø 2 ø (.
- Undertegnede ker gratis' tilsendt et e e
iinaneet Katalog ln Nilfisk 2 BBS
i Als FISKER & NIELSEN Tre forskellige Modeller til
Navn NY STØJFRI MODEL å i
] KØBENHAVN F,e TELEFON 9650 Husholdningsbrug og talrige
i. Stilling Aut. Forhandlere over hele Landet Leveres paa Ratebetaling Special-Mund stykk er.

==

X
” Adresse ; SEA
SEE SEERE RED ERE STRED SEE ES SCENER TREERE KESSLER

|
lg
ST he EUS DEES 1 EDEL ANES sg EGMONT H. PETERSENS KGL.

HOF-BOGTR. = KØBENHAVN